Annonce

Annonce

Brev:

Søvn aften og nat


5. december 2011

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Søvn aften og nat

Hej Helen :-)

Jeg har igennem længere tid fulgt med på din hjemmeside og læst alle dine gode råd.

Jeg fødte en dejlig pige for lidt over 3 måneder siden. Hun er nu 15 uger gammel. Fødslen blev sat igang før tid 37+1, da hun ikke var så stor, så jeg blev scannet flere gange for at vi kunne følge hendes vækst inde i maven. Hun har altid fulgt hendes egen kurve under graviditeten, så det var fint selvom hun var mindre end gennemsnittet.

Da jeg var i uge 37+0 blev jeg scannet igen og der mente de at det var bedst at få hende til verden, da der ikke var så meget fostervand. Hun vejede kun 2370 gram, så vi blev indlagt på barselsgangen, hvor hun fik sonde og sutteflaske, da hun ikke havde kræfter nok til at blive ammet. Amningen kom aldrig op at køre efter vi kom hjem fra sygehuset. Jeg tror hun var blevet forvænnet med sutteflasken. Hun gad ihvertfald ikke mit bryst når der skulle arbejdes for sagen. Så det var en hård omgang at acceptere at amningen ikke lykkedes, men efterfølgende er jeg blevet glad for situationen og det er Mille også:-) Hun har i gennemsnit taget ca. 200 gram på om ugen.

Det jeg har brug for er et rigtig godt råd til hvordan vi får Mille til at slappe af om aftenen og om natten.

Mille pludrer rigtig meget og er generelt meget glad, tilpas og smilende og vi hygger os rigtig meget med det:-) Hun er også en bestemt dame der nok skal fortælle hvis hun ikke er tilfreds.
Om aftenen kan vi bare ikke få hende til at falde til ro - her er hun meget af tiden også glad og tilpas men vil bare ikke sove og tilsidst er hun heller ikke sjov fordi hun bliver overtræt. Hun er begyndt at sove rigtig fint om dagen - indenfor de sidste 14 dage har vi fået en god rytme som ellers har været pjatsovning og en by i rusland.

Vores dagsrytme ser således ud - 6 måltider af ca 150 ml. pr måltid.

Flaske mellem 05.00 - 06.00 og vi forsøger at sove videre. Her sover hun for det meste ok og nogle gange står vi op hvis det ikke lykkes.

Ellers står op ca. 8.00 hvor vi hygger på puslebordet og skifter ble. Herefter ligger hun og leger lidt i kravlegården og underholder sig selv imens jeg gør flaske klar. Det er hun rigtig god til. Så spiser hun og vi holder også en legepause. Ved 09.30 - 10.00 viser hun træthedstegn og er klar til at blive puttet i voksiposen og ud i barnevognen. Her sover hun som regel 3 timer - nogle gange lidt mere - andre gange lidt mindre.

Når hun vågner er hun bare sulten og det kan næsten ikke gå hurtig nok. så jeg har flaske klar:-) Så spiser hun efterfulgt af en legepause. Her kan hun også underholde sig selv i kravlegården noget af legetiden. Så får hun skiftet ble og vi hygger på puslebordet. Så får hun igen noget at spise, hvorefter hun begynder at vise træthedstegn. Mellem kl. 14.00 - 15.00 alt efter ...


Annonce

... hvor lang formiddagsluren har været. Her sover hun gerne 2 - 3 timer.

Når hun vågner ca. 17.00 -. 17.30 er hun igen meget sulten og det kan næsten ikke gå hurtig nok, så jeg har flaske klar:-) Her er proceduren ligesom ovenstående efter formiddagsluren, men det lykkes bare ikke at få hende til at sove selvom ritualet er det samme som om dagen. Hun kommer selvfølgelig ikke ud i barnevognen til aften, men vi gør tingene i samme rækkefølge som om dagen og vi har også forsøgt at putte hende ned i voksiposen for at snyde hende, men det virker ikke. Hun får derfor to flasker om aftenen uden en lur imellem. Far kommer hjem omkring det tidspunkt hvor hun vågner efter 2. lur og der leger de imens jeg laver mad. Vi mener at hun bliver stimuleret tilpas imellem måltiderne og lurene.

Vi forsøger så at putte hende mellem kl. ca. 19.00 - 20.00, men det er ikke lykkedes endnu. Kun med powernaps. Hun vågner kort tid efter vi har lagt hende. Vi har forsøgt alt med svøb, nusse hende, hoppebold, spille beroligende musik etc. men hun vil ikke sove lang tid ad gangen. Det er ikke sådan at hun græder utrøsteligt (kun her de sidste par aftener hvor hverken flask eller noget har virket - det er som regel sutteflasken der får hende til at falde til ro hvis hun græder) Sutten dur ikke til trøst. Det går som regel heldigvis hurtig over. Arme og ben bliver brugt livligt om aftenen - hun nærmest hyperventilerer. Hun kan også smile og være tilpas om aftenen, men den anden halvdel af tiden er hun urolig og vi har svært ved at få hende til at falde til ro. Det er hårdt for vi er på to mand stærk om aftenen.

Hun gider ikke ligge stille længe ad gangen - vil gås rundt med eller også skal vi sidde med hende på hoppebolden og først når vi går i seng ved 22.00 - 23.00 tiden lykkedes det at få hende til at sove som regel svøbt i dynen med sutteflasken. For tiden sover hun imellem os, når det ikke vil lykkes at ligge hende ned i vuggen. Hun sover første stræk om natten mellem 3 - 5 timer hvor hun får lidt at spise. Herefter er hun svær at få til at sove igen. Arme og ben kører rundt. Og hun sover kun det sidste af natten meget uroligt med arme og ben der spjætter.

Hvad kan hendes vågne aftener/urolige nætter skyldes? Sover hun for meget om dagen? Skal jeg vække hende fra hendes lure om dagen så de bliver kortere. Eller skal vi fortsat væbne os med tålmodighed og vente på at det også lykkedes om aftenen ? Vi er begge to typerne med lidt tålmodighed når tingene ikke lykkes så hver aften er en hård omgang for os alle tre. Vi vil så gerne give Mille en fast aften rytme der er til gavn for både hende og os.

Håber du kan fortælle os hvis der er noget vi kan gøre anderledes eller hjælpe os med et godt råd.

Vi ser frem til at høre fra dig

Kærlige hilsner

Milles forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2025 | Udstyr | 2 mdr.

Påklædning - efterår og temperaturer

Kære Helen Min dreng er nu 10 uger gammel og da vi de sidste dage har haft...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.

Grøn afføring - 10 uger

Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn

Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...

Læs hele brevet og Helens svar


4. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Søvn - Korte dagslure og sover godt om natten

Hej Helen Jeg har længe fulgt dig og brugt din bog om søvn, da min store...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce