Svar: Manglende søvn - 6 mdr.
Kære Mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig :)
Du skal for det første sikre dig at din dreng ikke vågner, græder, sover så uroligt som han gør, fordi han har ondt. Det kunne være ondt i ørerne og det kunne derfor være en idé at få hans ører tjekket af en ørelæge.
Du fortæller at han gylper meget, og stadig gør det en del. Måske har jeres dreng mælk der står og kører op og ned i hans spiserør, det gør ondt, det svier og kan derfor godt påvirke søvnen og gøre at han sover dårligt. Børn med refluks kan godt have søvnproblemer på grund af dette.
Det kan også handle om alder og udvikling - du fortæller at han om natten mosler rundt i sin seng og kan lægge sig op i kravlestilling, på alle fire. Det er tidligt, han er trods alt kun 6, knap 7 måneder og det kan godt have betydning. Børn der kravler meget hurtigt vil ofte sove meget uroligt - både fordi de har en stor motorisk uro, men også fordi de mentalt har svært ved at kapere alle oplevelser. Han har en nysgerrighed og en vilje før han måske helt er klar til det, hvis du forstår hvad jeg mener og det gør at han naturligt har svært ved at overgive sig til søvnen og også sover meget uroligt. Det er rigtig dejligt at han er så stærk og så godt igang, men det giver også ekstra udfordringer :)
Hans rytme for dagen spiller også ind og det kan være svært at ændre så meget, med den alder han har. Netop dagssøvnen kan jo reparere lidt på den manglende nattesøvn og derfor er det godt at han kan sove nogenlunde om dagen - men stadig skal han jo ikke vende op og ned på nat og dag - det er en svær balance.
Gennemsnitligt vil børn i din drengs alder sove 14 ½ time i døgnet og det kan f.eks. være fordelt sådan at han sover 4 ½ time i løbet af dagen og 10 timer om natten. Nogle børn sover kortere om dagen og sover en lidt længere nattesøvn, men da du har et ønske om at han skal have lov til at sove om dagen, så vil det måske passe fint med 4 ½ times dagssøvn. Så kan han godt sove 2 timer om formiddagen og 2 ½ time til middag.
Han vågner altid med smil og godt humør kl 07 og det lyder til at være et passende stå op tidspunkt for ham. Det betyder dog at hans reelle puttetid om aftenen ...
... først er kl 21 og ikke allerede kl 20 som I forsøger nu. Det kan være forklaringen på at putningen nogle gange tager næsten en time og også forklaringen på at han mellem kl 20-22 sover meget uroligt, skal have sutten og trøstes gentagende gange. I kunne derfor godt forsøge at putte ham senere. Også selvom det umiddelbart lyder fint at han puttes efter ca. 3 1/2 times vågenhed ...
Det er rigtigt at søvn efter kl 16 kan påvirke nattesøvnen og være årsagen til at han vågner midt nat og ikke kan sove - men med den alder han har, så er det begrænset hvor meget du kan gå ind og pille ved hans rytme. Du kan godt forsøge og nogle gange lykkes det, men det lykkes ofte bedst efter 1 års alderen.
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud - men han sover meget i løbet af dagen og måske ville I alle trives bedre hvis hans dagslure var lidt kortere og nattesøvnen længere og mere rolig. Hvis han skal vækkes så bør det være formiddagsluren du afkorter. Det vil sige at han der ikke sover mere end måske 1 time til 1 ½. Det giver ham mulighed for at blive puttet tidligere til middagsluren og han kan stadig tage en lang middagslur og komme op og være aktiv og så parat til at sove kl. 20. Men hvis du fornemmer at han lige nu helt klart har brug for sin dagssøvn, så er det også vigtigt at lade ham sove.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I stedet kan du så overveje om han kan sove bedre om natten, hvis han kan mærke dig. Du skriver at han sover i sin tremmeseng ved siden af din seng. Er den ene side af sengen taget af, så du kan ligge og holde dine hænder på ham, imens han ligge i sin egen seng? Ellers kunne det være et forsøg værd. Sengene skal naturligvis sættes sammen, så han ikke kan falde ned mellem dem.
En voksi-pose, duni-duo, slee-bee osv. kan også bruges. Det at ligge i en sovepose kan godt nogle gange give ham den ro, som han behøver. Det kan dog også virke modsat og irritere ham, fordi han er så motorisk aktiv som han er.
Min tanke er, at hvis han med din hjælp, fysiske nærhed, sovepose osv. kunne begynde at sove lidt bedre om natten, så ville han naturligt af sig selv også begynde at afkorte sin dagssøvn og rytmen således ændre sig stille og roligt i den retning, som på sigt ville fungere bedst for alle.
Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder