Svar: Kæmper med tandbørstning og at blive vasket i hovedet
Hej med dig
Man skal ikke være streng, men have oceaner af tålmodighed og forståelse og det er meget vigtigt at hjælpe og anerkede sin 3 årige.
Den 3 åriges hjerne er stadig meget umoden. Der er milliarder af hjerneceller, men forbindelserne imellem dem er få og det er forbindelserne mellem cellerne i hjernen som sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør.
Forbindelserne mellem hjernens celler dannes af det samspil som barnet oplever med sine forældre. Hvis barnet bliver mødt med positivitet, lydhørhed og kærlighed, så vil barnet danne forbindelser i hjernen, der giver barnet det som vi normalt forstår ved et godt liv. Et barn der mødes med emotionel lydhørhed vil stille og roligt lære at beherske vrede, at være venlig og lære hvordan man i det hele taget møder en anden. Modsat vil et barn der mødes med tyranniserende forældre, med manglende omsorg og uden emotionel nærhed begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb. Og det har altså meget at sige, hvordan vi møder vores børn .. :)
Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan vi som forældre reagerer på vores barn. Alt det I forældre gør sammen med jeres datter, vil påvirke hendes hjerne og dermed hendes udvikling og også livet fremover.
Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:
1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.
2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.
3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.
Jeres datters hjerne består af flere dele og når hun bliver frustreret, ked af det, fortvivlet - når verden bryder sammen for hende, over ting der for jer voksne virker som bagateller, så er det vigtigt at I appellerer til hendes storhjerne. Det er den I påvirker når I viser hende lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Og I styrker denne del af hjernen ved netop at vise hende disse ting, ved netop at være lydhør, rumme, forstå, sætte dig ind i situationen, giv hende idéer til, hvordan I kan komme videre osv. og det er super vigtigt at I reagerer på denne måde, fordi det er sådan hun lærer selv at komme videre.
Hvis du går fra hende, kalder hende hysterisk, via dit kropssprog eller direkte siger at du ikke gider være sammen med hende, eller straffer hende eller skælder hende ud, så vil det påvirke hendes mellemhjerne. Og de centre du får stimuleret er dem ...
... der styrer f.eks. raseri, frygt og separation og sorg ... Det vil ikke hjælpe hende, men vil kun gøre hende endnu mere frustreret og ked af det -og du vil sandsynligvis også opleve, at hun vil gå efter dig, række armene op, græde og udtrykke "gå ikke fra mig!", netop fordi hun har brug for at I hjælper hende med at falde til ro igen.
Jeres datter brager igennem selvstændighedsalderen lige nu, og der er ingen tvivl om at det er en udfordrende periode for både barn og forældre. Det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen.
Hun bliver frustreret, når I bestemmer over hende, fordi hun gerne vil selv. Og nogle gange skal hun naturligvis have lov til at bestemme selv, - hvis hun nogle gange oplever at få ja, vil hun naturligt også bedre kunne acceptere et nej andre gange. Men nogle gange, vil hun også skulle have et nej eller ting skal ske, selvom hun ikke bryder sig om det - fordi I som voksne ved bedst. Hun skal f.eks. holde i hånd, når I går over vejen, fordi det er farligt, hvis hun ikke gør det - hun vil og kan protestere højlydt over dette, men det skal hun, fordi I ved bedst.
Når jeres datter oplever denne modstand, når hun oplever at tingene ikke er som hun gerne vil have det, så bliver hun rigtigt ked af det. Hun bliver skuffet og helt ulykkelig og i hendes verden virker det urimeligt. Og det har hun brug for at I forstår.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I sådanne situationer har hun brug for at I viser, at I forstår hende, hun har brug for en medlidende reaktion. Og jo mere du sætter ord på, jo mere føler hun sig forstået. "Det er også rigtig dumt, at man skal holde i hånden, når der kører biler" eller "det er også rigtigt irriterende at vi skal køre nu, når du heller ville lege" eller "såå, bliver du bare så ked at det, det er også dumt at du ikke kan ...". Jo mere hun føler sig forstået og lyttet til, jo mere ro vil der naturligt komme.
Og ja, når hun protesterer over at blive vasket, få tøj på, få børstet tænder osv. så er det sandsynligvis også fordi hun gerne vil selv. Og det er rigtig vigtigt at I anerkender at hun faktisk er en stor pige på 3 år nu, som kan en masse selv. I hvert fald skal hun have lov til at prøve og så kan I hjælpe til, når hun alligevel ikke altid mestrer det :)
Med hensyn til påklædning, så kan hun godt selv tage tøj på nu. Du skal lægge tøjet frem, så hun kan stikke i det og så det vender rigtigt og så guide hende i hvordan. "blusen over hovedet ... sådan ja, træk til .. og så armene ...". Hun kan sidde på gulvet og tage tøjet på, som du har lagt klar. Hvis hun har brug for at blive vasket grundigt forneden, så er det praktisk med puslebordet også af hensyn til din arbejdsstilling og fordi du kan se, hvad du nu skal se ... men ellers er hun så stor nu, at det kører på sidste vers med det bord og at hun nu vaskes og klædes på et andet sted. Strømper, bukser osv. kan hun også hjælpes med imens hun sidder på dit skød.
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger