Svar: Socialisering

---

Kære Dorthe

Tak for dit brev og velkommen til :)

Når jeg læser din beskrivelse, så er der flere ting som umiddelbart falder mig ind og jeg vil gerne dele nogle af mine tanker med dig.

For det første fortæller du at de i klassen kun er 5 børn - fire drenge og en pige. Det er en meget lille gruppe og det kan naturligvis være trygt og godt, men det kan også være udfordrende, især hvis man skiller sig ud i forhold til de andre fire. Man kan skille sig ud på mange måder - han skiller sig måske ud fordi han er dansk og de er amerikanere, pigen skiller sig ud fordi hun er den eneste pige, de andre går måske til fodbold og din dreng har bare slet ikke lyst til at spille bold osv. Det er altid lettere, hvis man passer ind i gruppen - det er svært at skille sig ud og i så lille en gruppe er der ikke ret meget plads til forskellighed.

Samtidig er det dog så lille en gruppe, at man sagtens kan gøre noget for at styrke deres kammeratskab og hjælpe dem med at lære hinanden at kende. I Danmark har mange skoler indført "spisegrupper" eller "legegrupper". Det går ud på at børnene på skift kommer hjem og besøger hinanden. F.eks. en gang om måneden. Børnene kan hjælpe med at lave mad sammen og spiser så sammen, ligesom de naturligt også leger med hinanden. Det varer som regel 2½-3 timer, så bliver de hentet igen. Det kan være en eftermiddag lige efter skole eller det kan være i en weekend, som det nu passer bedst.

Fordelen hos jer er at gruppen af børn ikke er større end at I sagtens vil kunne invitere dem alle privat og lave en sådan ordning - netop for at ryste dem lidt bedre sammen og give dem mulighed for at lære hinanden at kende. Når børn besøger hinanden privat så får de naturligt et andet indtryk af hinanden. Din dreng giver jo et indtryk af sig selv i skolen og har der en anden rolle end han har derhjemme og det kan være rigtig givtigt at opleve hinanden under mere private former.

Jeg synes derfor du skal opfordre til en sådan ordning eller aftale og du kan jo være den der starter med at invitere ...

Det er rigtig vigtigt at der er plads til alle i en klasse, alle skal føle sig velkommen og alle skal føle at de har ret til at være der og ret til at være som de nu engang er. Man skal ikke have ondt i maven over at skulle i skole, man skal føle sig okay og skal ikke drilles eller bevidst holdes udenfor. Alle børn ønsker at have en bedste ven, desværre er det ikke alle der har det og desværre kan man ikke ...

---

---

... være sikker på at der er en bedste ven i ens klasse. Og jo mindre klassen er, jo sværere vil det naturligt være at få en bedste ven ...

Jeg synes det er rigtig vigtigt at børn har mulighed for også at danne venskaber uden for skolen. Og ofte er den bedste ven faktisk ikke i klassen men netop der, hvor børnene har deres fritid. Det giver også selvtillid at gå til noget og at kunne noget, at være en del af noget i sin fritid og jeg tænker at du måske skal prøve at undersøge om der ikke er noget din dreng kunne gå til. Netop for at udvide hans sociale relationer. Jeg ved ikke hvad muligheder der er hos jer - men måske kan han gå til svømning, gymnastik, boldspil af en eller anden slags, musik eller noget andet, som vil interessere ham.

Når man skal starte i skole er man jo en stor dreng og når han lukker døren for sin lillebror, så er det sandsynligvis fordi han naturligt har brug for at markere, at han er en stor dreng nu. Og det er okay. Han vil stadig gerne lege med sin lillebror en gang imellem og jeg tænker at du ikke skal lægge så meget i lige netop det.

---

---

---

Når du gerne vil tale med din dreng om vigtigheden i at lege med mange forskellige, når du gerne vil sælge ham idéen om at invitere en anden hjem, begynde at gå til noget i sin fritid eller lignende - og du ikke oplever at kunne trænge igennem til ham, så vil jeg anbefale dig at du prøver at lægge muligheden over til ham. Du kan f.eks. sige "jeg vil gerne tale med dig, har du tid?" eller "jeg vil gerne tale med dig om det med at have venner, vil du høre det?" eller lignende. Det er en måde at gøre ham lidt betydningsfuld, så det ikke er dig der snakker og sætter dagsordnen, men så han også føler sig inddraget og kan vise dig interessen, når han er klar.

Du skal også medtænke at børn og især drenge er ofte ikke særligt glade for at skulle sidde og tale om følelser og om hvordan de har det. De bryder sig ikke om at vi sidder og kikker på dem og "holder dem fast" i en samtale. Det får ham ikke til at åbne sig. I stedet kan det være en rigtig god idé at tale sammen, imens I laver noget andet. Det kan være at gå en tur, hvor I snakker imens I går. Det kan være at I spiller bold og taler om det med venner, imens I skiftes til at sparke til bolden. Det kan være at I sidder og tegner en tegning og snakker lidt imens. Det at være optaget af lidt andre ting, kan gøre det lettere at tale og lytte :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---