Annonce

Annonce

Svar: Sover rigtig skidt om natten


29. januar 2012

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og som lige nu er årsag til at I får urolige nætter :)

Mange børn vil i de perioder hvor de udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt have nætter, hvor de sover uroligt, virrer med hovedet, kaster sig fra side til side, sparker, slår ud med armene, eller lægger sig op i kravlestilling, ligger og vugger frem og tilbage og også kan finde på at ligge og banke hovedet ind i sengegavlen. Man kalder dette for head-rolling eller head-banging og det er et naturligt fænomen.

Det opleves ofte i 8-10 måneders alderen, ofte sammenhængende med at barnet begynder at kravle. Jeres dreng øver sig motorisk i at bevæge sig og rejse sig i løbet af dagen, men han øver det også om natten. Og netop fordi det foregår i søvne og han endnu ikke mestrer at bevæge sig fuldstændig frit, så har han naturligt brug for jeres hjælp til stillingsskift om natten.

Hans uro gør også at han får sparket dynen af, får flyttet for meget på sig osv. og han har derfor brug for at I hjælper ham med at blive lagt rigtigt i sengen igen og atter blive puttet med sin dyne.

Han oplever også mere og mere af verden nu og suger til sig af indtryk hele dagen igennem og alt hvad han oplever skal bearbejdes i søvne, når han drømmer. Og det at han lige nu gennemgår så stor en udvikling, og herunder også øver sig i at separere sig fra jer, gør at han naturligt også drømmer mere lige nu. Han drømmer om adskillelse, han drømmer om alt det han oplever - og derfor sover han naturligt også meget uroligt.

Han må gerne sove to gode lure om dagen og faktisk vil de fleste børn i denne alder trives bedst med en kort formiddagslur og en længere middagslur, hvorefter de så kan være vågne om eftermiddagen og indtil de skal i seng. Og det kan være en god idé at arbejde på at han ikke sover efter kl 16 med den alder han har, fordi den sene søvn i løbet af dagen, godt kan påvirke hans nattesøvn i negativ retning. ...


Annonce

...

Dagens rytme vil naturligt også have betydning for nattens rytme og en plan for dagen kunne se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur og sover her måske 45 minutter.

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne suppleret med ½ hårdkogt æg, lidt godt kogt pasta, stykker af frikadelle eller lignende. Vand af kop.

Må også gerne få varm mad til frokost, forskellige grøntsagsretter, ris og pastaretter med kød og fisk osv. Det vil også være meget fint.

Tilbydes en banan og en kop mælk og puttes til middagslur ca kl 13.30 og må her gerne sove et par timer.

Eftermiddag 16: Tykmælk med frugtmos, revne æbler, lidt rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften 18: Familiemad, - almindelige børnevenlige retter, der skal være mad i stykker og mad der er moset og som gives med ske. Der skal være kød, fisk, grøntsager, sovs, kartofler, ris, pasta osv. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten

Tilbydes en godnatgrød ca 19.30

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Flaske x 1

MÅske kan du i denne rytme se forslag eller ændringer i forhold til, hvordan dagen ser ud hos jer - og dermed opleve en ændring i nattesøvnen :)

Han må gerne trille om på maven og sove videre der, hvis han sover godt sådan. Men ofte vil han stadig have brug for din hjælp til at komme tilbage og ligge på en anden måde igen - og det er okay :)

Tænder kan naturligt også spille ind, ligesom han kan være ved at blive syg ..

Hvis han er afhængig af flasken for at falde i søvn og falder i søvn med den i munden, så kan det også gøre at han vågner hele natten igennem igen og igen, fordi han savner sin flaske .. Han skal stadig have sin mælk, men ikke falde i søvn med flasken .. :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce