Svar: Seperationsangst fra mor

---

Hej med dig

Tak for dit brev og for lige at svare på dit sidste spørgsmål først - jeg har fået flere henvendelser fra familier, der gerne vil have mig til Århus eller Jylland igen. Jeg vil meget gerne komme, men skal jo inviteres ... :) :)

Det er helt naturligt at børn omkring 2½ års alderen har en periode, hvor de er meget tryghedssøgende og kan virke mere bange. Børn i denne alder vil ofte være bange for mørke, de vil ikke sove med mindre der er tændt lys og de kan også være bange for små dyr. De kan blive helt paniske hvis de hører lyden af en flue der summer, eller hvis en sten løftes og de så kribler og krabler under stenen ...

Og børn i denne alder kan også være bange for adskillelse, de kan være bange for at blive væk, bange for at miste mor eller far - uden rigtigt at kunne sætte ord på det. Det er vigtigt for dem at have sikkerhed for at man er der hele tiden uanset hvad. Så at din dreng søger dig ekstra meget og har svært ved at skulle undvære dig, er altså til en vis grad normalt. Det der er vigtigt er, at han "kun" har svært ved skiftet - han må ikke blive hængende i uroen og angsten for at der skal ske dig noget. Han skal kunne finde ro hos sin dagplejer og kune bruge hende som substitut for dig, når du ikke er der. Han behøver ikke kunne bruge alle andre voksne, men han skal kunne bruge hende, som du afleverer ham i favnen hos :)

Det er vigtigt at du forbereder ham op afleveringen og forklarer hvad der skal ske, så han er forberedt så godt som muligt. Det er også vigtigt at du betrygger ham i at du kommer igen, ligesom du gerne må sætte ord på at du også kommer til at savne ham og at du skynder dig alt hvad du kan, så I atter kan være sammen :) Så han hører at du rigtigt gerne vil ham og at det er helt okay at han savner dig, det er gengældt :)

Du skriver at han generelt er en tilbageholdende dreng og at begge I forældre også har været dette. Det er helt okay, han ligner jo sandsynligvis jer, men der er lidt overvejelser her, som jeg gerne vil dele med jer :)

I skal være opmærksomme på, hvordan I selv virker som forældre. Jeres søn læser jer som et spejl og han fornemmer helt sikkert, hvis I bliver forlegne eller utryg ved situationer.

Vær også opmærksom på ikke at kalde ham genert. Ofte er vi tilbøjelige til at sige 'nå, bliver du helt genert nu' eller 'lad ...

---

---

... nu være med at være så genert'. På den måde bliver han holdt fast i rollen som 'den generte'.

Lad også være med at sammen ligne ham med andre børn. Pas rigtig meget på med at sige: 'Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden dreng, hvor han...'. Det er ikke befordrende for hans selvværd.

Hjælp ham med at svare, når han ikke selv kan. Når I møder nogen der spørger til ham og han gemmer sig, så svar for ham, så du hjælper ham og efterhånden får han måske lyst til selv at svare. 'Hvad hedder du så lille ven?' Du fortæller hvad han hedder og siger 'ik os´' til din dreng, så han er med i samtalen, oplever at du træder til, når han ikke selv kan og samtidig får mod på det. Se på ham og giv ham plads når han tør.

Hjælp jeres dreng til at være social. Når du kan se at han vægrer sig ved at gå hen til de andre børn eller andre voksne, så fortæl ham at du godt kan forstå at han er utryg, men nu vil du gå med ham og så tager du ham i hånden og I følges derhen. På den måde får han nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer.

---

---

---

Du skriver også at din dreng passer meget på ikke at falde og at han generelt virker lidt forsigtig. Du fortæller at han altid har slået, men generelt virker meget sød, kærlig og rolig. Det er rigtig dejligt :) Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, om jeres dreng mon kunne have glæde af at få styrket sin sansemotorik.

Børn der har problemer med sanseintegration, kan reagere på flere måneder. Nogle børn bliver meget urolige, næsten hyperaktive og har meget svært ved at sidde stille. Men andre børn trækker sig ind i sig selv og har svært ved at rumme større forsamlinger og meget uro. De bliver stille, lidt forsigtige og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er derfor I oplever jeres dreng, som I gør ...?:)

Måske ville han have glæde af sansemotorisk træning, fordi det kunne støtte ham i at turde lidt mere, så han ikke trækker sig, når han stilles overfor nye situationer. Så det at være i større forsamlinger bliver lettere for ham at tackle. Der findes private fysio- og ergoterapeuter, der tilbyder denne form for træning. Du kan søge på "sanseintegration" eller "sansemotorik" og læse lidt om det og se om det mon kan passe på jeres søde dreng :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---