Svar: Putte mad i munden selv?
Hej med dig
Tak for dit brev og rigtig dejligt at høre, at du har købt min bog om børn og mad og er glad for den :)
Nogle børn er ikke ret glade for at putte mad eller ting i munden, men vil gerne sutte løs, hvis vi holder maden for dem. Ofte er det et spørgsmål om at finde noget, som barnet synes er så lækkert, at barnet simpelthen ikke kan lade være med at føre hånden til munden og sutte, når det får muligheden ...
Prøv derfor at give din dreng f.eks. en appelsinbåd, lad ham sutte på den og blive interesseret i den og når han tydeligt har lyst til at sutte, så giv ham den i hånden og hjælp ham med at føre hånden til munden og finde ud af, at han godt kan selv.
Det kan også nogle gange handle om, at han har svært ved at holde om det du giver ham, taber det og bliver frustreret og så er det jo lidt lettere, hvis du gør det for ham. Her kan det være en rigtig god idé at give ham en agurkering på tommelfingeren, fordi han så bedre kan holde fast på den uden at tabe den. Da han ...
... gerne vil sutte på sine fingre, så kan det være en måde at han bliver opmærksom på agurken og derfor pludselig finder ud af at det at få noget i hånden faktisk er ret interessant og kan være ret lækkert :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er naturligvis børn, som ikke putter i munden og som ikke vil smage, gumle osv. fordi de har brug for at få stimuleret deres mundmotorik. Det kan være børn der er født for tidligt, men det kan også bare være et barn, der har brug for at få stimuleret sin mund lidt ekstra. Nogle børn vægrer sig også mod at putte i munden - faktisk ikke fordi de ikke vil smage og gumle, men fordi de ikke bryder sig om at holde noget i hånden. Altså vil der ikke være tale om et mundmotorisk problem, men snarere om at barnet har det svært med følelse/berøring, - det der også hedder sanseintegrationsproblem. Hvis dette kunne være tilfældet hos jer, så kan en dygtig ergoterapeut med speciale netop i sanseintegration være en mulighed for jer.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.