Svar: Opkast ved mad
Kære Annette
Det lyder som om at jeres dreng har et følsomt svælg, eller en meget følsom "bræk-refleks". Det ses hos nogle børn og vil ofte være noget de vokser fra, netop fordi de naturligt bliver bedre til at tygge maden sufficient og ikke bare synker, det der kommer i munden :)
Jeg tænker især tre ting. Det første er at det vil være rigtig godt at du adskiller de forskellige fødevarer. Det vil hjælpe jeres søn, hvis du ikke giver ham groft mos med klumper, men sørger for at den mad han får med ske er lind og let at synke, det vil sige ikke kræver særlig stor tygning. Ved siden af sin linde mos skal han så have mad i stykker. Det skal være små hapsere, små godt kogte grøntsager, stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer, altså hapsere, men bløde hapsere osv.
Det er vigtigt at servere det adskilt, fordi han på den måde lærer at den mad som kommer med ske, den kan mere eller mindre synkes. Den mad du giver ham med dine fingre, giver ham med gaffel eller som han selv putter i munden, skal derimod tygges. Det er mad som kræver en anden koncentration.
Det andet du skal være opmærksom på er, at det også vil være rigtig godt at du, når du giver ham hapsere af mad, ...
... sørger for at komme det ind i siden af munden på ham, så han med det samme tygger sammen og får fornemmelsen for at han netop skal tygge. Hvis han får maden ind forrest i munden, så kræver det ekstra arbejde at føre maden med tungen til siden, tygge og derefter med tungen føre maden rundt for tilsidst at synke den. Får han maden ind i siden af munden, så er risikoen for fejlsynkning mindre.
Det tredie som er en idé at overveje er, om din søn kan have glæde af mundmotorisk træning. En ting er den træning han kan få ved netop at sidde med rugbrødsbjælker, en kartoffelbåd osv. Det er godt og vigtigt at sidde med større stykker mad selv, fordi han der lærer, hvor langt tilbage i svælget han kan have mad, uden at begynde at hoste og uden at brækrefleksen stimuleres. Noget andet er rigtig mundmotorisk træning. Dette tilbyder nogle ergoterapeuter i privat regi, du kan prøve at undersøge om ikke der er en ergoterapeut i nærheden af jer, som tilbyder dette. Ofte vil ergoterapeuter med uddannelse inden for sanseintegration også kunne hjælpe med dette. Du må prøve at forhøre dig lidt rundt omkring :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Fortsat god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.