Svar: Sover dårligt ...
Kære Anne
Tak for dit brev :)
Jeres dreng lyder til at have problemer med både ører og luftveje. Han lider af mellemørebetændelse, skal have dræn og I drøfter også muligheden for behandling af astmatisk bronkitis, - du skriver at han har det og at det ikke er velbehandlet. Der er således ikke særlig god grobund for at ændre søvnvaner, som det ser ud lige nu - desværre.
Derudover så lyder det som om at jeres søn har en søvnrytme forstyrrelse. Han får sammenlagt den søvn han egentlig har brug for, men han sover og er vågen på tidspunktet som ikke harmonerer særlig godt med hverdagen generelt og som heller ikke harmonerer særlig godt med indtag af mad. Han får stort set grød hele dagen og får ikke grøntsager, kød, fisk og lyder heller ikke til at få særlig meget familiemad og mad i stykker - mad der reelt passer til hans alder.
Jeg nævner dette fordi indtaget af mad og de fødevarer I giver ham også har stor betydning for hans velbefindende og for hans søvn. Det er sådan at der i visse fødevarer er det man kalder tryptofan. Når vi indtager tryptofanholdige fødevarer, så produceres der Serotonin, som er med til at forbedre vores søvnkvalitet.
Tryptofanholdige fødevarer er f.eks. bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt. Og det er ret vigtigt at børn får dette f.eks. til frokost og til aften, fordi det naturligt vil gøre at de sover en bedre middagslur og også sover bedre til natten. Derudover så er variationen af kost og især også et indtag af fisk meget vigtigt i forhold til jeres drengs immunforsvar.
Der er altså rigtig meget grund til at arbejde på en bedre rytme for jeres dreng - både for hans og for jeres skyld, men også fordi det vil påvirke hans indtag af mad, hans søvn, styrke ham osv. så han forhåbentlig også kan få det bedre generelt.
En dagsplan som ville være rigtig god for jer at arbejde hen imod, kunne se således ud:
Morgen 7: Havregrød, mælk af kop. Grøden spises sammen med storesøster og I går derefter i børnehave og afleverer hende.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Evt. lidt frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur 9.30 og sover her måske 45 minutter
Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager, ½ hårdkogt æg, en kartoffelbåd, lidt pasta eller lignende rester fra aftensmaden. Må også gerne få varm mad til frokost bestående af grøntsager, kød, fisk, ris, pasta. Vand af kop.
Tilbydes en kop mælk og en banan og puttes til middagslur kl 13. Denne lur ligger senere nu, fordi han sover formiddagslur. Det vil også gøre at han bedre kan holde sig vågen om eftermiddagen.
Storesøster hentes ca kl 15, skal hun hentes før, må du hente hende imens han sover i barnevognen :)
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af ...
... kop.
Aften 17.30-18: Familiemad, grøntsager, kød, fisk, ris, pasta. Almindelige børnevenlige retter som boller i karry, pasta med kødsovs, lasagne, laks fra ovnen, frikadeller (kød eller fiskedeller), rødspætter osv. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten. Badet gør både at han vågner lidt op og også efter ca 20 minutter bliver træt.
Tilbydes en godnatgrød direkte i forlængelse af badet og får en kop mælk (eller måske en flaske?) at sove på og puttes så til natten 19.30
For at nå frem til denne plan, så er det vigtigt at han er sund og rask og at I har overskud til det. Det er ikke noget som bare kan ændres i løbet af et par dage. Det er noget som tager tid og som kræver rigtig stor tålmodighed. Det kan godt lade sig gøre, men det kræver virkelig at I er om ham og har overskuddet til det. Det vil ofte tage mellem 3-5 uger ...
Det første I skal gøre at fjerne morgengrøden kl 04/05. Han vågner lige nu tidligt fordi han er sulten og det er I nødt til at ændre på. Det er vigtigt at du strækker tidspunktet for denne grød, så han får den senere og senere så han tilsidst helt kan undvære den og i stedet få en morgengrød kl 7 sammen med sin søster.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt at hans morgenlur samtidig fjernes og bliver en formiddagslur i stedet. Den vågenperiode han har mellem kl 04 og 05.30 er en afbrydelse af hans nattesøvn og han burde i stedet vågne 1 ½-2 timer senere. Det er derfor vigtigt at du lige nu forsøger at holde ham sovende mere og mere, når han vågner og får strækket tidspunktet, hvor han står op. Når han vågner så prøv at afkorte vågenperiode så meget som muligt, så den bliver kortere og kortere.
Find det rette stå op tidspunkt og væk ham der. Hvis det f.eks. er kl 6.30-7, så skal han vækkes der og op og dagen skal starte de uanset om det er hverdag eller weekend. I skal finde det tidspunkt som passer, når han begynder dagpleje, så I allerede nu arbejder på en rytme, som passer med det og så I ikke skal ændre det igen.
Han skal have morgenmad til fast tid, han skal have mellemåltid om formiddagen og han skal sove formiddagslur til fast tid. Gerne en kort lur på 45 minutter, så må I igen vække ham. Det er hårdt, jeg ved det, men det er nødvendigt hvis I skal have ham til at ændre rytme. Til gengæld får han nu lov til at sove en god lang middagslur og det vil han sandsynligvis gøre, fordi han bliver mere træt af at I piller ved hans indre ur og ændrer på tingene.
På den måde skal I altså flytte rytme lidt hele dagen igennem, så han starter dagen til fast tid og også får en fast rytme, faste måltider, faste sovetider og dermed også en bedre nattesøvn og et bedre indtag af mad. Og det vil passe med en rytme, som også passer med dagplejen :)
Håber I kan bruge dette videre, det er meget svært, at ændre på en døgnrytme, men det kan som sagt lade sig gøre og jeg håber at jeg har fået forklaret hvordan og hvad det kræver ... :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.