Svar: Dagpleje og selvstændighed

---

Kære du

Ja, det er så hårdt, når man mærker børnene løsrive sig. Det er rigtig svært og noget vi skal vænne os til som mødre og det bliver kun mere og mere de næste mange år ... Heldigvis, så er der også perioder, hvor de naturligt vil søge os ekstra meget og tydeligt vise brug for os og vi skal prøve at nyde, når de gør begge dele :)

Som forældre skal vi ruste vores børn til at møde verden og alle de udfordringer verden giver. Det er både alt det positive og dejlige, men også alle de gange, hvor verden er overvældende og svær og hvor vi står i situationer, som vi ikke rigtigt ved, hvad vi skal gøre ved. Der er et bånd mellem forældre og barn og faktisk er det nok ikke bare et bånd, men måske en elastik. I hvert fald skal elastikken nogle gange strækkes og andre gange strammes lidt - vi skal strække den, når barnet har brug for at gøre ting selv, prøv af, øve sin selvstændighed, lære af egne erfaringer og vi skal stramme den, når vi som voksne alligevel ved bedst. Børn kan have lyst til meget, men vi ved, hvad de har behov for og vi skal slække og stramme elastikken ud fra dette og naturligvis stadig med kærlighed til barnet :)

Børn er konstant i udvikling og udvikler sig på rigtig mange områder. Og hvert område udvikles forskelligt og ofte i spring. Og det er især når vi oplever disse spring at vi føler os rådvilde og usikre, for det er rigtig svært at finde balancen mellem at være der og også at give slip.

Jeg tror ikke der findes en bestemt og en perfekt forældrerolle. Vi gør alle det bedste vi kan og vi ønsker alle det bedste for vores børn. Og vores børn er også forskellige, så de har også brug for noget forskelligt. Og det gør ikke noget at børn ...

---

---

... nogle gange mærker at vi kan blive kede af det og at vi også savner dem, når vi ikke er sammen. Det er helt okay. Man kan naturligvis sige, at når jeres dreng er så lille som han er, så er det rigtig vigtigt at du ikke lader dig mærke med, at du har svært ved at slippe ham og svært ved at se at han løber ind til de andre, fordi han jo også har det svært, men øver sig i at slippe og hvis han ser du er ked af det, så vil han naturligt blive påvirket af dig og det ...

Men du må stadig gerne give ham et stort knus, og kramme ham rigtig meget, når I ses og sige "moar har savnet dig!" og kysse ham osv. så han mærker dig og mærker, hvor meget du vil ham. Faktisk har han netop brug for dette, for at kunne slippe dig og prøve at udforske verden på egen hånd.

---

---

---

Det er netop fordi du har givet ham masser af fysisk kontakt, nærhed og omsorg, at han nu er i stand til at møde verden mere og mere selvstændigt. Han har stadig brug for at have dig som sin sikre base, han har brug for at vide at du er der, står bag ved ham og at han altid kan komme til dig, når og hvis han har det svært, men netop dette er med til at han kan, så du skal også prøve at se det som noget positivt og som et sundhedstegn, at han nu forsøger mere og mere selv.

Løsrivelse og adskillelse er en nødvendig del af barnets udvikling. Børn er nødt til at søge adskillelse fra deres forældre, og de gør det løbende og i forskellige situationer. Men du har stadig rigtig stor betydning og han kan kun øve dette, når han har dig og ved at du er der stadigvæk - på den måde er han afhængig af dig :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre og ja - du er bestemt ikke den eneste mor, der synes det er svært :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---