Annonce

Annonce

Brev:

Sover kun få timer ad gangen hver nat


26. januar 2012

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Sover kun få timer ad gangen hver nat

Kære Helen

Jeg håber du kan hjælpe os med et efterhånden meget trættende sovemønster for os alle tre.

Vores søn har hele sit liv max sovet fire timer i streg om natten. Som det længste. Normalt vågner han ca. hver 2.-3. time, den seneste måneds tid ofte med 1-1,5 times mellemrum.

Vi har en dejlig og glad søn på 8,5 mdr. Født 40+6 ved akut sectio pga. asynklin hovedstand. Fuld apgarscore. Har ikke været syg, bortset fra lidt skoldkopper for et par måneder siden, hvilket han tog i stiv arm. Mellem jul og nytår tjekket ved praktiserende læge, alt ok (for at udelukke evt. sygdom ved fx ørerne, allergi osv).

Har været til kiropraktor 3 gange pga. tendens til bananform (holder hovedet på skrå). Kiropraktoren opdagede at kraniet var en anelse skævt bagtil (det havde vi ikke opdaget, da hans baghoved ellers er helt fint og rundt), men det blev rettet op på en uge, bare ved at jeg konsekvent lagde ham på den ene side. Hjalp desværre ikke på søvnmønsteret. Kiropraktoren syntes han var lidt hævet under øjnene, mente det kunne være mælke/glutenallergi, foreslog speciel kostplan, men vi valgte et lægebesøg i stedet.

Han har været hurtig til at holde hovedet, rulle og krybe, og har kravlet siden han var knap otte måneder, rejser sig nu op ved alt, går langs indersiden af sengen mens han holder ved tremmerne osv. Han har altid haft krudt i røven og været meget aktiv og nysgerrig. Vi går til babysvømning, og har gået til mor/barn motorik og er generelt meget aktive med ham i fht. at stimulere hans grundlæggende sanser. Han er efterhånden begyndt at imitere os, hvadenten det er med hoste, klappe eller skrigelyde. Når vi fløjter, skriger han tilbage. Meget hyggeligt!

Jeg har ammet siden han blev født, men da han ikke tog helt nok på, supplerede jeg, i samråd med sundhedspl., med MME fra omkring uge 7. Gør stadig begge dele. Han får mælk/ammes fire gange i døgnet i hht. til din bog om mad og børn. Derudover grød, mos, frugt, brød, fisk kød osv.

Lige nu har han nogle dage hvor han ikke vil spise, pylrer når jeg kommer eller der kommer en flaske og vil helst gerne drikke mælk eller spise selv med fingrene.

Pga. kejsersnittet var det i starten lettest for mig at amme liggende om natten, da det gjorde ondt at stå op, og det har jeg så valgt at fortsætte med indtil han var næsten ½ år. Han sov hos mig og da han var ca. 16 uger prøvede vi at lægge ham i sin tremmeseng, over til mig og spise og tilbage igen. Efter noget tid satte vi den sammen med vores, da han ikke rigtigt ville sove. Vågnede stadig ofte og ville ammes. I slutningen af november kom han ind på eget værelse, og vi troede at han så ville sove. Men nej.

Om dagen har vi efterhånden fået et mønster der hedder ammes ml. 5 og 6, op ca. 7, derefter morgenmad, grød og vand af kop.
Formiddagslur i bv fra ca. 9.30 og 40 minutter frem (bliver bare sat udenfor og så sover han). Tilbydes frugt og vand af kop.
Derefter frokost ca. 11.30. Grød eller grøntsagsmos og evt. kød/fisk. Ammes ca. kl. 13. lur ...


Annonce

... i bv fra ca. 13.30 og så kan han sove alt mellem 40 minutter ( så går jeg ud og vugger lidt med vognen, så sover han oftest videre i et godt stykke tid) og 4 timer!
Dog har vi vækket ham forsigtigt hvis han har sovet til alt for tæt på aften. Men oftest tager han et par timer.
Derefter tilbudt lidt eftermiddagsfrugt el. lign, hvis ikke det er for tæt på aftensmaden, omkring 17.30-18. Nu får han enten mos eller ris og pasta eller hvad vi nu får. Vi har prøvet nogle gange med godnatgrød, hvilket har været ok.
Han kommer i seng mellem 19 og 20, sover gerne mellem 20 og 21. Jeg ammer ham inden sengetid og igen mellem 23 og 24.

Når jeg putter ham til nat, bliver han ammet til han er ved at falde i søvn, hvorefter jeg lægger ham ned i sin seng. Så rejser han sig op ved tremmerne og snakker (Hvis ikke vi går ind til ham, begynder han at græde). Dette gentager vi nogle gange til han er så træt han ikke orker at rejse sig op mere. Så kan jeg lægge en hånd på ham og holde ham lidt tætpakket ind i dynen, for at få ham til at falde til ro. Han får sutten, som han nogle gange bruger. Så sover han.

Når han vågner igen tager jeg ham op fra stående, giver ham sutten og pakker dynen omkring og får ham til at falde til ro igen.

Min mand har en anden og mere effektiv fremgangsmåde, nemlig at han holder vores søn tæt ind til sin brystkasse, hvor han græder i et par minutter max. Når han så er rolig, bliver han lagt ned i sengen og siger nogle smaskelyde med sutten i munden. Min mand holder sine hænder på hans mave og brystkasse for at berolige ham. Så sover han.

Men så begynder han at vågne med 40-60 minutters mellemrum indtil natamningen omkring midnat, og derefter hver 1,5 til 2. time.
Får vand af flaske om natten, hvis han er tørstig. Græder og virker ikke altid helt vågen, af og til skubber han os væk, hvis vi tager ham op, selv om han står op ved tremmerne.

Har du andre forslag end at blive ammet eller græde, da det jo ikke er holdbare løsninger?

Jeg tænker umiddelbart at nogle af søvnassociationerne fra barnevognen må med over i sengen, vi har da også købt en himmel og en Doodoobamse og har også overvejet Brio bed rockers og han har en klud der dufter af mig. Ja, alt hvad der kunne tænkes at hjælpe..

I barnevognen ligger han på ryggen pga. selen, i sin Duni Duo pose. Sut i munden, med en klud gennem ringen i sutten.
I sengen ligger han oftest på siden til start og vender om på ryggen.
Da han lå ved mig, lå han jo altid på siden ind mod mit bryst og gerne helt oppe i min armhule.
Nu ligger han med ansigtet helt tæt på sin bamse og ligger helt op ad sengeranden med hovedet .

For lige at summere op;

Hvad kan vi gøre for at få vores søn til selv at falde i søvn, nu når han er så motorisk urolig ved sengetid?

Og hvad kan vi gøre for at forlænge hans søvnperioder om natten, så vi alle tre får noget søvn?

På forhånd tak for dit svar. Det er altid meget brugbart at læse dine svar til de andre herinde.

Mange hilsner fra Heidi

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

Opvågninger om natten - 8.5 måned

Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce