Svar: Vågner op hele tiden - 10 mdr.
Kære Elisabeth
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder for mig som om at jeres datter har et søvnassociationsproblem. Og helt konkret handler det om at hun er afhængig af sin flaske for at kunne sove. Hun får flaske, når hun puttes om aftenen og i løbet af natten og som du selv skriver "det er det eneste der kan få hende til ro igen" - og det er her jeres problem er.
Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for os voksne ofte at læse i en bog, lytte til afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Hvis jeres datter er afhængig af flasken, så betyder det at hun ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tilbyder hende flasken flere gange om natten.
Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og jeres datter vil således også have mange små opvågninger natten igennem. Det er her vigtigt at jeres datter er i stand til at komme videre i søvnen uden at få flaske og uden at I f.eks. tager hende op, vugger hende osv. Hun skal lære at komme videre i ...
... søvnen uden at behøve hjælp fra dig/jer.
Hun skal stadig have sin mælk, men det er vigtigt at hun ikke længere falder i søvn med flasken. Det er vigtigt at flasken fjernes fra munden, før hun falder i søvn. Den skal væk lige der, hvor hun kikker på dig, smiler til dig, drejer sig om på siden og falder i søvn. Så hun ikke er afhængig af at have den i munden. Og den skal ikke erstattes med en sut, for så er det den hun får brug for hele natten igennem og det er ligeså uhensigtmæssigt - bortset fra at hun jo teoretisk set godt vil kunne lære at tage denne selv, der går trods alt nogle år inden hun selv kan lave sig en flaske :)
Du fortæller at hun også har brug for at holde i hånden og det er helt naturligt, det handler om hendes alder og den udvikling hun går igennem.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil foreslå dig at du kobler hendes tremmeseng til din seng. Fjerner tremmerne fra den ene side og sætter de to senge sammen, så hun lærer at sove i sin egen seng, men så hun samtidig kan have dig ved siden af. Det er en god idé, fordi du så naturligt om natten kan lægge en beroligende hånd over på hende, give hende den nærhed hun søger, lige hjælpe med stillingskift osv. og derefter også selv sove videre.
Netop behov for stillingsskift er nødvendigt i denne alder, men det er okay at du hjælper hende her, for man må naturligt gå ud fra at hun selv vil kunne skifte stilling om natten i takt med at hun bliver mere og mere mobil og motorisk dygtig. Det er altså en hjælp, som du yder i starten, men som hun på sigt selv vil kunne klare.
Med den alder hun har vil det være passende med to flasker dagligt og de kan ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. Det svarer til 400ml mme i alt og dækker hendes behov for f.eks. jern. Det vil være en rigtig god idé at give hende en godnatgrød som en del af putteritualet, så du er sikker på at hun ikke vågner fordi hun er sulten :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder