Svar: Afføring og ondt i maven
Kære Linda
Det kan være en rigtig god idé at du variere mellem dine ammestillinger ...
Det er sådan at modermælk består af flere forskellige dele og den første del af mælken er meget vandholdig. Det betyder at den er særlig egnet til at slukke tørsten og det er super praktisk fordi barnet så nogle gange kan melde sig, die kortvarigt og netop derved få noget at drikke. Andre gange har barnet brug for et længere måltid, spiser længere tid og mere effektivt og her er der tale om et "hovedmåltid" og ikke en tørstslukker.
I starten, når amningen skal etableres, så er det vigtigt at man lægger barnet hyppigt og lige meget til begge sider, fordi man skal sikre at der skal stimuleres til lige stor mælkeproduktion både både venstre og højre bryst. Men nu hvor amningen er etableret og mælkeproduktionen er godt igang, så er det vigtigt at du hjælper din datter til at spise så længe på et bryst som muligt. Det er godt, fordi hun derved ikke får for meget af den vandholdige mælk, men får mere af den federe mælk, der ligger sidst i brystet. Det der også kaldes fløden. Hvis barnet får for meget af den vandholdige mælk, så er der en risiko for at barnet får ekstra meget mavekneb. De lidt federe mælk giver derimod mere ro i maven.
Det er også sådan at hun naturligt kommer til at sluge lidt luft under amningen og det er rigtig godt at du derfor er opmærksom på at hun skal bøvse godt af når hun har spist. Men det er også sådan at den luft som ikke kommer ud som en bøvs, naturligt skal igennem systemet som en prut og det kan også give mavekneb. Her vil måden du ammer på, lægger hende til brystet på også spille ind.
Jeg vil derfor anbefale dig, at du prøver at finde en ammerytme, hvor du starter med at lægge hende til brystet i den traditionelle stilling, hvor hun ligger i din favn. Her skal du lade hende spise, som hun viser behov for. Herefter er det en god idé at skifte hende, så hun vågner lidt op til dåd igen og så må du gerne lægge hende til samme bryst men i stedet i tvillingestillingen, hvor hun ligger med hovedet ved brystet men med kroppen ...
... ud under din arm. Ved at lægge hende til samme bryst med to forskellige ammestillinger, så hjælper du hende til at "tømme" brystet bedre og dermed til at få den lidt federe mælk med ud og dermed også mere ro i maven.
Hvis hun derefter har brug for mere, måske virker tørstig, så kan hun få toppen fra modsatte bryst, så hun får lidt at drikke efter at have spist godt og så kan hun sove :)
Det vil også være en god idé at du prøver at introducere en sut. Det at sutte virker beroligende, men det sætter også gang i tarmperistaltikken og det hjælper således mælk og luft igennem systemet. At sutte på en sut, kan derfor også nogle gange give ro i maven og det kan være dejligt for børn at sutte uden at der nødvendigvis følger mælk med hver gang :)
Det vil være rigtig godt at du hjælper hende med lidt mavemassage. Masser i små cirkler rundt og rundt omkring hendes navle, evt. med lidt olie på fingrene, så de glider lettere ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også godt at cykle med hendes ben, så hun bliver bevæget og du må også gerne bukke og strække benene i roligt tempo, som hun nu synes er rart :)
Og så er det ofte også dejligt at ligge på maven. Det kan være at ligge på din brystkasse og det kan være at ligge på din underarm, når du bærer hende rundt. Det kan også være at ligge hen over ammepuden, når hun er vågen - og ud over at det kan hjælpe på maven, så styrker det hende også i ryg og nakke :)
Børn der bliver ammet behøver ikke have afføring hver dag. Nogle børn optager al næringen i mælken og der er ingen affaldsstoffer at udskille. Der må gerne gå op til en uge eller 10 dage imellem afføringerne hos ammebørn. Det kan dog nogle gange give ekstra mavekneb, hvis der går meget lang tid og ammebørn kan faktisk godt have forstoppelse, hvor det tydeligt gør rigtig rigtig ondt på dem, når de skal af med deres afføring og hvor man kan se at afføringen er mørk, når den kommer ud. Her kan det være en god idé at give barnet laktulose, for at holde gang i maven. Men prøv i første omgang at se om ikke nogle af mine andre råd kan hjælpe :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte