Svar: Frustrationsanfald om natten
Hej med dig
Det er i princippet uhensigtmæssigt både at amme, give flaske og at bære rundt på jeres datter. Det er på sigt noget hun kan blive uhensigtsmæssig afhængig af og hun lærer ikke at falde i søvn uden jeres hjælp på denne måde ...
Så det handler meget om at I ikke får skabt nogle nye uhensigtmæssige vaner når I ændrer på de vaner der allerede er, men at I arbejder på at få skabt nogle rutiner, som på sigt vil gøre jeres datter mere selvhjulpen i søvnen.
Det vil ofte være en putteklud, en sovebamse, beroligende ord, kærtegn og stillingsskift - fordi netop disse ting gør at hun på sigt kan undvære jer. Og derfor er det vigtigt at det ikke er flaske, bryst eller at blive båret rundt som er løsningen hos jer hver gang.
Jeg har fuld forståelse for at du gerne vil amme og bibeholde denne og det lyder også som om at det virker hver gang. Og det lyder faktisk at det er når du nægter hende brystet at hun bliver frustreret og så dybt ulykkelig, at der tilsidst ikke er anden udvej end at stå op med hende. Og det dur ikke. Så er det i princippet bedre at du tilbyder hende brystet, men gør det kortvarigt. Altså at du sikrer at hun ikke vågner ulykkeligt op, men med det samme hjælpes videre i søvnen.
Det er her dog vigtigt at hun kun får brystet til beroligelse og ikke fylder sig med mælk og at du trækker brystvorten ud af munden på hende. Hvis du ligger ned og ammer og har hende ved siden af dig i sengen, så læg din hånd på hendes hofte og vug hende stille imens hun ligger ved siden af dig. Hold hende i hånden og sig f.eks. stille shh-sshh eller lignende, så hun beroliges ved dine kærtegn og ord.
I starten når du trækker brystet til dig, så søger hun det igen og så får hun det igen, men du skal blive ved med at trække brystet ud af munden på hende og hele tiden sætte de andre ting i stedet. Så hun på sigt naturligt kan nøjes med netop beroligende ord og kærtegn, nøjes med at mærke dig tæt ved siden af sig og derfor ikke længere behøver søge brystet hele tiden.
I må gerne sove i samme seng, hvis det er det som lige nu er nødvendigt for at det kan fungere hos jer. Og så sige at det er første skridt. Altså tage tingene i etaper og så i første omgang lære hende at sove sammen med dig, men at få brystet mindre og mindre og så helt undvære. Og når hun så kan det, så kan hun lære at sove mere og mere på afstand af dig.
Det kan også være at I er nødt til at sige at nu er amningen og/eller flasken slut og hun skal lære at sove helt uden. Også selvom det gør at hun naturligt bliver rigtigt ked af det. Det er desværre ikke sikkert at I kan ændre søvnvaner uden fortvivlelse og frustration, for I tager jo det fra hende, som hun har lært at kende og finder størst tryghed ved og det bliver hun naturligt ulykkelig over. Og hun har en alder nu, hvor hun naturligt er mere og mere bevidst om både bryst og flaske - hun ved udemærket hvad det er og at det er det hun vil have ... Der er stor forskel på om hun lærer at sove uden mælk om natten, når hun er 6-7 måneder gammel eller om hun først skal lære det når hun er 15 måneder gammel ...
Hun lyder til at have behov for ekstra meget nærhed og det ...
... er vigtigt at vise hende, at det kan hun stadig få. At I stadig er der, ikke forlader hende, men betrygger og beroliger og giver masser af nærhed og omsorg. Præcis som du også selv beskriver "jeg lagde jeg mig forsigtigt i sengen med hende på maven af mig, så hun ikke skulle mærke den fysiske kontakt forsvinde" - det lyder som om at hun har rigtig meget brug for at mærke dig helt tæt på og hvis det er det, som skal til, for at hun så kan lade være med at skulle gås rundt med, bæres på og på sigt kan undvære både bryst og flaske, ja så er det sådan I skal gøre lige nu.
Og ja igen, så kan det være at du lige nu er nødt til at amme, men i løbet af få dage, skulle du meget gerne komme over til at hun kan sove netop med din nærhed og så undvære brystet helt.
Og så kan jeg heller ikke lade være med at tænke på om ikke hun også reagerer som hun gør fordi hun lige nu drømmer rigtig meget og vågner af drømme. Faktisk lyder det som om at hun ofte ikke er rigtigt vågen, men måske vækkes når I så går i stuen med hende, hvor hun så falder til ro og derefter atter kan puttes. Det kunne godt lyde som et mildere anfald af natteskræk I lige nu oplever hos jeres datter.
Og hvis det er tilfældet, så vil det være rigtig godt at I netop prøver at få hende videre i søvnen, lader hende putte tæt, lægger jer med hende og luller hende videre ind i søvnen, uden at holde om hende og presse hende til at blive omfavnet. For hvis hun har anfald af natteskræk, så er hun faktisk ikke vågen men sover og det er derfor hun reagerer så voldsomt, når I holder om hende ... Børn med natteskræk vil ikke trøstes af deres forældre..
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så I skal altså lige nu prøve at vurdere om der er behov for brystet kortvarigt, for at hun ikke vågner yderligere op og for at I ikke får skabt nye vaner, hvor I begynder at "rende rundt" om natten, men holder fast i at hun skal sove og så afkorter amningen mere og mere, hvor hun tilsidst helt kan undvære. Og så skal I prøve at vurdere om hun reelt er vågen eller om hun nogle gange har anfald af natteskræk og faktisk slet ikke skal holdes om, men lulles videre i søvnen, så hun ikke vækkes.
Hendes væskebehov er stort. Det udregnede behov ligger mellem 100-150ml pr kg hun vejer. Det betyder at hvis hun vejer 10 kg, så har hun brug for mellem 1000-1500ml væske i døgnet.
Det er nødvendigt at holde fast i en fast stå op tid og en fast puttetid dagligt. Det er nødvendigt at holde fast i en fast dagsrytme, hvis I vil ændre på søvnen og på sigt give hende nye og bedre søvnvaner. Og også selvom det er jul og det derfor kan være dejligt at lade hende sove lidt længere, fordi hun så er mere frisk, kan klare mere fest og gæster, besøg osv. i juledagene og familien jo også gerne vil se hende glad og i sit es .. Det kan være udfordringen ved at ville bruge juleferien til at skabe nye vaner, at vi gerne vil det hele ...
Jeg håber du kan bruge dette videre og ikke er blevet yderligere forvirret. Der er rigtig mange ting at tage fat på hos jer og du er nødt til at træffe nogle valg ud fra, hvad du mener, kan fungere bedst for jer alle tre på sigt .. :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig glædelig jul :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.