Svar: Kost og mælkeproduktion
Kære Mor til 4
At opretholde en god mælkeproduktion er afhængig af mange faktorer og moderens kost har normalt ikke afgørende betydning for opretholdelse af mælkeproduktion. Det er dog naturligvis vigtigt at du spiser sundt og varieret, at du spiser flere gange dagligt og prøver at få dine mellemmåltider. Det anbefales at du spiser efter de 8 almindelige kostråd:
- Spis frugt og grønt, 6 om dagen.
- Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.
- Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag. • Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager.
- Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød.
- Spis varieret og bevar normalvægten*.
- Sluk tørsten i vand.
- Vær fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen.
Når man ammer fuldt er det daglige energibehov ca. 2600kJ større end normalt. For de fleste vil dette behov blive dækket naturligt, fordi der tæres på de ammedepoter der er kommet i graviditeten.
Hvis du ikke indtager mælk eller mælkeprodukter, så anbefales det at du får et tilskud på 500ml kalk dagligt. Det anbefales også at du spiser fisk og fiskepålæg flere gange om ugen og det anbefales især at du spiser de fede fisk som laks, sild og makrel og de magre fisk som rødspætte, sej og torsk.
Det anbefales at du ikke spiser mere end 100 gram om ugen af de store rovfisk, fordi de kan indeholde meget kviksølv. De store rovfisk er helleflynder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, oliefisk, escolar, rokke go tunbøffer (du må gerne spise tun fra dåse).
Hvis du ikke spiser nogen former for fisk, så bør du overveje at indtage et dagligt tilskud af fiskeolie/omega-3. Og du kan også overveje om du vil have ...
... glæde af et ammevitamin.
Der er ikke dokumentation for at bestemte fødevarer som øger mælkemængden. Tidligere anbefalede man maltøl, men det anbefales ikke mere, da det indeholder alkohol. Generelt er det bedste du kan gøre at spise løbende dagen igennem og også huske at få dine mellemmåltider. Når jeg nogle gange skriver at man skal huske at spise, for at der er "noget at lave mælk af", så handler dette om at det er vigtigt ikke at gå rundt på fastende mave og at man finder roen til at spise og prøver at huske sig selv i løbet af dagen.
For mange mødre går starten af dagen meget hurtigt. Hos jer er der større børn der skal i tøjet, der skal laves morgenmad, smøres madpakker, pakkes tasker og børnene skal afleveres osv. osv. og inden du får set dig om er klokken måske 13 og du har egentlig ikke rigtig fået noget at spise, måske drukket en kop kaffe eller te og tiden er bare gået. Og det går altså ikke. For det er rigtig vigtigt at du også har ro omkring dig, det er rigtig vigtigt for mælkeproduktionen er du ikke er stresset. og at du også har tid til selv at få mad, når i bad osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og måske skyldes dine problemer med amningen denne gang, at der naturligt ikke er samme ro til at amme som tidligere. Amningerne bliver afbrudt, amningerne bliver forstyrret, måske bliver jeres dreng holdt lidt ekstra hen med en sut, fordi du en gang imellem er nødt til at tage dig af en af de større børn, før du kan lægge ham til brystet. Måske bliver han ikke ammet helt så hyppigt og måske også af kortere tid nogle gange ... Og det spiller alt sammen ind på din mælkeproduktion.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.