Svar: Tvivl om vores 1 årige trives godt nok i sin institution

---

Kære fortvivlede mor

Tak for dit brev og dine pæne ord til mig, jeg vil meget gerne give dig lidt tanker tilbage omkring jeres problemstilling :)

Der er flere ting, som spiller ind hos jer. For det første er jeres dreng så lille, at han endnu ikke har nogen bevidsthed om, hvor I er, når han ikke kan se jer. Han kan ikke forholde sig til at I er i stuen og han er på værelset, eller at I går på arbejde, når han afleveres i vuggestue. Han føler sig naturligt forladt og alene, når I går fra ham.

Han har heller ikke fornemmelse for tid og ved derfor ikke om I kommer tilbage om 5 minutter eller om 5 timer - for ham er I bare væk og det er naturligt hårdt, samtidig med at han jo skal forholde sig til en masse nye børn, nye voksne, nye regler og rutiner osv. Hele dagen er fyldt med bombardement af nye indtryk og det er rigtig svært for ham at kapere - det er svært for alle børn :)

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer barnet hver dag.

De første tegn på at jeres dreng har knyttet sig til jer, er at han følger jer med øjnene i rummet, når I bevæger jer rundt. Han smiler mere til jer end til fremmde og det er jer, der som forældre bedst trøster ham, beroliger ham, når han er bange, ked af det, bliver forskrækket osv. Et vigtigt tegn på at han er trygt tilknyttet sin mor og far er, at han bruger jer som en base, hvorfra han kan udforske verden. Siddende på dit skød tør han observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder hun trygt og godt, at du passer på ham. Siddende hos dig/jer kan han således være lidt mere modig.

Når I er et fremmed sted, så vil han naturligt begynde med at studere stedet fra jeres skød, men stille og roligt vil han turde undersøge omgivelserne, samtidig med at han hele tiden holder øje med hvor du/I er, så han kan søge tilflugt hos dig/jer, hvis det hele bliver lidt for overvældende.

Det er præcist dette du oplever, når du skriver: "Derhjemme løber han rundt og boltrer sig og undersøger alt muligt også selvom det er langt væk fra mor og far og han ikke kan se os. Men jævne mellemrum kommer han så lige forbi og vil op og have tanket lidt mor eller far op, men kort tid efter er det fuld firspring ud i verden igen". Det viser at han har en rigtig sund og god tilknytning til jer.

Og børn har brug for tilknytning til voksne, børn har brug for faste omsorgspersoner, som de kan søge, når de har brug for hjælp. De har brug for en person der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære ...

---

---

... tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv. Barnet bruger sine tilknytningspersoner, både de sekundære og de primære, når barnet har brug for ro til at kunne møde verden.

Det er rigtig godt at I i afleveringssituationen giver jeres dreng over i favnen på den sekundære person, fordi det signalerer at "Nu passer pædagogen på dig og jeg har tillid til at hun kan varetage dine behov". Men problemet hos jer er, at der er tale om skiftende personer hver dag, faktisk op til 10 forskellige og det betyder at jeres dreng endnu ikke har haft mulighed for at knytte sig til én eller to. Han kan slet ikke forholde sig til så mange og det er et problem.

Han må godt komme i vuggestue, men det er rigtig vigtigt at han får mulighed for at knytte sig til en højst to personer. Det er rigtig vigtigt at han ved, hvem det er der hjælper ham, hvem det er han trygt kan søge, når han savner jer og har brug for en stabil voksen.

---

---

---

Jeg synes I skal forsøge at få sat en aftale i gang omkring hvem der tager imod jeres søn om morgenen. Og drøfter med institutionen muligheden for at der ikke er så mange skiftende personer, omkring hvert enkelt barn. Det er som du skriver "kaotisk for en 1 årig" og det er fagligt begrundet faktisk ikke okay, som jeg ser det, at det kan være ti forskellige personer der putter, tager op, skifter ble, giver mad osv. Det har ingen af børnene glæde af og vel egentlig heller ikke de voksne, det må jo også være rart som pædagog at knytte sig til de enkelte børn og lære dem rigtig godt at kende ...?! :)

Hvis det ikke kan lade sig gøre, at der er færre personer omkring jeres dreng, ja så kunne I godt overveje om han ville trives bedre i en anden ordning, hvor han f.eks. blev passet hjemme sammen med et andet barn og en enkelt voksen ... Måske i et år. Jeg ved ikke om der er 2 års institutioner i jeres område, men så kunne han måske starte et sådan sted, når han var det ældre ...

Modsat, hvis institutionen er interesserede i at lave nogle ændringer, som kunne være gavnlige for både jer, jeres dreng, de øvrige børn og også dem selv, ja så synes jeg han skal blive hvor han er, så han oplever så få skift som muligt. Og jeg synes ikke umiddelbart at han skal hentes af barnepige om eftermiddagen. Det vil kun være en ekstra person han skal forholde sig til .. Derimod kan han godt blive hentet af bedsteforældre en gang imellem, hvis det kan lade sig gøre, fordi de jo naturligt er en del af hans liv og nogle han knyttes til og vil se altid :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---