Brev:
Vågner og græder om natten
Hej Helen
Så skriver jeg igen ang. vores nætter.
Vi har stort set opgivet håbet om at vores dreng kommer til at sove igennem om natten. Han er ca. 8.5 mdr. og vi får stadig meget lidt søvn og en meget afbrudt nattesøvn og sådan har det nu været siden han blev født. Dog af forskellige årsager, hvor det ene nærmest har afløst det andet.
Jeg har læst din bog "Sådan får du dit barn til at sove" og har været til dit foredrag om søvn og har helt styr på hvordan man putter, ritualer, dårlige vaner, og alt det der. Jeg har også læst mange andre breve herinde. Men til trods for at jeg synes vi gør alt det rigtige, har vi bare en dreng som ikke sover igennem og jeg er så træt og frustreret, da det går udover hele vores dagligdag herhjemme.
Min søn har det ikke påvirket om dagen men nu da det er tiltaget har jeg bemærket at han bliver hurtigere træt om formiddagen netop fordi hans søvn om natten er som den er. Men vi er helt kvæstet og må gå i seng senest 21.30 alle ugens 7 dage for at kunne hænge sammen.
Da han var 6 mdr. tog vi en "kold tyrker" og han kom over i egen seng i vores soveværelse og blev vænnet af med brystet om natten. Dette tog 2 uger. Derefter blev han forkølet og vågnede og græd om natten og dette stod på i 4 uger efterfulgt af 2 nætter uden forkølelse og dernæst 2 uger med forkølelse igen. Ved dog godt at man ikke kan tælle forkølelsen med om jeg så må sige.
Da han var ca. 7.5 mdr. gammel begyndte han at "rode rundt i sengen". Det var også da han var 7.5 mdr. at han begyndte at komme rundt i lejligheden og nu er han alle vegne og kommer fint frem ved at strække armene frem, bøje det ene ben og så glider han fremad som en slange. Han piller også ved alt og er utrolig nysgerrig. Dette er selvfølgelig kun en god ting, som vi også er glade for.
Jeg læste dit kapitel omkring separationsfassen samt andre breve herinde og konkluderede at han måtte være "tidligt ude" og at dette nu var grunden til hans opvågninger. Min sundhedsplejerske talte jeg også med og ...
... hun mente også at dette var grunden. Vi synes dog at det er tiltaget og han vågner rigtig mange gange i løbet af natten. Han vågner og græder helt vildt og vender sig og drejer sig i sengen og ligger sig på maven med hovedet ned i madrassen og om på siden osv osv. Han er ikke til at trøste og han virker meget frustreret. Jeg bliver nød til at tage ham op i armene og siger bare ssshhyy og vugger ham lige så stille og så falder han ofte til ro med det samme. Derefter lægger jeg ham ned igen og han når kun lige at røre madrassen og så græder han igen. Nogen gange når jeg tager ham op falder han ikke til ro, og sætter fødderne ind mod min mave så numsen stritter ud og så kaster han sig også bagover. Det føles som om at han stadig sover lidt og at man ikke har helt "kontakt" til ham.
Når jeg lægger ham ned i sengen igen lægger jeg hånden på hans mave og nærmest vugger ham frem og tilbage indtil han falder helt til ro og jeg så selv kan liste hen i min egen seng. Han ligger på de mærkeligste måder og sover og ligger meget uroligt natten igennem. I nat forsøgte jeg at lægge ham over i vores seng for at se om det havde en anden indvirkning men også for at jeg ikke hele tiden skulle op og ud af sengen (selvom hans seng står helt op af vores). Det havde det ikke og han græd lige så meget og var lige så frustreret og svær at få til at slappe af og sove igen. Og kort tid efter havde han skubbet sig selv helt over i den anden side af vores seng og med hovedet helt oppe i væggen, så jeg selv nærmest faldt ud af sengen.
Går udfra at det er pga. separationsfasen og hans motoriske udvikling som bearbejdes om natten. Men er der noget vi kan gøre? Jeg tænker også, hvad bliver det næste.. - kommer han nogensinde til at sove igennem om natten? Min sundhedsplejerske sagde at de fleste børn sover igennem når de fylder et år? Men der er ca 4 mdr. til og 8 mdr. med 4-5 timers søvn pr. nat så er man godt brugt. Øv øv…
Det skal lige siges at han ellers er en sund og glad dreng som stortrives.
På forhånd tak
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.