Svar: Søvnbehov - 8 mdr.
Kære Christina
Der sker udviklingsmæssigt så meget med jeres dreng lige nu, at det både kan påvirke hans søvn og hans humør.
Det at han er igang med at kravle, øver sig i at komme frem og krydskoordinere, rejse sig ved tingene, finde ud af at sætte sig igen osv. gør ham naturligt mere træt, så han sover ekstra meget og har brug for mere søvn. Og det er her okay han sover 15 timer i døgnet, med den alder han har. Det påvirker dog også hans humør, når han udvikler sig så meget, for der er så meget han vil og han bliver naturligt frustreret over at ville så meget, men endnu ikke mestre. Når han forsøger at kravle, så kommer han måske baglæns i stedet for fremad, arme og ben vil ikke rigtigt koordinere, han prøver at rejse sig, men falder til siden, fordi balancen stadig kniber, han prøver at kommunikere forskellige ting, men mangler ord - ja det er bare frustrerende og svært :)
Han bliver også frustreret og ked af det, når du går fra ham, for han kan ikke forholde sig til hvor du går hen. Han forstår stadig ikke at du er der, når han ikke kan se dig - han føler sig forladt og alene, når du går. Han er igang med at separere sig fra dig og vil derfor ikke sidde på skødet som tidligere. Han øver sig i at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd og viser mere og mere temperament og egen vilje - han begynder at vise mere selvstændighed, viser dig at han er sin egen og har sin egen personlighed.
Måske oplever du også at han protesterer højlydt, når du giver ham skemad - han vil ikke mades, men vil spise selv. Han bliver gal, når han ikke kan - han mestrer endnu ikke at spise med ske, men kan dog godt spise med fingrene eller en gaffel ...
Han protesterer, når du lægger ham på puslebordet for at skifte hans ble. Han vil ikke ligge der, vrider sig, sparker osv. Han vil bare op ... Det er frustrerende for jer begge, for på den ene side, vil han selv og prøver af alle kræfter - og på den anden side, så kan han ikke endnu og har brug for at du hjælper ham og støtter ham bedst muligt.
Netop fordi han lige nu er i en periode, hvor han øver sig i at gøre flere ting selv, bevæger sig ud i verden på egen hånd osv. så har han samtidig også et meget stort behov for at være dig nær. Derfor oplever du sandsynligvis også at han ofte vil op til dig, vil bæres, sidde på skødet og meget hurtigt derefter, så vil han ned igen, vil alligevel ikke sidde og putte.
Det er en fase, hvor han på en gang nærmer sig dig og slipper dig hele tiden og det kan virke rigtig frustrerende, fordi man som mor har svært ved at finde ud af at gøre tingene rigtigt - ofte føles det som om at intet man gør er godt nok... MEN det er det - det handler om hans alder og udvikling og du må forsøge at aktivere ham så godt du kan i løbet af dagen.
Hjælp ham med at bruge sig selv motorisk, hjælp ham med at finde ud af at kralve, hjælpe ham med at rejse sig, sætte sig. Gyng ham, tumle med ham, så meget som muligt, så han får sin balance stimuleret, jo mere motorisk udviklet han bliver jo mindre frustreret bliver han også. Det hjælper ham, at du kan kalde på ham, tale med ham osv. når du går ind i et tilstødende lokale og sæt ham ikke i kravlegården, hvis du har en sådan, men giv ham mulighed for at følge efter dig.
Giv ham mad, som han kan sidde med i hånden, ½ bolle med smør, ost i stænger osv. så du støtter ham i at forsøge selv og så suppler med lidt skemad ved ...
... behov. Brug buksebleer en gang imellem, så han kan stå op og få skiftet sin ble.
Gå ture, hvor han får lov til at sidde og kigge på verden, tag ham med når du skal handle og udnyt situationen her, hvor han er vågen og lad ham opleve.
Leg borte-tit lege og ride-rankelege, syng og dans med ham. Hvis du har mulighed for at sætte en babygynge op, kan det være en rigtig god idé. Ikke en hoppegynge, men en rigtig babygynge som er en stol, der gynger frem og tilbage.
Det er derudover også rigtig vigtigt at du ser på sammensætningen af han mad i løbet af dagen. Han skal nu have mere rigtig mad, familiemad:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur som nu ca 9.30
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, makrel, tun, rognguf, sildepostej mv. Tilbydes kartoffelbåd, agurk, lidt godt kogte pastaskruer eller lignende i hånden og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, for at blive mæt nok. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13.30/14 som nu
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, en lille portion tykmælk med lidt frugtmos, revne æbler, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Aftensmad er med udgangspunkt i det I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, grøntsager. Der skal være mad i stykker og mad i hånden og så suppleres med moset mad. Det kan f.eks. være kartofler der moses med sovs eller lidt ris der gives med sovs og ved siden af gives så frikadelle i stykker. Han må gerne få lasagne, frikadeller (kød/fisk), laks i ovnen osv. nu. Altså mad som I andre spiser.
Suppleres evt. med en godnatgrød, hvis han ikke har spist særlig meget til aften.
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften eller en gang i løbet af natten gives evt. flaske. Det afhænger helt af om han bare sover og slet ikke vågner, søger sut eller andet.
Som du kan se af denne plan er der mange små måltider og meget rigtig mad i løbet af dagen. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.
Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og som også har positiv betydning for vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.
Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.
Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.
Så med udgangspunkt i en god sammensat kost for dagen, så tror jeg I er godt på vej og derudover kommer så 'ja det er en fase' I skal igennem og humøret ændrer sig igen i takt med at din dreng bliver mere mobil ... Så støt ham alt det du kan i dette :)
Håber du her er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.