Svar: Appetitspring vs dårlig vane
Kære trætte mor
Jeg kan godt forstå du bliver i tvivl om, hvad det er der lige sker hos jer ... :)
Netop i 3-4 måneders alderen oplever mange en ændring hos deres børn, det er en ændring både i sovevaner og i spisevaner. Det virker ofte frustrerende, for nu gik det lige så godt, der var kommet mere struktur på både dag og nætter, barnet var begyndt at sove længere og nu vendes der pludselig op og ned på det hele.
Med den alder din dreng har nu, vil han sandsynligvis begynde at "slatspise" lidt i løbet af dagen. Han bliver pludselig optaget af andre ting, har svært ved at koncentrere sig om brystet, slipper, tager fat, afviser og lader sig ligesom nøjes med lidt. Falder så i søvn, vågner op og spiser så lidt igen og samme mønster gentager sig. Det er derfor vigtigt at man i denne alder forsøger at skabe en nogenlunde fast rytme for dagen, hvor barnet ikke slatspiser og slatsover, men får spist et godt måltid, bliver fyldt rigtig godt op, har nogle gode aktive vågenperioder, tumles med, pludres med, stimuleres både motorisk og ...
... mentalt, hvorefter han så ofte får mælk igen og atter puttes.
Jeg tænker at det er denne ændring der måske er igang hos jer og at din dreng simpelthen søger brystet ekstra om natten lige nu, fordi han om dagen let lader sig forstyrrer når han spiser og derfor ikke helt får indtaget mælk nok i dagtimerne.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil anbefale dig at du prøver at amme ham fra begge bryster mellem hver lur. Det vil sige at du starter med at amme fra det ene bryst, når han vågner af en lur og herefter leger I, pludrer i, tumler I, du skrifter ham osv. og inden han så skal sove igen, så ammer du ham fra modsatte bryst. Når han så vågner, så starter du på det bryst, hvor du stoppede sidst, lader ham spise godt fra den side, leger med ham, tumler med ham osv. skifter ham og tilbyder så modsatte bryst inden han skal sove igen.
På den måde får du sikret ham mælk nok, men du får også øget din mælkemængde ekstra, hvis han nu også er blevet så stor, at han har brug for at få sat mælkemængden lidt op ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.