Svar: Grænsesætning ved middagsbordet

---

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Som jeg forstår dig, så vil I rigtig gerne have at jeres datter skal sidde ved bordet, når I spiser - et helt naturligt ønske og en rigtig god regel.

Du fortæller at hun starter med at ville spise og sidder pænt med ved bordet, når måltidet begynder. Men efter få minutter vil hun ned, så vil hun hellere lege. I skal her naturligt finde balancen mellem at lade hende gå ned og at kræve at hun bliver siddende "du skal lige blive siddende, vi spiser nu" og så holde fast i dette. Giv hende her mad, som naturligt vil interessere hende og gør det interessant at sidde ved bordet og interessant at spise. Måske skal hun ikke have al maden på en gang, men skal starte med kødet, for derefter at få lidt grøntsager, så lidt pastaskruer eller lignende, så der hele tiden er en grund til at blive siddende og koncentere sig lidt om maden.

Du fortæller at når hun går ned fra bordet og får lov til at lege, så sker der to ting. Det ene er at hun går til og fra bordet og gerne vil putte i munden. Det er helt fint, det viser jo at hun egentlig har lyst til at spise og godt kan spise noget mere. Super - men I skal her kræve at hun sætter sig på sin stol. I skal møde hende med et "vil du have mere, det er fint skat, så skal du sætte dig på stolen", "sæt dig på stolen, så får du mere mad" eller lignende, så hun hører at det er ...

---

---

... sådan regel er. Hvis hun ikke vil sætte sig, så får hun ikke mere. Hun skal ikke rende rundt med mad i hånden.

Det andet der sker er at hun vil have jer med, I skal lege med hende. Hun forstår ikke jeres sætning "du må gå på værelset, hvis du ikke vil spise" - I følger hende derind og hun regner med at I skal lege. Men det skal I ikke. Derfor tænker jeg, at I ikke skal følge hende på værelset, I skal signalere at hun ikke får opmærksomhed og der skal ikke leges nu. I sidder ved bordet, I spiser og hygger jer og hun er velkommen til at være med, men så skal hun sætte sig op til bordet.

---

---

---

Som det er lige nu lyder det som om at hun får ekstra meget opmærksom ved at gå til og fra og ved at være rasmus modsat, når I spiser og det er uhensigtsmæssigt. Man får opmærksomhed når man sidder ved bordet, ikke når man render rundt og når hun kommer og trækker i jer for at få jer med, så må I gerne sige "jeg vil ikke lege, jeg spiser" og også gentage "du kan sætte dig på din stol og være med".

Og ja hun bliver naturligt frustreret når hun mærker at I ikke vil lege som hun vil og når hun mærker at I bliver siddende og holder fast i at det er det, der foregår nu. Men det er okay - I skal stadig holde fast i at hun skal sidde ved bordet, at I gerne vil være sammen med hende, men det er spisetid og ikke legetid :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---