Brev:
Falde i søvn selv og 2 forskellige putteritualer
Hej Helen.
Tak for dit sidste svar, - hele problematikken omkring ammestop og MME løste sig selv, idet hans far fandt ud af at putte blommemos som han elsker i MME, så ville han drikke det og efter et par uger kunne vi tage blommemosen væk :) og jeg kunne stoppe med at amme fuldstændig udramatisk. Det viste sig også at mit for lave stofskifte var blevet alt for lavt, hvilket kan forklare hvorfor jeg ikke havde mælk nok til at han blev mæt hos mig.
Alt i alt er han fortsat en nem, glad og aktiv dreng. Men jeg har brug for et råd omkring at lære ham at falde i søvn selv på en god måde uden for meget gråd. Det tager for tiden lang tid for ham at falde i søvn, 30min til halvanden time. Og det tager længere tid at putte ham for mig end for hans far.
Han har aldrig haft nemt ved at falde i søvn, selv som lille baby var det ofte nødvendigt at hænge en stofble for barnevognen og lukke af for indtrykkene. Kun i viklen, som vi bar ham meget i, sov han helt nemt. Men når han så sover, så sover han godt og stabilt, vågner kun og kalder hvis han har drømt eller alle sutterne er forsvundet.
Han bliver puttet om aftenen ca 1930, og sover så kl 20 - 2030. Omkring midnat når vi går i seng får en flaske igen og sover så til kl 8 og får morgenmad, leger til han igen bliver puttet kl 10, hvor han har røde øjne og gaber. Sover så 30-60 minutter senere i ca 1 time. Og så sover han igen en time i barnevognen om eftermiddagen fra ca kl 15. Men det skal siges at især eftermiddagsluren kan være tidligere eller senere. Og at han han netop i de sidste 14 dage har rykket sin rytme til en times tid senere. Men som det er nu passer os godt, bare han kunne falde i søvn.
Vi har et putteritual som indebærer at får nattøj på, gå rundt i lejligheden og sige godnat til alt muligt, så får han en godnathistorie med en bog og derefter en flaske. Hvis han er meget træt kan det ske at han falder i søvn over flasken i vores arme. Men normalt bliver han derefter lagt over i sin seng som står hos os, og får en godnatsang. Det er hyggeligt og ...
... en dejlig afslutning på dagen.
Men så begynder teatret. Måske er han ikke så træt, og mosler fornøjet rundt i sengen og leger med sovedyr og hvad der ellers er. Det er helt fint, hvis bare han så kunne finde ro når det er tid.
Og selv om han er træt finder han sjældent ro med det samme, men mosler lidt mindre fornøjet rundt. Strategien har være at sidde hos ham og når han så bliver træt, at putte ham og synge vuggevise og stryge ham over panden til han falder i søvn. Vi prøver at undgå at tage ham op, men hvis han bliver rigtig træt og begynder at falde og slå sig er det nogen gange det eneste der er at gøre.
Hans far har det fint med den metode, men jeg har simpelthen ikke temperament til at sidde i over en halv time og synge vuggeviser. Hvis han er i godt humør går jeg ud indtil jeg kan høre at han bliver ked af det. Så går jeg ind, og hvis han stadig ikke er klar til at sove, går jeg igen. Men selv når han er træt, og ligger ned, og øjnene falder i, kan det ske indtil flere gange at han alligevel får kæmpet sig ud af søvnen og sætter sig op. Og selv om jeg går ud og kommer igen, hvilket jeg har det helt fint med, - den sidste fase, selve det at falde i søvn kan han simpelthen ikke selv.
Da han var omkring 7 måneder havde vi faktisk fået ham lært at falde i søvn selv. Men så fandt han ud af at rejse sig op i sengen, og indtil han så lærte af at komme ned igen, var det forfærdeligt. Han faldt og slog sig, ville ikke blive liggende, rejste sig nærmest op i søvne. Det er meget bedre nu, men siden har vi ikke fundet en metode hvor han kan lægge sig ned og lade søvnen komme.
Som sagt er det mest mit problem, derfor også mit andet spørgsmål, - kan han med sine 10 måneder finde ud af at have 2 forskellige "putteritualer"? For når hans far er tilfreds med situationen, så skal han jo ikke ændre noget. Men jeg vil gerne have et råd til at lære ham at falde i søvn selv, for jeg synes det er vigtigt at kunne, for os begge 2:)
Mange tak for din opmærksomhed, og tålmodighed med min lange email.
Kuroneko
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer