Svar: Trivsel og opdragelse

---

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Når et barn bliver født, så er hjernen umoden. Det betyder at forbindelserne mellem hjernens forskellige dele ikke fungerer særlig godt og mange steder er forbindelserne slet ikke dannet. Der er millioner af hjerneceller, som kan lære at fungere sammen.

Forbindelserne mellem hjernens celler dannes af det samspil som barnet oplever med sine forældre. Hvis barnet bliver mødt med positivitet, lydhørhed og kærlighed, så vil barnet danne forbindelser i hjernen, der giver barnet en evne til at beherske vrede, at være venlig og som lærer barnet, hvordan man skal møde andre mennesker.

Et barn der modsat, mødes med tyranniserende forældre, med manglede omsorg og uden emotionel nærhed vil begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb.

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan man som forældre reagerer på sit barn. Alt det du / I og jeres dreng gør sammen, vil påvirke hans hjerne, det vil påvirke hans udvikling og hans liv fremover.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når din søn bryder sammen, fordi han taber sine pastiller, når han skriger, sparker, vrider sig, så sker der en aktivering i pattedyrhjernen. Og pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne. Derfor er det vigtigt at det er den du aktiverer med din reaktion. Det er vigtigt fordi du med din reaktion jo netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele.

Og det er sådan, at du skal reagere med det du gerne vil lære ham. Det er her rigtig vigtigt at du reagerer med lydhørhed, viser din søn at du forstår hvad han vil eller hvad han er ked af, at du kan sætte dig ind i hans situation. Det er rigtig vigtigt at du her kan rumme hans følelser og at du ikke skælder ud eller giver ordre som "stop så!" eller "hold op med at være hysterisk!" for så danner han ikke de vigtige forbindelser, der skal sætte ham i stand til senere hen at kunne tackle en sådan situation igen.

Når man irettesætter børn, så skal man for det første altid overveje, hvorfor man irettesætter. Om det mon er nødvendigt at være som forældrene synes eller om det rent faktisk godt kan være som barnet gerne vil ... Hvis barnet oplever nogle gange at få sin vilje, så vil ...

---

---

... det naturligt også bedre kunne acceptere et nej andre gange.

Pastillerne der falder på gulvet - var der meget beskidt, eller var nogle af pastillerne egentlig rene nok til at kunne blive spist? Jeg ved godt at princippet er "ting der har været på jorden, skal man ikke spise" - men nogle gange kan man jo godt gøre undtagelser, det kommer an på stedet, situationen. Og så kan man også med en dreng som jeres, måske hjælpe ham med at se på pastillerne og lære at hvis der er hår eller tæppefnuller på, så skal de desværre smides ud og så sortere dem, i stedet for at holde fast i principper bare for princippets skyld. Og hvis de så er beskidte og de skal kasseres, ja så er det sådan og her er det så vigtigt at rumme de følelser og frustrationer der opstår - at vise ham medlidenhed og sammen med ham ærgre sig over at det endte sådan.

I forhold til at jeres dreng sidder i restauranten ved et bord alene - han lyder til at have været stolt af dette og han har gjort som han har fået besked på. Han er fulgt med tjeneren og har haft tillid til at det var okay. Han har siddet pænt, har opført sig rigtig fint - og når far så henter ham, så bryder hans verden sammen. Det kan jeg godt forstå, for hvorfor skal han flyttes, han har jo ikke gjort noget forkert og han får fornemmelsen af at det var forkert, selvom han faktisk gjorde det hele rigtigt ...

Far kommer til at sige "du skal ikke sidde her" og det får filmen til at knække. Det bedste I kan gøre i en sådan situation er, hvis far med det samme sætter sig hos ham, lytter og beklager "undskyld, jeg ville ikke gøre dig ked af det, jeg vidste ikke at det betød så meget for dig at sidde her, du må gerne blive siddende" osv. For det er jo far der gør noget forkert og så siger man undskyld :)

---

---

---

Og du må på samme måde også gerne undskylde at du fik far til at trække sig fra putningen, så deres ritual blev afbrudt, hvorfor jeres dreng blev ked af det. Du må igen sætte ord på de følelser han har og også give ham en forklaring. Du kan sige "jeg kan godt forstå at du bliver ked af det, når jeg siger at far skal putte lillebror og I lige var igang med noget andet", "jeg havde brug for fars hjælp og jeg er ked af at det gik ud over dig", "jeg vil rigtig gerne læse godnathistorie for dig", "far kommer ind til dig igen, når lillebror er puttet" osv. Så han igen ikke får at vide at han skal stoppe eller tage sig sammen eller lignende, men så han føler sig forstået, set, lyttet til og bliver mødt med de følelser han nu engang har.

I en familier er der nogle overordnede regler, det er nogle regler som forældrene sætter, fordi vi som voksne ved bedst. Regler er godt, for regler giver også tryghed og så giver regler retfærdighed - og det har børn brug for, også når der er konkurrence mellem at være ældst og yngst :)

Men børn skal også mødes, rummes og anerkendes, børn har også en mening og vi skal lytte til dem og lade dem være en del af familien, så der er plads til alle fire :) Børn skal mødes ligeværdigt, men ikke ligestillet :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, se også i min bogguide under børneopdragelse om ikke der er nogle bøger, som kunne interessere dig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---