Svar: Amning og mad - 6 mdr.
Kære mor
Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre at du har købt min bog om børn og mad og har haft stor glæde af den indtil videre .. :)
Det er rigtig dejligt at jeres datter nyder at sidde med mad i hånden og gumler på det. Det er vigtigt fordi det stimulerer hende mundmotorisk og gør hende parat til mere og mere rigtig mad men det giver hende også fornemmelsen af at det at spise er noget dejligt og positivt og det er vigtigt i forhold til lysten til skemad.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan starte hvert måltid med at give hende noget i hånden. Hun skal sættes i sin høje stol, gumle løs og imens laver du så skemaden klar. Hun lyder til at være en meget opmærksom lille pige, der rigtig gerne følger med i hvad der sker omkring hende. Det er rigtig godt, men det betyder naturligt også at hun skal hjælpes lidt med at holde fokus omkring det at spise.
Sæt hende i den høje stol foran dig, hold skålen med mad i den ene hånd og skeen i den anden, fang hendes opmærksomhed og brug din mimik og dine lyde. Hun skal spejle sig i dit ansigt, så lad være at lægge bånd på dig selv, men prøv at åbne din munden, når du giver hende mad, så hun også gør det og så ind med skeen. "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejligt mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm.
Når hun bliver fanget af noget, så vis hende at du hører det, giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.
Du skal ikke fokusere på mængden men i stedet på at I skal have en fast rytme omkring det at spise. Det skal foregå på samme måde hver gang - sættes i høj stol, mad i hånden at gumle på, mor følger efter med skemad, vand af kop osv. så hun ved hvad der skal ske og dermed hjælpes til at spise. Det er vigtigt at hun tilbydes små hyppige måltider og at du holder fokus på at lidt er bedre end ingenting.
Det er rigtig godt og rigtig dejligt at du stadig ammer og hun har stadig brug for din mælk. Men det er vigtigt at mælkeindtaget også skrues lidt ned nu og det er vigtigt at hun så vidt muligt tilbydes skemad og mad i hånden først og så suppleres op med mælk efterfølgende, så hun er sulten og dermed har mere interesse i at spise. Det er her vigtigt at du ikke ammer hende lige efter skemaden, men adskiller amning og skemad og først ammer hende, når hun skal sove sin lur. Altså skemad, når hun vågner og mælk inden lur.
En plan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 05.30-06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Tilbydes lidt frugtbåde og du følger efter med havregrød, vand af kop (og skal ikke længere ammes om morgenen)
Formiddag 9: Frugtbåde i hånden at sutte på og du følger efter med lidt frugtmos (jerntilskud) vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur 9.30
Frokost 11.30: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på og du følger efter med grøntsagsmos. Stille og roligt begyndes nu med kød eller fisk i mosen - det kan være ...
... hjemmelavet eller mos fra glas eller frost. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur 13-13.30
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden, lidt frugtmos, vand af kop og ammes også ofte stadig om eftermiddagen.
Powernappen springes måske over, måske har hun stadig behov.
Aften 18.30: Tilbydes igen ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, og du følger efter med grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med kød eller fisk. Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten - tidspunktet afhænger af hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften eller først på natten 23-01: tidspunktet varierer efter hvornår hun ammes og puttes til natten. Ammes rigtig godt og sover derefter videre til næste morgen tidlig uden mælk. Hun skal altså nu lære at undvære brystet midt nat.
Prøv om du stille og roligt kan vænne hende til ikke at få brystet og i stedet finde ro med stillingsskift og beroligende hænder og således hjælpe hende videre i søvnen uden at tage hende for meget op om natten. Det kan du gøre ved at tilbyde hende brystet, men gøre det kortvarigt. Altså lade hende die men forsøge at lirke brystet ud af munden på hende. I starten søger hun det igen, og det får hun, dier igen, falder til ro og du lirker atter brystet ud. Det skal du måske gøre 5 gange og det er helt okay.
Samtidig med at du gør dette, så beroliger du hende ved at holde hende i hånden, kærtegne hende, holde din hånd på hendes hofte, når hun ligger ved siden af dig, så hun lulles lidt, beroliges lidt og stille og roligt skal hun så lære at komme videre i søvnen netop med disse kærtegn og uden at du behøver give brystet. Brystet lirkes altså ud, og erstattes af de andre ting og stille og roligt kan brystet helt undværes. Mælkemængden skrues på den måde stille og roligt ned og der bliver plads i maven til mere rigtig mad.
Morgenamningen erstattes nu af morgengrød og når hun bliver 7 måneder vil det være naturligt at eftermiddagsamningen og formiddagsamningen også forsvinder og i stedet skal hun have større mellemmåltider her. Så i takt med at mælkemængden nedsættes skrues mængden af skemad op og modsat, i takt med at hun får mere og mere skemad og drikker vand af kop, bliver behovet for brystet også sat ned. Det går begge veje .. :)
Med hensyn til start i dagpleje og skiftende vagter, så vil det alt andet lige gøre det lettere for de der skal passe din datter, hvis de kan give hende en flaske. Det vil, hvis din datter er vant til at få den, også gøre hende mere tryg og rolig, fordi ritualet så vil være mere genkendeligt. Der er således mange fordele i at lære hende at tage en flaske.
I 9 måneders alderen vil de fleste børn stadig have brug for 3 amninger i døgnet og de vil ofte ligge inden middagslur, aften og sen aften eller de vil ligge aften, sen aften og tidlig morgen. Det er naturligvis muligt at du sikrer din datter de 3 amninger, når du er hjemme til det. Det vil sige at du kan amme inden middagslur, når du er hjemme om dagen og du kan amme aften og nat, når du er hjemme til det. Det kan godt lade sig gøre - men stadig vil det være lettere at passe din datter og det vil give din datter ro, hvis hun kan få en flaske, når du ikke er der.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.