Brev:
Lidt om søvn, igen :)
Kære Helen.
Tusind tak for dit sidste svar angående det at vugge min søvn i søvn. Nu kan jeg altså bare ikke mere :(
Elias blev født 14 dage over termin den 6. september 2011. Han har altid været "fremme i skoene" og udviklet sig ret hurtigt. Han kunne selv holde sit hoved uden støtte og række efter legetøj da han var knap 9 uger. For en lille måneds tid siden, begyndte han at rulle fra ryg til mave og omvendt. Han er nu 20 uger og kan næsten sidde selv, og når han ligger på maven på vores gulv, er han faktisk oppe på alle fire (kommer ingen vegne:)). Han har altid været MEGET aktiv, og gider ikke sidde hos mor, uden at han kravler rundt på mig. Der skal hele tiden ske noget, ellers bliver han gnaven. Jeg har haft rigtig svært ved at acceptere, at mit barn ikke kan sidde stille og putte, og jeg har tit tænkt om jeg måske har gjort noget forkert.
Men altså... Når han jo er så aktiv, har han også rigtig svært ved at finde ro til at falde i søvn. Jeg har altså en sansegynge hængende i stuen, som han sover på om dagen. Men nu hvor han kan rulle, tør jeg simpelthen ikke mere. Og han skal jo vænnes af med den på et tidspunkt! Det vil altså sige at uden gyngen, skal jeg vugge Elias 4 gange i døgnet. Jeg har simpelthen så ondt i min ryg. Jeg var så glad for dit sidste svar, og jeg var begyndt at elske at vugge ham i søvn, ved tanken om at jeg gav ham den tryghed han havde brug for. Det er ikke små ryk han skal have. Han skal vugges kraftigt, og jeg står faktisk og hopper i sengen. Så jeg kan ikke undvære den gynge alligevel?
Jeg klager til min kæreste over min ryg hver dag, og han foreslår at jeg bare ligger ham ind i sengen og lader ham græde. Men det kan jeg BARE ikke! ...
... Men det er gået op for mig at det jo faktisk er den eneste mulighed for at komme ud af det. Elias er fuldstændig ligeglad med om jeg holder ham i hånden, nusser, synger osv. Han ligger og spræller som om han ikke ved hvor han skal gøre af sig selv, øjnene flakker rundt og til sidst græder han. Og han stopper ikke.
Jeg prøver at svøbe ham, da han altid har sovet sådan, men han gider det ikke mere. Han har så svært ved at finde ro, og jeg synes det er så synd for ham at jeg ikke har lært ham det fra start! Er det, det der skal til? Skal jeg lade ham græde, og selvfølgelig vise at jeg er der? Jeg kan godt være bekymret for at han føler det som et svigt, eller om hans personlighed vil ændre sig hvis jeg gør det.
Derudover så har han powernappet siden han var 3 måneder. Jeg læste i din bog "Sådan får du dit barn til at sove" at man kunne påvirke deres lur ved fx. at trille barnevognen så barnet lærer at sove i hvert fald en lur, lidt længere. Der har jeg jo så brugt gyngen, men 2 måneder efter, synes jeg slet ikke at det har virket. Han vågner stadigvæk efter 30-45 minutter. Han startede på grød for små 2 uger siden, og kan intet mærke i forhold til hans søvn.
Sidste spørgsmål :) Når nu jeg tager kampen op (Når jeg får dit svar), skal jeg så starte med at "lade ham græde" i sin seng om aften, og give ham gyngen om dagen. Skal jeg starte med at gøre det om dagen, hvor han har lettest ved at falde i søvn, og vugge ham om aften, eller skal jeg lægge hårdt ud fra start, og både tage gyngen og mine arme fra ham? Puhaaa... Jeg ser slet ikke frem til det her, men jeg kan mærke at jeg bliver vred på ham, når min ryg gør så ondt.
Jeg glæder mig til at høre dit svar.
Hilsen Maria
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.