Svar: Hvordan lærer vi hende, at hun ikke kan få alt?

---

Hej med jer

Jeres datters selvstændighed og egen vilje spirer og det er helt naturligt at I nu begynder at få lidt overvejelser omkring opdragelse, hvordan I skal gøre det hele, hvordan I skal lære hende at fungere sammen med andre og lære de regler vi generelt har.

Det vigtigste at sige i denne forbindelse er at I er rollemodeller for jeres datter og hun gør det hun ser, mere end det hun får at vide. Det er derfor en rigtig god idé altid at fremstå som et godt eksempel. Man kan f.eks. ikke lære sit barn ikke at råbe, hvis man selv råber af barnet ... man kan heller ikke lære sit barn at spise med bestik, hvis man selv spiser med fingrene. Børn lærer af det de ser og måden vi møder dem på.

Med hensyn til opdragelse, at sige 'nej' og få barnet til at lytte, er der flere ting som spiller ind.

For det første handler jeres datter med sine sanser og er ikke hverken logisk eller sprogligt orienteret. Når hun ser en spændende ting, så er hun nysgerrig og handler helt umiddelbart med at ville røre ved den, undersøge den. Som voksne forsøger vi ofte at forklare barnet hvorfor det ikke må og forsøger at motivere barnet til at holde op, men for et lille barn som jeres datter, er handling og sproglig besked to adskilte processer. Derfor er afledning ofte bedre end at sige nej.

Når jeres datter piller ved noget hun ikke må, så giv hende noget der er mindst ligeså interessant at pille ved. Det kan være at give hende sin egen skuffe, som er fyldt med ting, der kan tages ud og puttes ind igen og igen. Sørg for jævnligt at skifte ud i indholdet, så der hele tiden er noget nyt der pirrer til at udforske og undersøge.

For det andet er ord ikke nok og en dag kan hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej - uden at det hjælper særlig meget. Det er derfor vigtigt at jeres datter ser en handling sammen med ordene for efterhånden at lære at handling og ord hænger sammen. Det vil derfor være meget fint, at I sammen med jeres 'nej!' fjerner den ting, som hun ikke må røre ved eller giver hende noget andet i stedet. Eller at I flytter hende væk og på den måde afslutter det hun er igang med.

Det betyder ikke at hun ikke vil blive ved med at gøre det igen og igen. Det gør hun og det er en del af hendes udvikling. Hendes nysgerrighed og udforskningtrang er så stor at det tager over, men ...

---

---

... stille og roligt vil hun begynde at huske på det lille nej, som lyder inde i hende. Til at begynde med vil hun begynde at kigge på jer og I kan se at hun afventer dit nej og alligevel gør hun det - men tilsidst, vil du/I kunne se at hun husker det og er i stand til at lytte og forstå det nej I har givet :)

Når hun får et nej, når I flytter tingene, når I stopper hende i det hun er igang med, så reagerer hun naturligvis med vrede, frustration og fortvivlelse. At blive vred er fysiologisk. Det betyder at jeres datter har adrenalin der pumper rundt i kroppen og hun kan ikke styre det. Hvis I stiller krav om at hun skal styre sig, siger til hende at hun ikke skal være så hysterisk eller lignende, så pumper adrenalinen endnu mere og situationen bliver voldsommere. Du puster til ilden.

I skal prøve at anerkende hendes udvikling og hendes naturlige trang til at undersøge. Det vigtigste er at lytte til barnet og også gentage det barnet vil, så det hører at man har forstået, hvad det vil. Og ja - holde stemmen rolig "sååå, bliver du bare så ked af det, sååå" eller ""du kan ikke få kiks nu, men du kan få et stykke agurk.." eller lignende.

Nogle gange kan man øve sig i ikke at sige nej, ikke altid at starte en sætning med et nej, for så er det nej barnet altid hører. Så i stedet for at sige "Nej, vi skal spise først", så kan man nogle gange sige "Ja, når vi har spist, må du lege med klodser ...".

---

---

---

At overveje sit nej er også vigtigt. Nogle gange er et nej nødvendigt, men andre gange skal man overveje, hvad der er i vejen for at barnet får lov. Et barn der oplever at få ja en gang imellem vil også lettere kunne respektere et nej. Og hvis hun har fået lov til at tømme skabet 100 gange, så er det til sidst ikke interessant mere, så er det undersøgt til bunds :)

Især fra nu og til jeres datter bliver godt 3 år, vil der være en stor opgave for jer. En opgave der handler om både at støtte og anerkende og samtidig også sætte grænser og lære hende regler, at være omsorgsfuld og kærlig og det hele på en gang. Det er bestemt ikke let.

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre og så vil jeg også anbefale at I køber min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling", netop om jeres datters følelser og behov og hvordan I så støtter hendes udvikling videre frem.

Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---