Svar: Nedtrapning af amning - 5 mdr.
Kære Mette
Hvor er det dejligt at få et brev som slutter med "det er ved at være varmt her nu, så han har jo brug for væske ...", når man sidder her i kolde og blæsende Danmark, hvor vi lige har haft problemer med storm af orkanstyrke .. :)
Det er nogle gode spørgsmål du stiller og jeg vil prøve at besvare dem i den rækkefølge de kommer :)
Som udgangspunkt kan din dreng ikke tage for hurtigt på, når han ammes. Han skal som du selv er inde på have lov til at regulere sit behov for væske og mælk ved brystet og mælkemængden vil regulere sig ind efter, hvad han har behov for. I takt med at han begynder på fast føde, som I så småt er igang med, så vil hans vægt udjævne sig og det vil være rigtig fint. Han kan sammen med skemaden få vand af kop og det vil naturligt på sigt også dække noget af hans væskebehov :)
Når jeg ser på hans kurver i Livets bog, så ser han ud til at være en dreng i god trivsel. Jeg kan godt se at han har øget sin vægt mere end sin højde, men han lyder til at trives og det er helt naturligt at børn nogle gange vokser mere i tykkelsen end i længden og så pludselig bliver de lange og alt tøjet stumper og så er de vokset i længden og virker samtidig lidt slankere .... Han ligger stadig inden for normalområdet både vægt- og længemæssigt og det ser som sagt fint ud :)
Det vil være forventeligt at han i takt med at han begynder at spise mere rigtig mad, begynder at krybe, kravle og bruge sig selv mere motorisk ikke længere øger sin vægt i samme hastighed og han vil sandsynligvis slutte med en vægt på 12 kg, selvom han vejer ca 9 kg nu. så det næste halve år tager han altså ikke på i samme grad :)
Han vil i princippet godt kunne undvære bryst om formiddagen i stedet for om natten. I princippet kan børn fra de er ca 6 måneder begynde at undvære mælk og således sove om natten - 5-6 timer uden at få mælk. Og derfor kan du naturligvis også amme hyppigere om natten og så lade ham undvære mælken i 5-6 timer om dagen ... Men, det er naturligvis også dejligt for dig at få din nattesøvn, så du kunne jo overveje om du vil begynde at give ham flaske, så andre også får lettere ved at passe ham og afhængigheden af dig bliver mindre ... Han kan jo få din mælk i flasken, hvis det er at du gerne fortsat vil sikre ham modermælken ...
De fleste børn vil have brug for at få mælk ca 6 gange i døgnet, når de er 5-6 måneder og kan sagtens have behov for en lille ekstra amning eller to derudover især når det er varmt, som hos jer. Omkring 7 måneders alderen vil barnet ofte trives med 4 amninger i døgnet (under danske forhold hos jer måske en ekstra) og disse fire amninger vil ofte ligge hensigtmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.
Det betyder altså at det normalt netop anbefales at springe formiddagsamningen over i 7 måneders alderen og i ...
... stedet erstattes her af et mellemmåltid og vand af kop. Og midt nat bliver barnet heller ikke ammet mere.
Når barnet bliver 8-9 måneder gammelt vil 3 amninger ofte være passende og disse vil ofte ligge hensigtmæssigt inden middagslur, aften og sen aften. Men arbejder mor i dagtimerne, kan amningerne også godt ligge aften, sen aften og tidlig morgen og inden middagsluren kan barnet så få lidt lun mælk af en kop.
Brystmælken er så fantastisk indrettet at den første del af mælken er vandholdig. Det betyder at barnet ved at die kortvarigt, får slukket sin tørst og i princippet behøver barnet derfor ikke ekstra væske, hvis bare det har fri adgang til brystet. Men det vil være naturligt at din dreng i takt med at han starter med skemad også tilbydes drikkevand af en kop og lærer at drikke dette - også fordi alt for mange ammemåltider, naturligt vil fylde i maven og også fjerne lysten og appetitten til skemad.
Det kan være en god idé at du stille og roligt forsøger at arbejde på en fast rytme for dagen, det vil sige faste stå op tidspunkter, faste tidspunkter at lege på, spise på, sove på osv. hele dagen igennem. Det vil være med til at påvirke din drengs indre ur, hans rytme og det vil naturligt gøre det lettere for dig at overskue dagen og gøre forskellige ting og også gøre det lettere for ham at blive passet og for andre at passe ham. Fast struktur giver genkendelighed og dermed også tryghed, men man skal naturligvis ikke være rigid - børn kan ikke "puttes i kasser".
En plan for dagen til et barn på 5 måneder, der er igang med skemad, kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre, vågner evt. med en ekstra amning når dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16-16.30: Ammes
Sover dagens 3 lur
Aften 18: Grøntsagsmos - dette måltid begyndes, når grøden om dagen fungerer godt, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster
Nat 03: Evt. amning - det er denne amning der ofte forsvinder i 6 måneders alderen. Nogle børn ammes også kl 20, 02 og 06 og har således deres lange søvnstræk mellem kl 20-02 og det er helt i orden. Og så kan man også som hos jer, forsøge om det lange søvnstræk - altså perioden uden amning evt kunne ligge om formiddagen. I stedet kunne man så her give lidt vand eller måske lidt mælk af en kop :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, og jeg vil også anbefale dig at få fat i min bog "Helens bog om børn og mad", hvori du finder dagsplaner for alle måneder, finder opskrifter, kan læse om forskellige fødevarer, introduktion af det forskellige osv.
Rigtig meget held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.