Svar: Bærer nag i konflikter

---

Kære Rikke

Det lyder som om at I forsøger at møde jeres børn rigtig godt og at I anerkender jeres drenge og deres forskellighed i hverdagen. Og det er så fint meget af det du skriver og de tanker du/I har gjort jer. F.eks. når du skriver at han har en "fysisk reaktion på noget, der virker som en lille ting, men som åbenbart er stor for ham". For det er præcis det, som det handler om.

Jeres dreng får det der hedder fortvivlelsesanfald. Dette opstår når han mærker at du vil noget andet end han vil, når han mærker modstanden, at ting ikke er som han ønsker, så får han et anfald af fortvivlelse. Det vil ofte være små ting, der i dine øjne er bagateller - at du skærer æblet ud i både, når han hellere ville havde det skrællet. At han ikke selv kan få sin sko på, fordi snøren er for stram. At du beder ham gå selv, fordi du ikke lige der kan løfte ham op og bære ham, eller at du hindrer ham i at sprøjte med brusehovedet ...

Du fortæller at han ofte skriger, råber, skråler og at han kan finde på at gå direkte hen til en anden og skubbe eller rive i hår eller på anden måde være efter den anden. Du fortæller også at han nogle gange får et blik, hvor han tydeligt er vred (mere vred end ked).

Du tolker dette som magtdemonstration og frustration over en konflikt, der netop har været, du skriver at du føler han bærer nag og ikke kan glemme, du oplever at han hævner sig, når han har fået skæld ud og at han synes han absolut selv skal bestemme. Jeg ser ikke hans reaktioner på disse måder, men derimod som udtryk for at hans hjerne stadig er meget umoden.

Når et lille barn bliver født så er der milliarder af hjerneceller, men forbindelserne imellem dem er få og det er forbindelserne mellem cellerne i hjernen, som sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør.

Forbindelserne mellem hjernens celler dannes af det samspil som barnet oplever med sine forældre. Hvis barnet bliver mødt med positivitet, lydhørhed og kærlighed, så vil barnet danne forbindelser i hjernen, der giver barnet det vi forstår ved et godt liv. Et barn der mødes med emotionel lydhørhed vil således stille og roligt lære at beherske vrede, at være venlig og lære, hvordan man i det hele taget møder en anden.

Modsat vil et barn der mødes med tyranniserende forældre, med manglende omsorg og uden emotionel nærhed begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb.

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan man som forældre reagerer på sit barn. Alt det du og din dreng gør sammen, vil påvirke hans hjerne og vil påvirke hans udvikling og også livet fremover.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det ...

---

---

... være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når din dreng slår, sparker, river i hår, skriger vildt og højt, så er det fordi der sker en aktivitet i pattedyrhjernen. Da pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den du med din reaktion aktiverer. Det er vigtigt fordi du med din reaktion netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele.

---

---

---

Derfor er det vigtigt at du reagerer med lydhørhed, viser din dreng at du forstår hvad han vil. Du må naturligvis gerne sige av, hvis han gør noget ved dig, som gør ondt. Du må også gerne stoppe ham i at gøre andre ondt eller gøre sig selv ondt. Men det er rigtig vigtigt at han ikke bliver bange for dig eller føler sig forkert og at du viser ham, at du godt kan rumme hans frustrationer og meget stærke følelser.

Nogle gange må man lade ham rase lidt ud, imens du holder dig ved siden af. Du kan være nødt til at være der både for at sikre at han ikke yder skade på sig selv, men også for at vise ham at det er okay. At kunne rumme ham betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, at du ikke forsøger at ændre det og at du ikke tager det personligt. Det er meget vigtigt at du ikke selv bliver bange for ham, eller begynder at trække dig fra ham - det er vigtigt at du formår at bevare roen, fordi det er så svært for ham som det er.

Det er rigtig vigtigt, som du også selv er inde på, at du ikke taler en masse, ikke stiller for mange spørgsmål og ikke taler for meget, for han kan ikke på det tidspunkt, hvor han har anfald af fortvivlelse, kapere alt det du siger. Så nogle gange er det netop bare at være der, vise ham at du er tilstede og gerne vil ham, tale med små beroligende dybe ord og vente på at han tilsidst slapper af i kroppen og falder til ro.

Andre gange skal han have lov til at være for sig selv, hvor du går afsides. F.eks siger "jeg kan mærke at du lige skal være lidt alene, jeg går ud i køkkenet, du kan komme eller kalde på mig", så du ikke forlader ham og stadig viser dig tilgængelig, men så han også får ro til at få samling på sig selv.

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej og giver lidt forklaring til, hvad der måske sker hos jer ...

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---