Annonce

Annonce

Brev:

Hvordan får vi vores søn til at spise mere varieret?


15. november 2011

Alder:
2 år, 6 mdr.

Hvordan får vi vores søn til at spise mere varieret?

Kære Helen

Jeg har en række spørgsmål vedrørende kostvaner hos min 2 ½ årige søn.

Vi synes ikke, at han spiser varieret nok – og måske slet ikke nok i det hele taget. Han spiser typisk kun ad maden, hvis det er pasta, pizza, frikadeller (nogle gange), hjemmelavet burger eller pitabrød og gulerodssalat. Og så er det alligevel ikke altid, at han vil spise, selvom vi serverer dette. Det lykkedes måske hver anden dag, at få ham til at spise grøntsagsstænger om eftermiddagen. Han får altid tilbudt havregryn med mælk inden sengetid som en del af putteritualet for at sikre, at han ikke går sulten i seng.

Han har ikke tidligere haft så stærke meninger om mad. Han blev storebror for 4 mdr. siden, vi er lige flyttet i midlertidig bolig og skal flytte igen om 14 dage til vores nye hjem. Det har været svært for os at holde fast i de gode vaner med at hjælpe med at lave mad (hvilket han var meget glad for før), ingen dvd i hverdagene og den slags. Nu er der alt for meget dvd, mens vi laver mad, fordi vi er trætte og har meget at se til kombineret med at han ikke gider være med mere end to minutter til madlavningen, lillebror skal måske puttes samtidig og storebror kan være ret ’kulret’ og uharmonisk om eftermiddagen og vil kravle rundt ovenpå lillebror og den slags, så det er svært at lege med dem én voksen uden at det bliver eet stort ”nej”.

Jeg vil gerne høre din mening om min plan for at få ham til at spise mere forskelligt mad.

Jeg har forsøgt at sammensætte en madplan for 14 dage, som er sund og varieret samt består af retter, som vi kan lide, og som der skulle være til at spise for børn. Vi vil så køre den i nogle måneder og se, om han efterhånden vil spise ...


Annonce

... retterne. Hans livretter er også med i planen (på nær pizza’en som vi gerne vil have ud af vores liv), så han et par gange om ugen får noget, han kan lide. Vi vil så altid have agurkestænger, peberfrugtstænger og nogle salatblade på bordet til at hapse af, som en fast del af aftensmåltidet.

Er det en realistisk måde at få ham til at spise varieret? Eller skal der altid noget, han vil spise? Hvis vi f.eks. får chili con carne (ikke stærk) med ris, skal vi så servere pastaskruer til også? Vil han så ikke bare kun spise pastaen? Det skal siges, at han f.eks. i går kun ville spise ananas og lidt peberfrugt fra vores wokret, men senere på aftenen, syntes, at det var enormt hyggeligt at stå og spise ris af gryden sammen med mor. Altså, kan han jo godt lide ris. Han vil bare ikke spise det ved bordet.

Mit andet spørgsmål er, hvor meget man skal blande sig i, hvad han spiser? Jeg kan læse af din brevkasse, at man ikke skal tvinge børn til at smage. Men hvis man får frikadeller, er det så okay, at man siger, at nu skal han spise en kartoffel eller en peberfrugtstang, før han kan få en frikadelle mere? Eller skal man bare lade ham spise fem frikadeller og ikke andet, for at øge madlysten?

Et andet konkret spørgsmål: Er det bedst for hans appetit, at han selv vælger, hvad der skal på tallerkenen eller skal vi holde fast i, at vi lægger lidt af hvert på den, og han så bare kan levne det, han ikke vil have?

Og - Hvis han slet ikke vil spise noget, er det så okay at sige, at han lige skal sidde lidt ved bordet og snakke med os, inden han må komme ned?

Et sidste spørgsmål: Bør vi give ham en vitaminpille? Og i så fald, kan du anbefale en bestemt slags?

Med venlig hilsen
mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce