Annonce

Annonce

Svar: Sødmælk og flasker


30. november 2011

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria

Det er vigtigt at du ikke skruer mængden af mælk for hurtigt ned, det handler nemlig ikke kun om at sikre Tobias mælk (kalk, jern osv. ) nok, men også om at dække hans behov for væske - og han er en stor dreng, der har et naturligt stort væskebehov. Han vil sandsynligvis ikke kunne indtage væske nok, hvis han kun skal drikke af en kop, heller ikke selvom han er god til at drikke :)

Det er også vigtigt at du ved, at det ikke er 400ml som er hans behov lige nu og de næste måneder frem - han har brug for mere. De tre flasker, som du kan skære ned til når han er 8-9 måneder gammel, vil samlet indeholde ca 600 ml mælk og først når han er 10 måneder vil det være fint med to flasker, svarende til 400 ml mælk.

Det betyder altså at lige nu er det normalt meget passende med fire flasker og det skal han have den næste måned. Og derefter kan han blive skåret ned til 3 flasker. Nogle børn er parate til at man skærer ned ved 8 måneder, andre først når de er 9 måneder og den fleksiblitet skal der være plads til :)

Mange børn trives bedst med at få flaske tidlig morgen, aften og sen aften og det således er flaskerne i løbet af dagen der forsvinder. Inden middagsluren kan i stedet gives lidt mælk af en kop. Andre børn trives bedst med at man lader dem bibeholde de fire flasker lidt længere tid, men skruer indtaget af den tidlig morgen flaske og middagsflasken ned, så han der f.eks. kun får 100ml og aften og sen aften får han så 200 ml. Altså igen ca 600ml i alt.

Når du laver grød og mos kun til ham, vil det være rigtig godt at du bruger modermælkserstatning, du kan dog også bruge sødmælk, hvis hans indtag via flaskerne er højt nok. Den mad du laver til jer alle, kan du med fordel lave på sødmælk, netop fordi I så alle kan spise det samme. Hvis du oplever at han fortsat reagere på sødmælk i maden og det giver maveproblemer, så synes jeg du skal drøfte det med jeres læge. Det lyder ikke som om at han har mælkeallergi, men han kunne måske have lidt intolerance overfor mælk. Altså reagere på laktosen i mælken.

Med hensyn til hans formiddagsflaske og morgenmåltid, så synes jeg det lyder som en god idé at give ham flasken tidlig morgen og så give ham morgengrød derefter. Som formiddagsmåltid vil han kunne få lidt frugt i hånden at gumle på, imens I kører af sted i barnevognen for at aflevere storesøster, eller han kan få det, når han vågner af sin formiddagslur.

Frokosten bør bestå af rugbrød og grøntsagsmos. Og han kan også få varm mad til frokost, forskellige retter som minder om det han også spiser om aftenen. Det er som udgangspunkt en god idé at han kun får grød to gange dagligt, f.eks. morgen og eftermiddag og derudover skal han serveres grøntsagsmos, kød og fisk (frokost og aften), som mellemmåltider gives gerne frugt.

De fleste børn vil ikke kunne undvære mos ved siden af deres hapsere før de er omkring 10 måneder gamle. Det at spise mad i stykker kræver så stor koncentration, at de ikke spiser nok, fordi de bliver for trætte. Det er derfor helt naturligt at din dreng gerne vil spise skemad, når du mader ham efter at han har forsøgt at spise selv :)

Boller kan være havregrynsboller. Opskrift på disse, mener jeg at du finder du på side 114 i ...


Annonce

... "Helens bog om børn og mad" - dejligt at du har købt den og er glad for den - tak :)

Det er vigtigt at du giver meget små hapsere til at begynde med, så Tobias kan lære at bearbejde dem i munden og det vil være godt at du bruger forskelligt smørbart pålæg, fordi det også arbejdes med i munden på forskellig vis. Det er også vigtigt at du giver ham noget at drikke undervejs, når han spiser, så han får hjælp til at få opløst maden og får det skylles ned og sunket, netop for at det ikke skal sidde som en klump i ganen ... :)

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen: Lille flaske

Morgen: Havregrød, eller flerkornsgrød, vand af kop.

Formiddag: Frugt, evt. ½ bolle med smør, ost, frugtmos.

Formiddagslur - du kan også give formiddagsmåltidet, lige når han vågner af sin formiddagslur eller som sagt "bare" give ham lidt frugt i hånden at gumle på, når I triller af sted, for at aflevere storesøster

Frokost: Rugbrødshapsere med forskellige pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, rester fra aftensmaden eller mos fra glas eller frost. Vand af kop.

Lige nu en lille flaske og denne kan på sigt erstattes af en kop mælk og evt. lidt banan at sove på.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Puttes til middagslur

Eftermiddag: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, evt. små bidder af en bolle med lidt smør, ost, vand af kop.

Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er familiemad. Det vil sige almindelige børnevenlige retter som kartoffelmos og millionbøf, boller i karry, lasagne, pasta med kødsovs, frikadeller af kød eller fisk, laks fra ovnen osv. Hvad I nu kan tænkes at spise af børnevenlige ting. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten

Sen aften: Flaske og sover videre, det der også hedder et drømmemåltid.

Med hensyn til at han ikke støtter på benene og ikke har gjort det, så synes jeg faktisk I skal få en fysioterapeut eller ergoterapeut til at se på ham. Måske har han det der hedder sansemotoriske problemer, som gør at det er meget ubehageligt for ham at støtte på fødderne og derfor trækker han fødderne til sig. Behandlingen vil ofte være at man går ind og laver nogle børsteøvelser under hans fødder. Her bruges en speciel børste til at børste fodsålerne med. I kan blive oplært i hvordan, så I selv kan gøre det hjemme.

Der er måske tilknyttet en fysio- eller ergoterapeut til kommunen, hvor I bor, som tilbyder rådgivning og hjælp til familier. Det er værd at undersøge - ellers kan I søge hjælp privat, hvilket I så naturligvis skal betale for ... En fysio- eller ergoterapeut der er uddannet til at arbejde med børn, vil også kunne vurdere om der er andre årsager til at jeres dreng ikke støtter på benene, en anden årsag kunne være at han er hypermobil.

Alle børn har bløde knogler og led, men nogle børn har det i udtalt grad og hvis jeres dreng har det og er det man kalder for ekstra hypermobil i forhold til hans alder, så kan han godt være længere tid om at begynde at kravle og gå. Det kan også være en forklaring, men igen, det vil en fysioterapeut eller ergoterapeut normalt kunne vurdere :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce