Annonce

Annonce

Brev:

Vågner om natten - 2 år, 9 mdr.


12. januar 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Vågner om natten - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen

Vores datter er nu 2 år og 9 mdr. Indtil hun var 1 1/2-2 år sov hun rigtig dårligt om natten med mange opvågninger.
Det blev bedre og i en lang periode har hun næsten sovet igennem, ofte dog med en opvågning ved 23-24 tiden hvor hun bare blev puttet og straks sov videre, og så én gang til i løbet af natten hvor hun også straks sov igen.

De seneste måneder er hun dog begyndt at vågne virkelig mange gange igen.
Hun sover ved 20 tiden og sover godt til omkring 23.30-23.45. Så har hun 30-45 min hvor hun vågner hver 5.-10. minut! Hun græder, vi går indtil hende og putter hende og hun sover straks videre. Men 5-10 min efter er den gal igen. Efter de 30-45 min gentager dette sig op til 8-10 gange resten af natten. Omkring kl 6 er hun lidt vågen, hun kommer ind i vores seng og vi sover alle videre til 6.45-7.

Når vi kommer ind til hende ligger hun nogen gange fint under dynen med sutten, registrerer at vi er der og lægger sig straks på siden og sover. Andre gange sidder hun op og bliver puttet med dynen omkring sig og sover straks. Andre gange skal hun lige have hjælp til at finde sutten men sover så også straks.

Det er som om at hun bare skal fornemme vores nærhed før hun sover videre.
Hun er en glad og aktiv pige men har meget brug for fysisk nærhed og det får hun meget af. I dagligdagen tumler vi og hygger meget med bøger etc når vi kommer hjem fra vuggestuen. Vi havde håbet det blev bedre i juleferien hvor vi var konstant sammen og havde rigtig meget nærhed i ...


Annonce

... 14 dage, men det gjorde det ikke.

Vi har et fast soveritual og det går meget fint med at putte. Far og mor skiftes fast hveranden dag. Efter tandbørstning finder hun selv 2 bøger vi skal læse, vi sidder på gulvet ved siden af hendes lave seng og læser mens vi holder i hånden. Herefter synges godnatsang. Far synger til hun falder i søvn, mor et par gange og sidder så hos hende til hun sover. For hun kan ikke falde i søvn hvis vi ikke er i rummet hos hende. Vi sidder på en stol for enden af sengen.

Jeg tænker lidt at det er dét, dét handler om, men på den anden side har vi altid gjort sådan, og i over et halvt år sov hun jo fint igennem selvom vi var hos hende mens hun faldt i søvn.

Især jeg har forsøgt at gå lidt ud og komme ind igen, fulgt dine gode råd. Henter en trøje, rydder lidt op, ordner vasketøj. Ofte er det ok i starten, men når hun er ved at være klar til at sove, så græder hun som pisket så snart jeg går ud og råber, mor du må ikke gå, du skal sidde her. Jeg prøver at tale til hende ude fra gangen, stille og roligt, men hun græder så højt at jeg ikke tror hun hører mig. Jeg går ind og trøster og så snart jeg nærmer mig døren for at gå ud igen, så græder hun igen.

Jeg synes det er svært, for jeg vil på den ene side gerne anderkende hendes behov for at jeg er hos hende samtidig med at jeg tror det vil være godt for hende (og os) hvis hun kan lære at falde i søvn alene på sit værelse.

Hvad tænker du og har du nogle forslag til os?

Med venlig hilsen
En træt mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce