Svar: Ernæring samt søvn
Kære Trine
Tak for dit brev og velkommen tilbage - tillykke med lillesøster :)
Dejligt at høre at du har købt min bog om børn og mad ... Tak! :) I den har du måske så også læst, at jeg altid anbefaler at man starter op med meget små mængder. Dette både for at give plads nok til mælken, men dette også fordi man ellers risikerer at barnet pludselig afviser skemaden, fordi man simpelthen har fået lagt for hårdt ud for tidligt .. Og det lyder desværre til at være den situation I er havnet i hos jer.
Det er dog ikke være end at det kan der ændres på, men du må indstille dig på at du skal starte lidt forfra igen og du skal være rolig og tryg ved at din datter lige nu ikke spiser store mængder. Det der er vigtigt lige nu er ikke mængden, men at hun er glad ved at spise.
Jeg vil anbefale dig at du starter hvert måltid med at give hende noget i hånden som hun kan sutte på, opbløde med spyt, gumle på. Det at sidde med noget selv, giver hende øget mundmotorik, det sætter gang i enzymerne i spyttet og fremmer appetitten og det lærer hende også at mad kan være spændende og smage forskelligt.
Lav meget små mængder mad til hende, det er bedre at hun spiser ½ dl og spiser dette med velbehag, får lidt i hånden at gumle på, drikker vand af kop og også drikker sin mælk end at hun spiser det dobbelte eller tre-eller firdobbelte og så slet ikke har lyst til at spise eller drikke yderligere :)
En plan for dagen, lavet ud fra dine angivne nuværende tider kunne se således ud:
Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Tilbydes lidt frugtbåde i hånden og du følger efter med lidt havregrød eller anden form for grød, hvad hun nu kan lide.Vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (d-vitamin), frisk frugt i hånden at sutte og gumle på selv. vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur kl ca 10 som nu
Frokost 11.30-12: Starter med ristede rugbrødsbjælker i hånden, agurkering eller lignende at gumle på og du følger efter med lidt grøntsagsmos. Der skal nu begyndes med lidt kød eller fisk i grøntsagsmosen. Prøv at variere mellem hjemmelavet mad og mos på glas eller frost. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl 13.30
Eftermiddag 15: Tilbydes lidt frugtbåde i hånden igen og du følger efter med lidt frugtmos.
Får sin flaske med mme og powernapper
Aften 18: Starter igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos. Der begyndes også her med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt jeres mad. Prøv at komme lidt sovs på hendes mad, så den dufter og smager lidt af det I andre spiser.
Puttes ...
... til natten med en flaske ca. kl 19.30-20
Sen aften 23: Flaske og sover videre uden mælk til næste morgen tidlig
Da hun skal spise meget lidt af gangen lige nu, så kan det nogle gange være en god idé at prøve med færdiglavet grød og frugtmos, samt grøntsagsmos fra glas, passende til børn på 6 måneder. Dette fordi du så kan give hende meget lidt, det er naturligt frustrerende selv at kokkerere og så skulle smide mere end halvdelen ud.
Samtidig har den færdiglavede babymad ofte også en sødere smag og en konsistens som mange børn rigtig godt kan lide og det vil være helt okay at give hende lidt af dette en gang imellem, for at hun igen motiveres til at spise. Igen - lige nu skal fokus være på at hun skal være glad for mad og glad for at spise og ikke så meget på hvor store mængder hun spiser eller hvad hun spiser :)
Hendes mælkebehov er stort og det handler ikke kun om at sikre hende kalk, jern, vitaminer osv. nok, men også om at sikre hende væske nok. De fleste børn vil i din datters alder have brug for 800-1000ml mme i døgnet ved siden af skemaden og ved siden af den mængde vand de kan drikke af en kop og det lyder meget fint, med det indtag din datter har. Det må du gerne holde fast i lidt endnu :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når hun bliver 7 måneder vil det være fint at skære i antallet af flasker og det vil her ofte være flasken om formiddagen og om eftermiddagen der forsvinder. Men lige nu er det vigtigt med mælk på disse tidspunkter :)
Rytmen om dagen ser umiddelbart fin ud, hvad angår søvn. Det vil sandsynligvis være sådan at hun stille og roligt kan begynde at undvære sin powernap om eftermiddagen, det må du se de næste uger.
Hun sover naturligt uroligt, fordi der også sker rigtig meget med hende udviklingsmæssigt. Og det er helt naturligt at hun om natten kan ligge og småklynke, græde i søvne, nogle gange også le i søvne. Ligesom hun får lagt sig i nogle stillinger som hun endnu ikke mestrer at komme væk fra. Derfor har hun lige nu behov for at du hjælper hende med at blive lagt rigtigt igen, at hun får dynen puttet om sig, for den har hun sparket af, ligesom hun har brug for dine beroligende hænder til at komme videre til næste søvnstadie.
Vær meget opmærksom på ikke at give hende sutten som en fast rutine om natten. Det er vigtigt at du prøver at hjælpe hende videre i søvnen med kærtegn og stillingskift og uden at få sutten i munden hver gang. Ellers kan I få skabt en vane, hvor hun vågner hver gang hun taber sutten, fordi hun lærer at du kommer den i munden på hende og det har ingen af jer glæde af på sigt :)
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...