Svar: I gang med mere mad - 6 mdr.
Kære madmor
Tak for dit brev og tillykke med 1/2 års fødselsdagen :)
Sygdom vil naturligt påvirke appetitten og lysten til at spise og det er, som du selv er inde på vigtigt, at din datter nu kommer igang.
Du fortæller at hun tydeligt er interesseret i at sidde med mad og skeen i hånden og det er rigtig godt. Det er vigtigt at du udnytter dette og jeg vil anbefale dig, at du starter hvert måltid med netop at give hende noget i hånden, som hun selv kan sidde med og gumle på. Det vil styrke hende mundmotorisk, det vil også give hende fornemmelsen for at det er spisetid og hvad der skal ske nu og samtidig vil det stimulerer til øget spyt og sætte gang i maven og dermed lysten til at spise.
Hun skal naturligvis være under opsyn, når du giver hende noget i hånden, så hun ikke får det galt i halsen og det er også vigtigt at du giver hende bløde frugtbåde og ikke f.eks. æblebåde som knækker let. Du kan også give hende ristede rugbrødsbjælker, som hun kan gumle på. Opskrifter og idéer finder du masser af i min bog "Helens bog om børn og mad" :)
Det er vigtigt at du appellerer til hendes lyst til at spise ved at tilbyde hende mad der smager af noget og mad, der tager udgangspunkt i jeres mad. Det er vigtigt at hun nu får de grovere grødtyper (du kan evt. blande hjemmelavet med færdiglavet en overgang) og det er vigtigt at du nu giver hende grøntsagsmos lavet af alle slags grøntsager, meget gerne rodfrugtsmos og ikke længere kun kartoffelmos. Faktisk er der nogle børn der ikke bryder sig om kartoffelmos og hun skal have noget andet og mere spændende :)
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7: Havregrød (evt. hjemmelavet blandet med færdiglavet), vand af kop.
Formiddag 8.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur (denne amning forsvinder i 7 måneders alderen og i stedet ammes tidlig morgen)
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller ...
... lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur 12.30 som nu
Eftermiddag 14-15: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, evt. lidt grød med frugtmos som topping, det kommer an på hvor sulten hun virker.
Ammes ofte også lidt om eftermiddagen stadig væk og sover så dagens 3 lur. Denne amning og denne lur forsvinder ofte i 7 månedersalderen.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster, det der også kaldes et drømme måltid.
Som du kan se af min plan så har jeg amninger liggende aften, sen aften og tidlig morgen og det er i stedet amningerne formiddag og eftermiddag der forsvinder. Dette anbefaler jeg fordi det giver plads til mellemmåltider og disse er vigtige for din datter. Det er vigtigt at hun får mange små hyppige måltider for at få næring nok og vokse nok og da hun tager sparsomt på, så er det faktisk endnu mere vigtigt at du sørger for at sikre hende både mad og mælk nok og dette gøres bedst ved at fordele ud over alle døgnets 24 timer. Hvis hun sover fra 19-30-07 uden at få mælk og skal indtage sit mælkebehov om dagen, ja så risikerer hun faktisk ikke at få helt nok ...
Med hensyn til A38 som du giver om eftermiddagen så kan hun få ½ dl af dette, hvis du synes det er godt for hendes mave, men hun bør ikke få mere end dette. Det er bedre at hun får grød og grøntsager og mælkebehovet skal stilles af dig og derudover af den mælk du kommer i grød og mos. Hun bør som udgangspunkt få mme i skemaden, dog kan du bruge lidt sødmælk i den mad du laver, som I begge kan spise :)
Jeg håber min plan giver dig lidt idé om hvad der skal til for at få din datter til at spise mere og hvordan du også får hende "fedet lidt op". Derudover vil jeg anbefale dig at læse min bog "helens bog om børn og mad", hvori du finder dagsplaner, opskrifter og kan læse om de forskellige fødevarer og hvordan du introducerer det forskellige for hende bedst muligt :)
Fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.