Svar: Trivsel - 3 år, 8 mdr.

---

Kære Mor

Dejligt solstråle historie - den viser jo netop, at jeres lille dreng, lytter til dig/jer forældre og bruger det i forhold til sin lillebror :) Super!

Som udgangspunkt er det rigtig godt at jeres dreng trives sammen med specialgruppen og det er berigende at gå i en børnehave, hvor der er plads til alle også selvom man ikke er som de fleste .. :) det lærer han rigtig meget af.

At han lærer nogle grimme ord eller afprøver grænser med at vise tissemand osv. behøver ikke hænge sammen med at det er børn i specialgruppen, men kunne også ske blandt de andre børn. Jeg synes dog det er vigtigt at personalet er opmærksomme på, hvad der sker og at de også griber ind og sikrer sig at børnene lærer, hvad der er god og ordenligt opførsel. Hvordan man behandler hinanden pænt, taler pænt og hvordan man også siger nej, hvis man oplever grænser blive overskredet.

Du nævner at pædagogerne har spurgt til om I synes det er okay, at han er så meget i specialgruppen som han er og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor de mon spørger om det? Handler det om at de godt ved at der nogle gange bliver brugt et sprog eller gjort nogle ting, som ikke er helt okay ...? I givet fald synes jeg der ligger en pædagogisk opgave i at støtte børnene i hvordan de er sammen.

Jeg synes I skal tage en snak om, hvordan det går og hvad der egentlig foregår. jeg synes både du og din mand skal være med til mødet i børnehaven og jeg synes I skal tale med pædagogerne om hvordan I fælles kan støtte jeres dreng i at lege med flere børn i børnehave og få flere venner.

Jeg synes heller ikke at det er for meget at forlange, at du i hvert fald et par gange om ugen har mulighed for at høre, hvad der er foregået, gerne ansigt til ansigt - alternativt kunne der være en tavle hvor pædagogerne skriver dagens aktiviteter så alle forældre har en chance for at læse, hvad der er foregået og dermed har mulighed for at spørge lidt ind til det og tale med deres børn omkring det. Børn har naturligt ofte svært ved at vide, hvad de skal fortælle og svært ved at vide, hvad vi egentlig gerne vil vide, og det vil være rigtig fint, at du så ved lidt om, hvad de har lavet og kan spørge ind til dette.

Og så skal du rose din dreng for at han fortælle ting derhjemme og at han også fortæller nogle af de frække ord han kan - og det er vigtigt at se det som tegn på, at han har tillid til jer og ikke er bange for at afprøve grænser, netop fordi han fornemmer at I jo elsker ham uanset hvad :) Det er godt, det er tegn på god opdragelse. Der er heller ingen tvivl om at børn naturligt får et stort og nyt ordforråd, når de starter i børnehaven, men ord som "pikhoved" og "møgkælling" skal ikke være tilladt at sige nogensteder - heller ikke i børnehaven. Det er naturligt at børn i børnehavealderen prøver ord af, men de skal her lærer, at det vil vi ikke høre på.

At jeres dreng slet ikke kan finde ud af, hvad han skal gøre af sig ...

---

---

... selv, når I får gæster lyder helt naturligt for hans alder. Det lyder som om at han glæder sig så meget og gerne vil gøre det hele så godt, at han nærmest bliver ekstatisk og derfor ender med at opføre sig dårligt. Det er rigtig godt at du prøver at forberede ham og tale med ham om, hvad der skal ske og hvad der forventes af ham. Det vil også være helt okay, at du hvis og når han reagerer for voldsomt, lige trækker ham til side og tale med ham om hvad der forventes af hans opførsel nu. Stille og roligt tage ham i hånden og sige "kom vi to går lige ud og taler lidt sammen" og så taler stille og roligt med ham om, hvordan han opfører sig og hvad der er okay nu. Ikke lave en scene og ikke skælde ud, men lige sætte dig ned i øjenhøjde og forklare stille og roligt, hvad der forventes af ham nu. Og netop hjælpe ham med at huske på de ting, I tidligere har talt om :)

Børn skal lære regler og de skal mindes om, hvordan reglerne er. Regler er godt, fordi det giver tryghed og også retfærdighed og det er vigtigt at jeres dreng kender reglerne. Det er ikke det samme som at skælde ud.

Sådan lidt firkantet skitseret, så taler man om 3 typer af forældre:

De autoritære forældre: Her lægges vægt på myndighed og kontrol, der er klare forventninger til hvordan barnet skal opføre sig og hvis barnet ikke gør, som det har fået besked på, så falder der en straf, - "nu skal du gøre som jeg siger, ellers får du ikke nogen is!"

---

---

---

De eftergivende forældre: Her stilles der meget få krav til barnet, han får lov til det meste og der er rigtig meget inkonsekvens, - "nej, nej, nej, ... jamen så gør det da!" og ofte bliver barnet opmuntret til at handle impulsivt.

De myndige forældre: Her sætter man klare grænser for barnets opførsel, der lægges vægt på at forklare, hvorfor det er nødvendigt med regler og man har realistiske forventninger til sit barn. "Jeg vil ikke have du spiller bold i stuen, så går tingene i stykker. Hvis du gerne vil spille bold, så skal du gå ud i haven!"

Og det er vigtigt at I er myndige forældre. Altså at I har regler for, hvordan tingene er hos jer og at I stiller krav, der passer til jeres drengs alder og udvikling. At I giver ham simple forklaringer, som han kan forholde sig til og også anviser ham, hvordan han i øvrigt kan gøre. I skælder f.eks. ikke ud over at han spiller bold indendøre, men forklarer at det vil I ikke have og giver en forklaring og samtidig anerkender I hans lyst til at spille bold og siger at det må han gøre i haven.

Børn har brug for opmærksomhed, de har brug for at vi ser dem og anerkender dem som de små mennesker de er og ofte er det mangel på opmærksomhed, der gør at barnet begynder at opføre sig uartigt/dårligt. Når voksne taler sammen i længere tid, så er det kedeligt for barnet og så er barnet naturligt nødt til at lave kunster, for at være sikker på at blive set ... :)

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---