Brev:
Søvnperioder og putning
Kære Helen.
Jeg har tidligere haft glæde af at stille dig nogle spørgsmål, så nu vil jeg igen benytte muligheden for at stille et nyt omkring en aktuel problemstilling omkring min datters søvnrytme og putning til nat. Hun bliver ammet fuldt og startede med lidt grød én gang dagligt for 14 dage siden.
Min datter er lige fyldt 5 måneder og har indtil for 4 uger siden sovet godt dag og nat – i hvert fald set med vores øjne :-) Indtil nu har hun sovet 2-3 timer formiddag, 2-2 ½ timer eftermiddag og de fleste dage fået en powernap i løbet af aftenen. Desuden sov hun sjældent før kl. 21.30-22.00 og stod først op kl. 8-8.30.
Som sagt så har det kørt nogenlunde således i et godt stykke tid, i ca. 3 måneder, indtil der skete nogle store ændringer for en lille måneds tid siden. For det første så er hun begyndt at vågne tidligere, vågner op flere gange om natten og hendes søvnmønster i løbet af dagen er ikke særligt fast længere. Samtidig er hun blevet rigtig svær at putte til nat, og det tager for tiden 1-1 ½ time hver aften.
Vi vil jo rigtig gerne skabe nogle gode rammer for hendes søvnperioder i løbet af dagen, så hun får sovet, det hun skal og være glad og veltilpas, men jeg synes, det er svært lige nu, da vi hverken kan regne med, hvornår hun vågner eller hvor længe hun sover af gangen. Og putningen om aftenen er rigtig hård fordi hun klynker og vrider sig i sengen og vækker sig selv, når hun lige er faldet i søvn. Jeg har listet hendes typiske døgnrytme, da jeg forestiller mig, at det på en eller anden måde hænger sammen.
Sådan ser en typisk dag ud:
Hun vågner mellem kl. 6.45 og 8 (enkelte gange meget tidligere)
Så sover hun formiddagslur fra kl. 8.30 til 10.15-11.15 (nogle gange vækker jeg hende stille og roligt, når hun har sovet 2½ time og endnu ikke er vågnet)
Til middag bliver hun puttet ca. halvanden time efter hun er vågnet fra formiddagsluren og her sover hun imellem 1½ og 3 timer. Jeg kan som regel ...
... få hende til at sove igen, hvis hun vågner tidligt, hvilket af og til sker.
Om aftenen forsøger vi at give hende en powernap og det lykkes som regel kun, hvis vi triller en tur med hende i barnevognen – hvilket vi stort set altid gør.
Vi starter putteritualet omkring kl. 19.30 med amning, godnatlæsning og -sang, og herefter sover hun på gode dage en time efter - tidligst kl. 20.45 og mange gange først kl. 21.30. I løbet af natten bliver hun urolig og får tilbudt bryst 2-3 gange, men vågner sjældent helt op.
Når vi har gennemgået putteritualet og lagt hende, er hun faktisk tæt på at falde i søvn, men vågner så op igen flere gange og er pludselig meget aktiv eller hun begynder at klynke eller græde. Vi går frem og tilbage og ser til hende, hvis hun blot er vågen, og trøster og nuser hende selvfølgelig, hvis hun er ked. Når hun igen er rolig, hvisker vi de samme ”sovesætninger” igen og igen. Samtidig sutter hun febrilsk på sin puttebamse og virker sulten, så nogle gange tilbyder jeg hende bryst igen.
Ofte afviser hun brystet og bliver ked af det. Hvis hun bliver ved med at sutte febrilsk, så prøver vi med sutten, som hun gerne vil tage imod, men kort tid efter hiver hun den ud af munden og vil lige med det samme have den igen. Jeg tilbyder hende brystet igen, hvis hun bliver ved med at sutte og ikke falder til ro, og som regel accepterer hun i dette forsøg og tager sig en tår. Når hun finder ro herefter, er der typisk ikke langt til søvn.
Det er vores indtryk, at vores datter har meget svært ved at give slip på dagens indtryk og har brug for meget tryghed, når hun skal sove. Vi vil jo gerne give hende det, hun har brug for, men den langvarige putning er hård for os og synd for vores datter.
Vi håber, du har et bud på, hvad vi med fordel kan gøre anderledes – både for at hjælpe hende på vej til at få en mere fast døgnrytme og til at selve putningen kommer til at forløbe lidt lettere.
Mange hilsner fra os.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.