Annonce

Annonce

Svar: Julius vil ikke spise grød


2. februar 2012

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Gabriella

Tak for dit brev :)

Det er rigtig vigtigt at I kommer igang med skemaden, nu hvor Julius er blevet 6 måneder - det betyder ikke at han skal spise store mængder, men det er vigtigt at han får lidt skemad flere gange dagligt.

Jeg vil anbefale dig, at du giver ham så varieret et tilbud som muligt. Det vil sige forskellige former for grød og også gerne grøntsagsmos, gerne med lidt udgangspunkt i jeres mad, mad som smager af noget og den mad han ser I andre spiser. Du kan meget fint variere mellem babymad du køber og mad som du selv laver.

Og så vil jeg anbefale dig at du starter hvert måltid med at han får lidt mad i hånden at gumle på selv. Han skal sidde med det, sutte på det, opbløde det med spyt osv. Både fordi det stimulerer ham mundmotorisk og også fordi det giver ham en erfaring om at nu er det spisetid og det at sidde ved bordet er ensbetydende med at man skal have mad i munden.

Du kan f.eks. give ham ristede rugbrødsbjælker eller stykker af agurk eller måske en appelsinbåd, som han kan sutte saften ud af.

Han skal til alle måltider sidde i sin høje stol ved bordet og altså starte med at få lidt i hånden at gumle på. Imens laver du grød eller mos parat og så sætter du dig hen til ham, holder skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Han skal sidde foran dig og kigge på dig.

Fang hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "Mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, storesøster der kommer eller lignende, så bekræft at det ser og hører du også "hov der var storesøster jo, hej med dig", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.

Du skal altså virkelig gøre en indsats for at få ham til at spise og holde koncentrationen og man kan godt nogle gange føle sig som en større ...


Annonce

... skuespiller og så må det være sådan. Hvis det er for svært for dig, så må far eller mormor prøve, når de kan det :)

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt blød frugt i hånden at sutte på og du følger efter med lidt grød, varier mellem de forskellige slags, giv lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 9.30

Frokost 11.30-12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk - hjemmelavet eller mos fra glas, vand af kop.

Tilbydes flaske og puttes til middagslur ca kl 13


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16: Flaske

Powernap springes ofte over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Start igen med at give ham lidt brødskorper eller lignende i hånden og følg så efter med mosen. Giv ham mad inden I andre spiser og når I så sidder ved bordet, så får han igen lidt i hånden, imens I alle spiser, så han på den måde oplever at I spiser sammen og nyder denne stund.

Flaske og puttes til natten 19.30

Sen aften 23-24: Flaske og begynder herefter at skulle sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Som du kan se giver jeg dig her en plan, hvor han stadig får flaske dagen igennem men han starter altid med at få skemad, når han vågner, derefter lidt pause og så tilbydes han flasken inden han skal sove igen. På den måde sikrer du bedst plads til begge dele i hans mave :) Planen er altså sådan sammensat at han får skemad, når han vågner af en lur og flaske inden han sover næste lur. Og han starter hvert måltid med at få lidt i hånden som han kan sutte og gumle på, så han på den måde bliver opmærksom på at nu er det spisetid :)

Det gør ikke spor, hvis han kun spiser 4 små skefulde, og drikker lidt vand af kop, gumler på lidt brød eller frugt. Det er helt fint. Bare det at han er igang vil være rigtig godt - mængderne kan øges hen af vejen i takt med at han bliver fortrolig omkring det og I får skabt en fast rytme omkring det at spise :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce