Svar: Døgnrytme - 4 mdr.
Hej med dig
Det er dejligt at jeres dreng har et godt sovehjerte og det er i princippet rigtig fint at I har ladet ham regulere sit behov for søvn selv. Men netop med den alder han har nu og ud fra det du beskriver, så lyder det som om at det vil være rigtig godt, hvis I kunne arbejde på en rytme, hvor han naturligt er mere vågen og aktiv om dagen og derimod sover om natten. Det kan godt være at han trives med at bytte om på nat og dag, men det gør I naturligvis ikke og I må hjælpe ham til en rytme, som er god for jer alle :)
Det vil være rigtig godt at forsøge at arbejde på en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Ofte vil den sidste lur ligge så sent på dagen, at han naturligt også går sent i seng, mange børn sover ikke før kl. er 22 i denne alder, men det er okay. Det ændrer sig igen, når han bliver ældre og vi kan sikkert godt være enige om, at det er bedre at han er vågen og aktiv om aftenen end at han er det midt om natten :)
De fleste børn vil i denne alder have brug for at sove ca 15 timer i døgnet, nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre. Det vil ofte være passende at han sover måske 5 timer om dagen og så sover en nattesøvn på 10 timer. Du må prøve at vurdere, hvad der passer bedst hos jer.
Formiddagsluren og middagsluren vil ofte være to længere lur, hvor han tilsammen måske sover 4-4 ½ time og den 3. lur vil så være en kort lur på ½ til 1 times varighed.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover videre
Formiddag: Flaske og puttes til første lur
Frokost: Starter måske med smagsprøver af en grød, vand af kop.
Flaske og ...
... puttes til middagslur
Eftermiddag: Flaske
Sover her dagens 3. lur, som ofte er den korteste lur
Aften: Flaske. Spiser ofte hyppigt i løbet af aftenen, er vågen, aktiv, pludrer osv. Mælk må gives efter behov.
Sen aften: Flaske
Midt nat: Flaske
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle børn vil også få flaske f.eks. kl 22 og så engang midt om natten igen og det er også helt fint. De fleste børn vil i denne alder have brug for 6-7 flasker i døgnet. Men nogle spiser også færre flasker, det afhænger helt at hvor store de er fysisk og hvor store mængder de kan tage af hver flaske. Jeres dreng lyder til at kunne regulere sit behov for mælk fint og spiser ofte mellem 180-200ml i hver flaske. Det er godt - jeres drengs udregnede behov for mælk ligger mellem 800-1200ml i døgnet.
Det vil være rigtig godt, at du forsøger at aktivere ham, hjælper ham med at bruge sig selv motorisk og mentalt i løbet af dagen, så han får udnyttet sine vågne perioder rigtig godt og naturligt derefter så også sover gode lure.
Det vil være rigtig godt at du nu begynder at se hans dag inddelt i perioder hvor han er vågen og aktiv, - og perioder, hvor han så skal sove, slappe af og regenerere og skabe ny energi til atter at møde verden. Og du må gerne kikke lidt mere på klokken end på din dreng lige nu, hvis det hjælper jer til at få skabt en bedre rytme, så han ikke bytter rundt på nat og dag :)
Hvis han sover meget længe om dagen, så prøv at skære hans lure en lille smule ned, lidt af gangen, så han stille og roligt vænner sig til at sove lidt mindre og samtidig så også får mulighed for at sove lidt længere om natten i stedet :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)
Og rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.