Svar: Vuggestue el ej - 2
Hej med dig
Tak for dit brev :) Du slutter af med at fortælle, at du er blevet hånet og slået af pædagoger - du har mange dårligt oplevelser med dig fra institutionslivet, og ja, det lyder sandelig sådan.
Det er klart at hvis børn passes af voksne som slår, håner, nedgør børn. Som ikke ser og ikke anerkender det enkelte barns behov, som ikke rummer, støtter, hjælper, giver omsorg osv. så vil det naturligt skade børn.
Børns hjerner er umodne. Der er milliarder af hjerneceller, men forbindelserne imellem dem er få og det er forbindelserne mellem cellerne i hjernen som sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør.
Forbindelserne mellem hjernens celler dannes af det samspil som barnet oplever med sine forældre. Hvis barnet bliver mødt med positivitet, lydhørhed og kærlighed, så vil barnet danne forbindelser i hjernen, der giver barnet det som vi normalt forstår ved et godt liv. Et barn der mødes med emotionel lydhørhed vil stille og roligt lære at beherske vrede, at være venlig og lære hvordan man i det hele taget møder en anden. Modsat vil et barn der mødes med tyranniserende forældre, med manglende omsorg og uden emotionel nærhed begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb. Og det har altså meget at sige, hvordan vi møder vores børn .. :)
Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan man som forældre reagerer på sit barn. Og det er her naturligvis også vigtigt, at de voksne, som tager sig af barnet, når forældrene ikke er der, kan reagere hensigtsmæssigt og godt på barnet og barnets behov.
Ingen børn har brug for at være i institution i 9 timer hver dag. Små børn har brug for deres forældre og når vi vælger at lade dem passe ude, så er det ofte fordi vi er nødt til det, så er det fordi vi økonomisk er nødt til at arbejde, så hverdagen kan hænge sammen. Men det ...
... er et voksent behov, det er ikke et barnebehov.
Børn har brug for kontakt til vigtige voksne og det er helt essentielt for at børn udvikler sig sundt og godt, at de har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.
Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejer, en pædagog i vuggestuen osv. Når børn skal passes, så er det vigtigt at de har en god tilknytningsperson hos sig. Og hvis mor og far ikke er der, så er det vigtigt med en sekundær tilknytning, som barnet kender godt og føler sig tryg ved - men mor og far er og bliver de bedste!

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man skal prioritere sine børn og det er så kort tid at de er små. Man kan aldrig få den tid igen og det er rigtig vigtigt at nyde tiden sammen med dem, når man kan. For tiden går hurtigt - det er ikke bare en tale måde, at tiden løber - det gør den og det er så vigtigt at vi er der for børnene, når de har brug for os.
Men nogle gange er vi naturligt nødt til at arbejde og derfor nødt til at sende vores børn i institution og det er okay. Det der er vigtigt er dog at barnet er et sted, hvor der bliver taget hånd om det, hvor det bliver mødt med anerkendelse og nærvær. Og så naturligvis ikke mange timer hver dag.
Og så skal du naturligvis også have tillid til den der passer dine børn - du skal være tryg ved at aflevere dit barn. Du skal tro på at de ikke tager ham, at de ikke skælder ham ud, at de ikke rusker ham. Og naturligvis skal de kunne lide ham!
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder