Brev:
Energisk og urolig baby
Kære Helen
Vi har en meget aktiv 11 mdr. gammel dreng som er styret af en enorm nysgerrighed og lyst til eventyr. Vi synes vi har nok at se til med at løbe rundt efter ham konstant når han er vågen. Alt bliver undersøgt skuffer, skabe ting man kan kravle op på og hoppe på eller bide i. Han har længe bidt i alt, hvad han kommer i nærheden af. Hans bobles elefant måtte vi tage fra ham (selvom det var sjovt for ham at lege med den) da han har bidt og slugt en masse af skumdelene ned langs hele siden – og så kom der grønne skumrester ud i bleen. I vuggestuen har han bidt et øre af en meget hård plastik giraf, hvilket pædagogerne var i chok over, de troede ikke engang en voksen ville have kræfter til at både en så hård ting af.
Han kravler også op på alt med stor risiko for knubs. Kører gåvognen hen til siden af trappen (der er gitter for at komme op af trinene), stiller sig op på gåvognen og prøver så at kravle derfra og op på kanter osv. på siden af trappen. Skufferne i køkkenet åbnes og tømmes et utal af gange hver dag, så kravler han op i dem og hopper og kaster sig rundt og prøver fra denne skuffe at åbne den næste skuffe osv.
De fleste skabe og skuffer har vi måttet sætte hasper på, men der er enkelte han får lov at lege med/i. Men dagligt bliver alle de andre skabe og skuffer alligevel forsøgt åbnet. Til sidst måtte vi skrue alle håndtag af, for med en hasp, kan man stadig åbne skufferne lidt, og få fingrene ind og derfor har hans små fingre ofte været i klemme.
Så snart der åbnes en dør til et rum han ved han sjældent får adgang til kravler han i fuuuldt fart henover gulvet for at nå med ind. Når han så ikke får lov til det får vi den helt store skrigetur.
Dette har stort set stået på siden han var 6 mdr. men efterhånden som han bliver stærkere og bedre motorisk har vi fået større og større udfordringer. Og det har givet rigtig mange knubs og utroligt mange tudeture for ham undervejs.
Selvom vi prøver at dele os op som forældre således at der hele tiden er en der mandsopdækker ham, så den anden kan rydde op, vaske tøj, lave mad osv. er det enorm svært at undgå alle de knubs. Det kan gå lynene hurtigt fra at han står op, til at han laver rullefald og knalder hovedet ned i gulvet.
Det er helt umuligt at få noget lavet når man er alene hjemme med ham, så det giver også et stort pres på hjemmefronten. Der er meget sjældent tid til afslapning.
Men vores største problem er nætterne. Vi har altid haft store udfordringer på søvnfronten. Men vi har i perioder haft nogle rigtigt gode nætter, hvor han kan puttes kl 20:00 og så hører vi kun fra ham en enkelt gang indtil kl 6-7 næste morgen hvor han står op.
Men vi er nødt til at gå i seng senest kl 21:00 hver aften, for vi ved aldrig hvad for en nat der venter os (og derforuden er vi mega trætte). De fleste nætter vågner han flere gang og græder. Vi prøver så vidt muligt at slippe af sted med at give ham sutten og lige og nusse ham lidt, men oftest står han op i tremmesengen og hopper og vil op op op. Han vrider sig ud af armene på en, sparker og er i det hele taget meget urolig. Men hvis man sætter ham fra sig vil han op op op igen. Nogen gange virker det nærmest som om han bare gerne vil ned og lege selvom klokken er 2 om natten.
Det kan ...
... nogle gange lykkes at få ham til at falde til ro ved at vikle ham godt ind i dynen og holde ham helt fast og tysse på ham eller synge lidt. Men den helt store udfordring er så at få ham lagt ned igen. Det vil han bare ikke. Det ender oftest med, at han sover imellem mor og far i dobbeltsengen, eller på en madras med mor eller far på hans eget værelse. Men selvom man lægger ham lige ved siden af en selv og ligger og holder om ham kan han vågne op og det hele starter forfra.
Vi bruger ofte mange timer hver nat på dette. Ofte får han også en flaske i løbet af natten for at hjælpe ham til at falde til ro igen, vi har ikke så meget indtryk af at det er sult det handler om.
Nogle gang opgiver man bare og står op med ham midt om natten og leger en times tid. Men i løbet af 1-2 timer bliver han meget træt og pylret igen og så bliver han puttet igen.
Sjovt nok er det ikke ret svært at putte ham til natten. Han er som regel så kamp træt at det ikke tager meget mere end en flaske mælk og 10 minutter i skødet med dynes om sig. Det der med at få ham til at falde i søvn i tremmesengen har vi udskudt på ubestemt tid. Han kan simpelthen ikke finde ro i kroppen til det.
Det hele har så været meget værre i en periode for nylig i forbindelse med indkøring i institution. Indkøringen har taget 4 uger og han er nu i sin 5. uge hvor han reelt skal være der fuldt tid (afleveres kl 8:30 og så hentes imellem 15:00 – 16:00.
Natterne er kommet tilbage på det niveau som der var før indkøring (som ovenfor beskrevet) og det virker som om han nu trives rigtig godt med at være i institutionen.
Men det var bare rigtig svært for ham at starte institution, for han er - trods stor nysgerrighed - også en tryghedsdreng. De sidste 3 måneder har far været på barsel og før far var på barsel kunne far ikke få lov at putte, trøste, give flaske eller være alene med ham mere end et par timer max. Nu er det næsten omvendt. Far er den bedste i verden og mor er absolut rykket ned på en andenplads.
Så det har taget noget tid for ham at få tryghed ved sin primære pædagog og nu da hun er inde i varmen er det næste skidt for ham at få tryghed ved de 3 andre voksne på stuen. Og som den trygheds dreng han er, er det ikke noget der bare lige sker. Men det går rigtig flot fremad.
For at kunne 'nøjes’ med at have ham i institution fra 8:30 -15:30 tager den ene hjemmefra til arbejde kl 6:30 om morgenen og den anden kommer så hjem fra arb ved 18:00 tiden. Derfor er det jo nødvendigt at kunne være alene med ham om morgenen og om eftermiddagen. Også selvom man skal gøre sig selv klar om morgenen og der skal laves mad til aftensmaden om eftermiddagen osv. Det holder hårdt men er selvfølgelig muligt.
Men summa summarum er der 2 stk MEGET trætte forældre, som mest af alt bare ønsker at der kunne komme noget mere ro på nætterne. Er der noget vi kan gøre for at han kommer til at sove bedre igennem om natten?
Og derforuden er vi usikre på om han græder for meget i sit lille liv. Han tager jo mange inderlige grædeture i løbet af en dag og jo så også om natten.
Han spiser i øvrigt flot til alle måltider og sover 2-4 timer i løbet af dagen, fordelt på 1-2 lure.
Hilsen de trætte forældre
til en utrolig dejlig energisk og energikrævende dreng
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.