Svar: Vågner om natten - 2 år, 9 mdr.
Kære trætte mor
Det lyder som om at I er rigtig søde og opmærksomme på jeres datter og giver hende al den tryghed hun viser behov for - og det er rigtig godt. Men naturligvis skal hun også kunne ligge alene i sin seng på værelset og mon ikke hun også er ved at være klar til dette ...
Du skriver: "Jeg har forsøgt at gå lidt ud og komme ind igen ... henter en trøje, rydder lidt op, ordner vasketøj. Ofte er det ok i starten, men når hun er ved at være klar til at sove, så græder hun som pisket så snart jeg går ud og råber, mor du må ikke gå, du skal sidde her ..." og det er netop vigtigt at det er der du sidder der.
Det er vigtigt at du ikke bliver stående ude i gangen, at du ikke holder dig væk fra hende. Hun skal gøres tryg ved at du starter med at gå frem og tilbage, stille og roligt lærer at du er der, at du lige laver noget praktisk men vender tilbage igen. Og når hun så er parat til at sove og har brug for dig, ja så er du der naturligvis. Du behøver altså ikke sidde der hele tiden, men kun lige der, hvor hun skal overgive sig til søvnen.
Hvis hun mærker at du er der, at hun kan kalde og så kommer du, så bliver hun tryg og stille og roligt vil du så sandsynligvis opleve, at hun begynder at kunne ...
... falde i søvn uden at du er nået tilbage. At du kommer ind til hende og så ligger hun faktisk og sover. Men du er nødt til at gøre det i meget små skridt og starten er at vænne hende til at du går frem og tilbage og så sidde der, lige der, hvor hun har brug for det. Lige holde hende i hånden og berolige og betrygge :)
At hun vågner om natten skyldes sandsynligvis at hun drømmer rigtig meget og det vil være en rigtig god idé at tale med hende om dagen og alle de oplevelser hun har haft. Brug lidt tid på at gennemgå hvad der er sket af både gode og dårlige ting, så hun får sat lidt ord på det hele og får det bearbejdet. Det at få bearbejdet lidt af alt det tankemylder hun har vil hjælpe hende til ikke at drømme helt så voldsomt og det vil hjælpe hende til at sove bedre og mere sammenhængende :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sæt ord helt konkret på episoder der er sket "I vuggestuen smed en af drengene sand i dit hår, det var ikke rart, så blev du ked af det", "mor kom til at vælte mælken så det løb ud over det hele, sikke noget grisseri", "Far fjollede, det var rigtig sjovt" osv. Så I får talt lidt om alt det der er sket, griner lidt igen, snakker tingene igennem og derfor lettere kan sove bagefter :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.