Annonce

Annonce

Svar: Være og blive gode søskende


15. december 2011

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Lea

Når man vokser op med søskende, så får man naturligt en del læring med sig. en læring der handler om at kunne dele med andre, at kun give plads til andre og vente på at det bliver ens tur, at tage hensyn til andre. Og man får naturligt også en forståelse for at der er forskel, alt efter hvad alder man har. At der er andre hensyn at tage til dem der er mindre end en selv og at de ældste nogle gange får lov til andre ting end de yngste osv.

Når man er forældre, så har man ofte følelsen af "jeg vil ikke gøre forskel på mine børn" og det er i princippet rigtigt, når det kommer til kærlighed og omsorg. Alle børn har lige ret til samme mængde kærlighed, omsorg, anerkendelse osv. fra deres forældre, på den måde skal der ikke være forskel. Men der er forskel, blandt andet i måden børnene skal opdrages på, for børnene er forskellige og skal derfor også nogle gange opdrages forskelligt. Og det er en af forældreskabets mange udfordringer.

Det kræver utroligt stor indsigt og forståelse for det enkelte barn og man skal vide, hvad man gør og hvorfor man gør det man gør, så man kan svare når lillesøster kommer og siger "hvorfor må han, når jeg ikke må" eller når storebror kommer og siger "hvorfor må hun, jeg er jo den ældste" ...

De sprøgsmål du stiller i dag - hvordan tackler man søskende forholdet, det er et evigt aktuelt spørgsmål. Ikke bare nu imens børnene er små, men også når de bliver større, går i børnehave, går i skole, ja sågar selv får børn ...

Du spørger hvordan du skal tackle, når storbror siger til lillesøster at hun ikke må lege med de ting han har. Og i princippet skal du ikke blande dig for meget her, for det lyder som om at det kan de godt selv finde ud af. Storebror markerer, at det her er hans ting og lillesøster accepterer det.

Storebror har også ret til at have sine ting i fred. Han har ret til at have et sted, hvor han ved at hans ting kan være og at de ting, som han er særligt glad for står sikkert, så hun ikke får fat i dem, ødelægger dem osv.

Der er dog naturligt her også en balance imellem at han på den ene side skal have lov til at have sine ting i fred og på den anden side også skal lære at dele med hende. Du kan hjælpe med at vise retfærdigheden ved at dele "hvis du leger med de her klodser, få lillesøster de her at lege med" eller lignende og nogle gange kan du spørge (fordi lillesøster jo ikke kan spørge selv) "lillesøster vil gerne lege med bilerne ligesom du gør, er der en bil hun må kikke på?", så han får lov til at vælge, hvilken bil han vil låne ud.

Du kan også gøre ham ansvarlig, fordi han naturligt vil kunne lege med legetøj, der er for farligt for hende at lege med. Der findes en del legetøj som børn under 3 år faktisk slet ikke må røre. Legetøj der består af smådele, som hun kan komme i munden, sluge og komme til skade med.

Du kan på forbrugerstyrelsens hjemmeside TÆNK købe en legetøjstester. Det er en lille plastikcylinder, som koster 30 kr. incl. forsendelse. Bestil en sådan hjem og forklar din dreng at det legetøj som kan gå ned i cylinderen er for småt for lillesøster at lege med og det må hun ikke få. Men de større legeting, må hun gerne lege med.

Det at give ham ansvarlighed her, ...


Annonce

... vil kunne gøre at han for det første føler sig stor, men det vil også synliggøre for ham at det ikke er alt hans legetøj hun må lege med og han kan derfor give hende det, hun gerne må lege med i stedet.

Der er godt 2 ½ års forskel på jeres børn og de vil naturligt være forskellige steder i alder og udvikling og vil derfor også lege med forskelligt legetøj. Når lillesøster bliver stor nok til at lege med dubleklodser, så gider storebror ikke lege med dem mere og hun kan naturligt derfor arve noget af hans gamle legetøj. Da hun er en pige og han er en dreng, så vil de naturligt også lege i hver deres verden og han vil ikke interessere sig for hendes dukker og de vil derfor ikke dele alt legetøj, men have hver deres helt naturligt.

Når storebror tager legetøj fra lillesøster, så skal du igen vurdere hvorfor og hvad det handler om. Måske vil han ikke have at hun leger med hans, måske tænker han at hun ødelægger det osv. Nogle gange skal du lade dem klare det selv, andre gange skal du spørge ham, hvorfor han tager det fra hende - hvis du kender forklaringen, så kan I jo bedre tale om det og finde en anden løsning. Og andre gange skal du hjælpe hende og sige de ord, som hun mangler, forklare storebror at lillesøster bliver ked af det, at hun kun låner, kun kikker og at han får det tilbage igen. Ligesom du andre gange skal acceptere at han siger nej og så trøste lillesøster og hendes frustration og så finde noget andet, som hun så kan lege med.

Og nogle gange skal der faktisk være forskel her, for der kan sagtens være visse ting af storebrors som lillesøster under ingen omstændigheder må lege med og så kan der være mange flere ting af lillesøsters som storebror kan lege med. Og det kan i voksnes øjne godt virke forkert og uretfærdigt, men det behøver det ikke være. Det handler blot om at han er det ældre og leger med andre ting, som hun er for lille til at lege med og meget af det hun leger med nu er fælles ting ... og det ændrer sig i takt med at hun bliver ældre. Så nogle gange er det altså okay at han tager tingene fra lillesøster og at hun ikke på samme måde kan tage tingene fra ham ...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når storebror leger for vildt, så må du forklare ham, at det bliver for voldsomt og gerne prøve at stoppe ham "imens legen er god". Det hjælper nogle gange at vise billede eller måske små videoklip, hvis I har nogle sådan, fra han var lille og tale med ham om, hvad han kunne. Hvordan han kravlede, sad, forsøgte at rejse sig, tumlede rundt, havde svært ved at holde balancen osv. Dette for at give ham en fornemmelse af hvor meget han er vokset og har udviklet sig og at lillesøster skal igennem det samme. At hun derfor ikke tåler helt det samme som han gør, og at man er nødt til at tage hensyn, så hun kan lærer det stille og roligt hen af vejen.

Og det samme gælder, når hun kommer til at tage for hårdt fat i ham. Hun river ikke for at være ond, men fordi hun ikke rigtig har lært at give kys, kram og kærtegn endnu. Hun kan ikke finde ud af at styre sine bevægelser, det skal hun også lære hen af vejen. Det er vigtigt at du prøver at forklarer ham tingene stille og roligt.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med dem begge :)

Rigtig glædelig jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce