Annonce

Annonce

Svar: Problemer med søvnen derhjemme - 11 mdr.


1. februar 2012

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Tak for dit brev :)

Der er flere ting i det du skriver og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig.

For det første er der problematikken omkring sutten. Det lyder som om at din dreng har det jeg kalder vanebetinget afbrudt søvn, som handler om at han lige nu ikke kan sove uden at have sin sut i munden.

Hvis han falder i søvn med sin sut i munden og vågner op og får den i munden, hver gang han vågner og skal hjælpes videre i søvnen, så lærer han at mor og far kommer med sutten og han kan naturligt ikke sove uden sin sut. Når han sover dybt, så slappes alle muskler i kroppen, også kæbemuskulaturen og sutten falder ud, så sover han lettere vågner lidt op, flytter på sig, registrerer at alt er som da han faldt i søvn og opdager at sutten mangler. Hvis I bliver ved med at give ham sutten, så lærer han naturligt at skulle vågne hver time, hver gang sutten tabes og regner med at I kommer den i munden på ham ... Det er skidt for både ham og jer :)

Han har en alder nu, hvor han godt selv kan begynde at finde sin sut i søvne. Du skriver at han mestrer det om dagen og I skal naturligt hjælpe ham med det om natten. Det kunne være ved at give ham ekstra sutter i sengen, et par sutter på en sutteklud eller lignende og så forsøge at lære ham at finde dem selv. Altså forsøge at undgå at I putter den i munden, men i stedet prøve at give ham den i hånden, hjælpe ham med at søge efter den og lade ham selv putte den i munden.

Alternativet er naturligvis helt at droppe sutten, men det virker jo også lidt hårdt, når I nu har lært ham at bruge den. Der er jo også en årsag til at I giver ham den, sutten har jo også en god effekt nogle gange... :)

Det er naturligt at han lige nu, hvor han øver sig motorisk i at kravle og rejse sig ved tingene også sover rigtig dårligt om natten. For han øver sig når han er vågen, men øver sig også i søvne. Han lægger sig op i kravlestilling og kan ikke komme ned og har brug for jeres hjælp til at blive lagt rigtigt igen. Og det er vigtigt at I hjælper ham med at blive puttet og komme videre i søvnen, samtidig med at I skal overveje, hvad det er for nye vaner I giver ham - og at I her naturligvis ikke giver ham sutten hver gang :)

Hans store motoriske uro og hans øgede opmærksomhed på verden gør naturligt også at han sover dårligt lige nu. Han drømmer også mere, alt hvad han ...


Annonce

... oplever skal bearbejdes i drømme om natten og det at han nu passes af andre og er adskilt fra jer, giver naturligt ekstra uro og søgen mod jer om natten.

Han er stadig så lille at han ikke ved, hvor I er, når han ikke kan se jer. Han kan ikke forholde sig til at I er i stuen og han er på værelset og han kan slet ikke forholde sig til at en anden passer ham og I forsvinder. Han kan heller ikke forholde sig til tid og aner ikke om I kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer - for ham er I væk og han forstår det ikke. Det er naturligt hårdt for ham og han er naturligt i en stress situation lige nu - og det mærker I selvfølgelig om natten. Stressede voksne kan heller ikke sove. Så det er rigtig vigtigt at I lige nu giver ham den nærhed og fysiske kontakt, som han har behov for, lader ham mærke at I er der, at I passer på ham osv. så han kan være helt tryg, men igen uden at få skabt vaner med sutten :)

Jeg synes I skal lade ham komme ind til jer om natten, når han vågner, er ked af det og tydeligt søger jer :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til dagsplanen så ser den umiddelbart fin ud, men jeg synes I skal passe meget på med at vække ham om dagen. Han skal naturligvis ikke sove dagen væk, men det vil være rigtig godt hvis han sover om dagen - både fordi det hjælper ham til at få bearbejdet nogle af oplevelserne og klare sig igennem det at I rent faktisk er adskilt i dagtimerne og han er stadig så lille at han har brug for sin søvn. Det er bedre at han sover 2 gode lure i dagtimerne og en lidt kortere nattesøvn end at han skal springe en dagslur over og forlænge sin nattesøvn ekstra med den alder han har.

De fleste børn er først klar til at nøjes med en lur dagligt i 12-18 måneders alderen og han er for lille. Han viser tydeligt behov for at skulle have sin dagssøvn og det vil være meget fint ,hvis han sover f.eks. 45-60 minutter om formiddagen og sover 2 timer til middag, jeg synes at 30 minutter og 1½ time er for lidt for ham ...

Og ja det er rigtigt at han på sigt vil have glæde af at sove kortere formiddagslur og stille og roligt gå over til en længere middagslur - men det er ikke endnu og med den udvikling han lige nu går igennem og de ting og ændringer der sker i hans liv, så skal han også have lov til at sove og han må gerne sove ca 3 timer samlet i løbet af dagen :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce