Svar: Falder ikke selv i søvn og vågner hele tiden

---

Kære forældre

Tak for jeres brev :) Det er rigtig dejligt at høre at jeres datter slægter sin far på og at I har fundet roen med dette - "lille og vågen er bedre end stor og doven", siger man jo også ... og det er vel ikke så skidt endda at ligne sin far .. :)

Det er altid frustrerende, når man oplever ens børn sove forskelligt, nu troede man lige at man havde fundet de vise sten og vidste, hvad det handlede om og hvordan man skulle tackle tingene - og så er lillepigen bare slet ikke som storebror ... Men selvom det er frustrerende, så er det også netop det, som gør det så berigende at have flere børn - det er så fascinerende at børn med de samme forældre og derfor samme genetiske materiale, kan være så forskellige :)

Når jeg læser jeres beskrivelse af jeres datter og hvordan I får hende til at sove, så tænker jeg at hun har et søvnassociationsproblem, der både handler om at hun forbinder det at skulle sove med at være i favn og være omsluttet og også forbinder det at falde i søvn med at blive vugget.

Det med at være i favn og behov for at føle sig nær, føle sig omsluttet og få hjælp til rent fysisk at holde sammen på sig selv, har I forsøgt afhjulpet med duni-duo posen og det er rigtig fint. Det er udmærket at lære hende at sove i den og I må gerne bruge den i stedet for en dyne, når hun har det som hun har det. Posen virker sandsynligvis også beroligende fordi hun allerede når hun lægges i den ved at nu er det ved at være sovetid - det fungerer om dagen, I bruger den altid når hun skal sove og det fungerer i princippet godt.

Det med at skulle vugges, skal I forsøge at minimere og måden at gøre det på er at gøre det mindre og mindre. Faktisk det I også forsøger og som far har haft held med et par gange, lige at kunne nøjes med at vippe posen lidt, så hun kun bevæges kortvarigt og derefter kommer videre i søvnen. Det vil være en rigtig god idé at I prøver at vugge mindre og mindre, både når hun skal sove og også undervejs i søvnen, så hun tilsidst lærer at sove uden at være i bevægelse. Det vil sige vugger/vipper lidt, afventer, lytter. Hvis hun ikke siger noget, så holder I hende stille, hvis hun begynder at klynke lidt, så vugger I igen, får ro på, holder op, afventer. Hele tiden justere ind, så hun til sidst lærer sig at falde i søvn imens hun ligger stille.

Det er en mulighed at sætte brio-bedrockers på hendes seng, det vil gøre det muligt at vippe sengen lidt imens hun ligger i den - vippe, holde stille, lytte, afvente, vippe igen, være stille, lytte og afvente og vippe igen ...

En anden mulighed er at I en overgang bruger barnevognen om natten, fordi hun sover rigtig godt i den om dagen .. Måske ville I kunne sætte barnevognskassen ned i sengen og på den måde få hende til at sove i sin seng uden at være i bevægelse. Slå kalechen ned og lære hende at ligge i sengen og derefter sove "bare" i sin seng. En tanke jeg lige fik .. :)

Det er ret vigtigt for hendes evne til at kunne komme videre i sine søvnstadie-skift om natten, at hun når at observere hvor hun bliver lagt. Det er vigtigt at hun lige registrerer at hun ligger i sin seng, at omgivelserne osv. er de samme som da hun faldt i søvn. Ellers vil hun naturligt med sin underbevidsthed registrerer at tingene er ændret og det vil gøre hende utryg og hun vil have svært ved at sove videre.

Det eksempel jeg plejer at give er at vi falder i søvn sammen med vores partner og vi vil naturligt fornemme om han/hun stadig er der, når vi skifter søvnstadie. Vi vil skifte stilling, putte os ind til vores partner, sparke dynen af, trække dynen op om os osv.

Hvis vores partner ikke er der, hvis vi mærker at vedkommende er forsvundet, så vil vi naturligt ikke kunne sove videre, vi vil starte med at ligge og lytte, måske er han/hun bare gået på toilettet - hvis vi kan høre hvor han er, så sover vi roligt videre, men hvis der er helt stille og vi kun kan fornemme at han er væk, så kan vi naturligt ikke sove videre. Så vil vi vågne op, kalde, måske blive lidt irriteret og vil til sidst stige ud af sengen for at lede ...

Sådan er det også for børn, sådan er det også for jeres datter. Hvis hun oplever det at falde i søvn med at være i jeres favn, hvis hun forbinder det at sove med at blive vugget i jeres favn, så vil hun naturligt ikke kunne sove videre uden. Og det samme glæder, når hun vugges i søvn - hun har brug for at måden hun falder i søvn på er det samme - også når hun skal videre i søvnen om natten. Og hun har brug for at vide hvor hun sover, så hun ikke falder i søvn et sted og vågner op et andet sted. For det giver utryghed.

Og det kan her godt være teoretisk problematisk med to forskellige senge - men jeg tror det nu ikke. Forskellen mellem at være i en seng på værelset og i ...

---

---

... løbet af natten blive flyttet til en anden seng i soveværelset er ikke så stor, som hvis hun flyttes fra favn og ned i seng.

Med hensyn til jeres spørgsmål, så vil jeg prøve at besvare dem så godt jeg kan :)

Det er relevant at jeres datter får 2 amninger eller 2 flasker i døgnet. Og de kan meget vel ligge aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten. Mange børn vil i jeres datters alder trives med at det netop er her mælkeindtaget ligger, det sikrer dem en bedre nattesøvn og i løbet af dagen kan hun drikke lidt af en kop.

Kamillete behøver hun ikke. I princippet er det ikke et spørgsmål om at hun skal have vand, te eller mælk - hun skal have de to mælkemåltider dækket og så skal hun lærer at falde i søvn uden at have bryst eller flaske i munden. Mælk skal indgå som en fast del af hendes putteritual, men hun skal slippe bryst eller flaske, lige smile til jer og trille om på siden og falde i søvn. Så hun altså lige når at registrerer ikke at have noget i munden.

Om amningen skal stoppe - næh ikke nødvendigvis. Hvis du gerne vil bibeholde amning, så kan du sagtens gøre dette, modsat kan du også vælge at give flaske, hvis du mener det vil være bedre for jer og jeres familie :) Faktisk tænker jeg, at det måske kan hjælpe jer til lidt bedre nætter, hvis I prioriterer netop at give bryst eller flaske sen aften eller først på natten, for på den måde at få fyldt jeres datter ekstra op til natten og dermed sikre bedre søvn. I hvert fald vil det hjælpe jer at vide, at hun ikke vågner fordi hun er tørstig eller sulten ..

Derudover vil jeg faktisk også anbefale at I giver hende en godnatgrød som en del af putteritualet. Det vil sige adskilt fra aftensmaden. Hun kan f.eks. få aftensmad kl 18, komme i bad, få nattøj på osv. og så få godnatgrød kl 19.30, derefter få bryst eller flaske og så blive puttet ca. kl 20 ...

Hun må som sagt gerne sove i sin sovepose og behøver ikke dyne. Juniordyne anbefales normalt først fra 1 års alderen, men nogle børn har glæde af den lidt før, fordi den svøber sig mere om barnet og dermed giver mere fysisk ro... Det kan i overveje, men det er som sagt ikke anbefalingen. Nogle børn vil gerne sove med et tæppe i stedet for en stor dyne, så det kan også være en mulighed. Og derudover skal hun naturligvis have en natdragt på, gerne med fødder, så hun på den måde hjælpes til at blive holdt varm og I kan også overveje om hun vil have glæde af uldundertøj, fordi det kan være med til at holde hende lidt ekstra varm om natten.

---

---

---

Nogle børn vil i dene alder også have glæde af at blive puttet på maven og glæde af at man sidder og stryger dem på ryggen og ned over blenumsen. Det giver dem større fysisk ro og de sparker og spræller ikke på samme måde, hvis de puttes sådan .. I forhold til vuggedød, så må hun godt sove på maven nu - og I kan jo evt. vende hende om, når I selv går i seng, så hun ikke sover på maven, når I ikke kan holde øje med hende.

De fleste børn er 12-18 måneder gamle før de bevidst tager putteklud eller sovebamse til sig. I må gerne introducere den allerede nu, men I kan ikke regne med at hun allerede nu vil tage en sådan substitut til sig.

De fleste børn vil i denne alder ikke sove særlig meget om dagen, de vil hellere bruge sig selv, opleve og være aktive og "tiden skal ikke soves væk". Mange børn sover ikke mere end 2 ½ time om dagen samlet - f.eks. en formiddagslur på 45-60 minutter og en middagslur på 1 ½ time. Om natten sover de ca 11 timer f.eks. fra kl 20 til kl 07. Dette er naturligvis gennemsnitlige tal, så nogle børn sover lidt mere og andre sove lidt mindre og det vil også ofte være sådan, at hvis barnet sover mere om dagen, så vil nattesøvnen naturligt være kortere :)

Hun må meget gerne komme op fra sin middagslur før kl 15.30-16, hvis hun skal være parat til at komme i seng kl ca 20 ...

Det vil være en rigtig god idé at berolige hende og hjælpe hende med at komme videre i søvnen ved at minimere jeres indsats. Det vil sige ved at hjælpe hende med stillingsskift og få dynen omkring sig - det er godt, fordi det vil hun på sigt selv kunne klare, i takt med at hun bliver ældre og mere mobil. Det vil også være godt med f.eks. beroligende ord som "sshh-sshh" eller "ssåå-ssåå" fordi de kan siges på afstand, så I på sigt kan nøjes med at stikke hovedet ind af døren eller bare fra jeres egen seng sige de beroligende ord og så registrerer hun i sin underbevidsthed at I er der stadigvæk og hun trygt kan sove videre :)

En sut er ikke hensigtsmæssig at give hende hele natten, for så risikerer I, at I skal op og gøre dette igen og igen og det er ingen af jer tjent med, så måske er det meget godt at hun ikke gider en sut .. :)

Jeg håber at I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---