Svar: Vil ikke ammes nok
Kære Gemma
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om at amningen hos jer, har været problematisk fra starten. du har haft en brystinfektion, er blevet opereret og din dreng har skiftevis fået bryst og flaske .. eller i hvert fald har I forsøgt rigtig meget, naturligvis for at sikre ham hans behov for mælk.
Jeg kan godt forstå at du overvejer at stoppe amning, men jeg er ikke helt sikker på at det er så god en løsning når din dreng ikke er glad for flasken. Man kan sige, at du naturligvis vil vide præcist, hvor meget han indtager, når han får flaske og det kan jo både give dig en ro, men også gøre dig ekstra urolig, fordi det sikkert viser sig at han tager langt under sit behov ... Det tror jeg nemlig at han gør, det er derfor du oplever at han falder på kurven, men spørgsmålet er - hvad gør vi så?
Som udgangspunkt vil det være rigtig godt at du ammer ham som nu, svarende til ca 6 amninger i døgnet og derudover vil det være fint at du supplerer med mme ved at bruge dette i grød og mos og ved at give ham mme af en kop / tudkop. Det er dog også vigtigt at du giver ham rent vand fordi han han også skal lære at drikke vand.
Da han har været igang med skemaden siden 4 måneders alderen så synes jeg at du skal begynde at give ham skemad 3 gange dagligt. Han skal ikke have store mængder, men kun lidt. Det vil sige at det er bedre at du giver ham 1/2-3/4 dl skemad, lavet på mælk (mme) og så vand af kop og ammer ham inden han skal sove. End at du giver ham 1 dl. eller 1 1/2 dl. grød eller mos og han så fravælger at få mælk.
Det vil også være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at skabe en rytme, hvor din dreng får skemad, når han vågner af en lur og får mælk i forbindelse med at han så skal sove igen.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
05: Ammes i mors seng og prøver på den måde at få ham til at sove lidt videre, prøv om du kan ligge ned og amme.
Morgen 7-7.30: Tilbydes lidt grød, lavet på mme, evt. med lidt frugtmos som topping, vand eller mme af kop.
Ammes og puttes til første lur ca kl 9.
Frokost 11: Tilbydes lidt grød eller lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ...
... 12.30
Eftermiddag 15.30: Ammes og sover herefter dagens 3 lur - måske passer det ham bedre at blive ammet, når han vågner af denne lur og det er også helt oka
Aften 17.30: Grøntsagsmos lavet på mme, vand eller mme af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 19
Sen aften 23: Ammes gerne fra begge bryster og sover herefter videre
Måske har han brug for en ekstra amning midt nat og det er okay og også godt at prioritere, hvis han generelt ikke indtager nok. Også fordi det kan øge din mælkemænde at amme om natten ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du følger ovenstående plan, så går der tid mellem skemad og amning og dermed mulighed for at han vil tage imod begge dele - og igen naturligvis afhængigt af hvor store mængder skemad du giver ham, mængden skal holdes nede, så der stadig er plads til mælken :)
Du skriver at du fornemmer at din nedløbsrefleks er langsom og at han nogle gange kan blive irriteret over dette. Du kan her med fordel stimulerer brystet lidt inden du lægger til, prøve at malke lidt ud netop for at sætte det hele lidt igang og så lægge ham til lige derefter.
Du kan som du selv er inden på, også prøve at øge din mælkemængde generelt ved at stimulere med en brystpumpe, men som udgangspunkt vil din dreng normalt godt kunne stimulere dig, det der skal til og da du er i risiko for brystbetændelse, så er det også vigtigt at du ikke overproducerer og han så ikke "får dig tømt" ....
Variation af ammestillinger er vigtigt, fordi han stimulerer og tømmer dit bryst forskelligt alt efter hvordan du lægger til. Når han nogle gange protestere ved brystet, så kan det derfor hjælpe at lægge til igen, men i en ny stilling.
Man kan også få en næse-spray, en syntocinonspray. Det er en hormonspray, hvor du tager et pust i hvert næsebor før du lægger til og det påvirker så nedløbsrefleksen. Det er her nødvendigt at der er mælk at komme efter, brystet skal være fyldt med mælk, det skal "bare" have lidt hjælp til at løbe ud og det anbefales ikke, at man bruger denne spray, hvis man har tendens til depression ...
Du skriver at du har fået mange forskellige råd og har prøvet mange ting. Jeg håber at mine tanker i dag, hjælper lidt videre på vej :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.