Annonce

Annonce

Brev:

Falder ikke selv i søvn og vågner hele tiden


19. januar 2012

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Falder ikke selv i søvn og vågner hele tiden

Kære Helen.

Tak for dine tidligere gode svar. Vi har haft en rigtig god snak med sundhedsplejerske og læge omkring vores "lille" pige, E, som nu er 10 mdr. Ingen af ovennævnte er bekymrede for hende på nogen måde, hun er blot en lille pige, som slægter hendes far på - han var også lille som baby.

Nuvel, vi har problemer med søvnen... E's storebror har altid været en super-sover, sov i egen seng på eget værelse fra 6 mdr og falder altid i søvn uanset hvornår eller hvor han lægges. Han er nu 5 år. Vi troede, at det var vores strukturerede indsats med hans søvnmønster, som var årsag, men efter at have forsøgt det samme med E, så er det stadig ikke lykkedes. Den "eneste" forskel er, at storebror gladeligt brugte sut, mens E absolut ikke vil have en sådan!

E er altid meget aktiv i sin seng, vifter rundt med arme, griber fat i sengerand, tremmer, sokker og fødder. Hun har selvsagt ikke en bamse, da den ellers bare bliver leget med indtil hun bliver gal på den! Vi har derfor lagt hende til at sove i sin Duni Duo pose (voksipose), som kan lægges tæt om hende, så armene "fikseres" en smule. Hun falder ikke selv i søvn, men skal svinges. Således er det helt typisk, at hun efter aftensmad (kl. 18) og aftengrød (kl. 19) får mælk hos mor, liver helt op (uanset hvor træt hun var inden) og leger en stund med mor/far inde i vores seng. Derefter får hun en flaske MME af far, som derefter lægger hende over i sin seng (på vores soveværelse) i Duni Duo'en. Her hopper hun gerne ud af posen 4-5 gange, og bliver troligt puttet hver gang igen, hvorimellem hun glad og fro sætter sig op eller blot sparker posen af sig og snakker løs.

Dette fortsætter ½-1 time indtil hun begynder at lyde træt og knirkende. Så tager far hende op og svinger hende, indtil hun falder i søvn og kan listes over i sengen. Dette foregår dog som var det en tidsindstillet bombe, man flytter på, for nogen gange vågner hun i det samme, hun rører madrassen, og så er det op igen, svinge, ned igen. Som oftest falder hun i søvn nærmest med det samme, når man svinger. I hendes lidt tidligere måneder krævede det en del mere sving og gerne i tillæg med at gå rundt. Nu er det hurtigt og kan klares lokalt ved siden af sengen.

Tidligere sov hun gerne 3 timer uden at vågne, og vågnede første gang ved 23.30-tiden, så fik hun godnat-mælk af mor og blev lagt tilbage i sin seng. Herefter vågner hun hver ½-1 time og skal lige svinges i et par minutter for at falde i søvn. Senest har man dog kunne nøjes med at rykke blidt i posen med samme effekt. Dette fortsætter hele natten indtil vi står op ved 7-tiden. Men senest vågner hun allerede første gang efter 1-1½ time og kan ikke svinges i søvn, men vil have mælk hos mor. Her falder hun enten i søvn med det samme igen eller også vågner hun helt op og holder fest i et par timer. Man ved aldrig, hvilken model hun vælger. Der er ikke noget mønster i det. Vi er trætte, for det er afbrudt og nervøs søvn nat efter nat!

Det skal siges, at hun er sover fint om dagen, altid udenfor i sin barnevogn og i Duni Duo'en. Første lur er typisk på 3 timer, og anden lur på 1-1½ time. Ingen problemer her. Nogen gange har den første lur været senere eller længere end 3 timer og så hænder det at vi springer nr. 2 lur over. Det har ingen effekt på natten.

I ...


Annonce

... sidste uge tog vi springet og tænkte, hun skal ud af soveværelset. I hendes værelse står storebrors gamle seng, som også er den hun skal sove i i fremtiden. Så der prøvede vi at lægge hende til at sove efter flasken med MME. Det gjorde far, og samtidigt indførte vi en "ingen sving" politik, men hun skulle falde i søvn selv. Efter at have lagt hende de obligatoriske 4-5 gange (ingen gråd - det er en af vores absolut ufravigelige regler - hun skal IKKE græde sig i søvn! Omend mange siger, at et par dage med det er yderst effektivt), så faldt hun faktisk i søvn selv ved at far blot lige aede hende lidt over næseryggen og let trak i posen så den gyngede en smule.

Det virkede. Sov igen 3 timer før vågne første gang. Kunne ikke få hende til at falde i søvn igen, prøvede også med sving, men ville have mælk. Det fik hun og så sov hun videre i posen, men nu inden i sin "gamle" seng på vores soveværelse, af den årsag, at hun jo vågner ca. hver time, men kan hurtigt falde i søvn ved lige at putte hende eller rykke blidt i posen. Går der for lang tid med at "fange" hende, så vågner hun.

Det har virket fint i en uge, men så blev hun forkølet, og nu er vi helt tilbage til før-før, så de sidste par nætter har været med mælk hele natten i vores seng! Har prøvet at lægge hende til at sove i sengen på hendes eget værelse, men hun vil bare ikke!

Vi er klar over, at sygdomsperioder kan være uberegnelige, og at vi nok først skal genindføre de nye ritualer, når hun er frisk igen, men vi har bange anelse og er top-indstillede på at få lært hende at sove i sit eget værelse, falde i søvn selv og sove igennem - NU!!!

Her er et par spørgsmål og tanker som supplement til ovenstående:

1) Vi tænker ikke, at hun er sulten eller tørstig for hun er fyldt godt op af begge dele inden sengetid. Skal man prøve at give hende noget kamillete at drikke, når hun vågner?

2) Amning: vågner hun fordi hun er vant til at få mælk ved midnat? Vågner hun fordi hun kan lugte mor? Skal amningen stoppe nu?

3) Hun vil ikke have dyne eller andet over sig, hun sparker det af med det samme! Vi synes bestemt hun skal have noget på, både mht sovetemperature, men også for tryghed. Er der alternativer?

4) Hun bruger ikke sut, og når vi prøver med et sovedyr, så leger hun blot endnu mere. Senest har hun dog været ret glad for en af sine bamser, om dagen, skal man prøve med den?

5) Sover hun for meget eller til for sent om dagen?

6) Er det en dårlig idé at have to senge? Det må vel være forvirrende? Måske bør vi fjerne den på vores soveværelse og kun have og bruge den på hendes værelse. Problemet er, at hendes værelse ligger ikke klods op ad vores, så responstiden øges og dermed vågner hun mere op og er sværere at få til at sove igen. Samtidigt vågner den forælder, som skal ud og "vandre" også mere op, og har sværere ved at falde i søvn igen. Vi er jo typisk oppe 6-8 gange hver nat, dvs. efter kl. 24.

7) Hvad gør vi for at få hende til at falde i søvn igen, hvis der ikke skal svinges, vugges, aes (ved godt at det heller ikke er holdbart med kontakt, men er aening kontakt i den forstand?), gives mælk og når hun ikke vil have sut?

Puha, en lang omgang, men håber meget det giver det fulde billede, og at du kan hjælpe os med de sidste fif :-)

Kærlig hilsen x

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce