Brev:
Mere søvn om natten efterspørges - døgnrytme ændres?
Kære Helen
Jeg har nu fulgt din brevkasse fra sidelinjen i et stykke tid, men har nu behov for nogle forslag/svar som er mere specifikt på vores problemstilling.
Vi har den dejligste lille pige, Kaja, på 5,5 mdr. Hun er en utrolig glad pige, som altid står op med et stort smil på læben. Men hun er altså ikke den fødte sover om natten og vi vil så gerne finde en god døgnrytme, som kunne hjælpe hende til at sove lidt bedre natten igennem og vi håber du kan hjælpe os.
De første tre måneder af sit liv sov hun hele natten max to timer ad gangen, hvorefter hun skulle ammes. Vi ville gerne have at hun tog bare et par stræk der var lidt længere om natten, så både hun og vi kunne få lidt bedre søvn. Så på sundhedsplejerskens anbefaling begyndte vi at give hende en lille flaske med modermælkserstatning (mme) inden hun blev puttet, som supplement til amningen – hun faldt ellers bare i søvn ved brystet, men med flasken kunne vi ’nå’ at få lidt mere mad i hende inden hun blev for træt og faldt i søvn. Det var en succes, for hurtigt sov hun fra ca. kl 19 – kl 1. Kl 1 blev hun ammet, sov til kl 5 hvor hun igen blev ammet og sov derefter videre til kl 7. Men da hun blev ca. 4 mdr begyndte hun at vågne tidligere og tidligere (ca. kl 22-23), hvorefter hun så skulle ammes ca. hver 3. time.
Den mellemliggende tid, vågnede hun desværre hyppigt, hvor vi måtte give hende sutten hvorefter hun så hurtigt faldt i søvn igen. Vi satte gradvist mængden af mme op og er nu kommet til at hun (5,5 mdr gammel) får ca. 260ml mme, desværre uden det ændrede meget i hendes seneste søvnrytme. Så hvor vi blot startede med et lille supplement på 80 ml mme til at toppe op med, er vi nu kommet til at hun får et ordentligt måltid på mme og ikke nok med det – det er ikke engang hende selv der siger stop når hun ikke vil have mere at spise. Nej, vi vugger hende lidt, giver hende sutten og synger lidt for at få hende til at falde til ro, putter hende så i sengen mens hun stadig er lidt vågen og her falder hun så i søvn. Men jeg er fuldt ud overbevist om, at gav vi hende mere end de 260 ml mme på det tidspunkt, ville hun også spise det!
Til trods for at mængden af mme er sat op, vågner hun stadig hyppigt. Gerne allerede omkring kl 23 og så spiser hun som tidligere hver 3. time ved brystet, men vågner hyppigt indimellem, hvor vi giver hende sutten og hun så sover videre. Det skal lige siges, at hun er begyndt at komme tidligere i seng (for vi kan simpelthen ikke holde hende vågen), så hun bliver ofte lagt i seng allerede kl 18.30, selvom vi tit har forsøgt at presse tiden til kl 19.
Hendes dagsrytme virker, efter hvad jeg kan læse mig frem til, normal. Men når aftentiden kommer, så bliver hun bare rigtig hurtig træt. Hendes dagsrytme ser nogenlunde sådan ud (ca.-tider):
Kl 7 (+/- 20 min): Står op – ammes (alt afhængigt af hvornår hun blev ammet sidste gang om natten, ammes hun mellem kl 7.00-9.30)
Kl 9.30: kommer ud til formiddagslur
Kl. 11.00: Står op – får risgrød med frugtmos + vand
Kl. 13.30: Ammes så hun lige toppes op og kommer ud til eftermiddagslur
Kl. 15.00: Står op – får hirsegrød med frugtmos + vand
Kl. 17.15: Ammes så hun lige toppes op og puttes til en powernap
Kl. 17.30/18.00: Står op (her bliver hun hurtigt træt igen) og ammes
Vi påbegynder her hendes aftensritualer for at vise, at nu er det snart sengetid – dette er senest 30 min efter at hun ...
... er stået op fra powernappen: bad, puttedyr, dæmpet belysning, stille sang og så den famøse flaske mme.
Kl. 18.30/19.00 Puttes til natten. Får flaske med 260 ml mme. Gives inde på hendes værelse, hvorefter hun bliver lagt i seng og relativt hurtigt falder i søvn (vågner nogle gange, hvor vi er nødt til lige at give hende det sidste i flasken, men sover hurtigt igen).
Kl 21.00 – vågner kortvarigt op, men får sutten og sover videre
Kl 23.00/0.00 – ammes første gang om natten.
Kl 2.00/2.30 – ammes
Kl. 4.30/5.00 – ammes
Kl 6.30/7.00 – står op og en ny dag begynder
Hun ammes altså i hver periode hun er vågen – også selvom hun får mos/grød.
Indimellem disse natamninger vågner hun ofte 1-2 gange og skal have sutten for at sove videre. Jeg har tidligere læst at du har skrevet om skiftet mellem forskellige søvnfaser, som kan være svære for børn at skifte imellem uden at vågne og jeg tænker om det kan være det der indimellem vækker Kaja?! Hun er meget afhængig af sin sut og vil meget gerne have den for at kunne sove videre.
Mine spørgsmål er af lidt forskellig art:
1. Kaja vågner ofte imellem amningerne om natten og skal have sutten for at sove videre: Hvordan kan vi hjælpe hende til at lære at gå fra en søvnfase til en anden søvnfase. Er hun for afhængig af sutten til det, og kan vi på en måde nedtrappe suttens rolle og hvordan?
2. Vi føler vi har fanget os selv med at give hende en stor flaske mme inden hun skal sove. Det gør at hun tager det længste søvnstræk tidligt på aftenen og derefter vågner hyppigt hen over natten. Det optimale ville jo være, hvis det lange søvnstræk lå når vi også selv sov (ca. 22.00/0.00 – 3.00/4.00). Men vi ved ikke, hvordan vi skal bære os ad med at fortælle hende at ’nu er det nat og du skal sove’, hvis hun ikke længere får denne flaske kl 18.30/19.00. For hun forbinder helt tydeligt denne flaske med sovetid og er med til at få hende til at falde helt til ro. Hvad kan vi gøre for at flytte det lange søvnstræk? Og hvad skal vi så gøre når det er sengetid, som erstatning for den store flaske.
3. Da Kaja var omkring 3 mdr og vi startede med mme inden sengetid, sov hun igennem i en lang periode (altså 5 timer eller mere i træk). Det har vi nu meget svært ved at få hende til at gøre. Kan vi gøre noget for igen at få hende til at sove igennem?
4. Er der noget i Kajas kostmønster vi bør ændre på, for at optimere nattesøvnen? Jeg har overvejet om det vil hjælpe at der kommer vælling i natteflasken, for at få hende til at sove i et længere stræk?! Hun er rimelig glad for grøden hun får og spiser lystigt næsten hele portionen hver gang.
5. Bør hendes lure i løbet af dagen være afmålt i tid? Med det mener jeg, at jeg skriver at hendes lure typisk er 1 ½ t. lange, men indimellem sover hun kun 45 min – 1 time eller måske endda 2 – 2,5 t. – bør vi her vække hende efter et bestemt tidsrum eller endda holde hende hen i barnevognen, for at holde døgnrytmen?
Det skal understreges at Kaja er en glad og frisk pige. Så selvom hun vågner op en del gange i løbet af natten, virker hun fuldstændig uberørt af det om dagen, hvor hun er helt i hopla. Hver gang hun vågner, får man det største smil og er slet ikke pylret, så jeg tror bestemt ikke at hun mangler søvn.
Håber det er okay, at mailen blev lidt lang. Det er svært at beskrive alt dette med få ord.
Vi ser meget frem til dit svar.
Mange hilsner
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder