Svar: Vågen hver time om natten!
Kære Rikke
Det lyder for mig som om at jeres datter har brug for tryghed, nærhed og stor fysisk kontakt, når hun skal sove. Og jeg vil faktisk foreslå dig, at du tager hende tilbage i soveværelset.
Jeg vil foreslå dig, at du kobler tremmesengen til jeres seng, fjern den ene side af tremmesengen og sæt hendes seng fast til din. På den måde kan du ligge ved siden af hende, berolige hende med dine hænder og kærtegn, holde hende i hånden osv. og samtidig også lære hende at sove i egen seng.
Det er rigtig godt at du ammer hende og det er meget passende med fire amninger i døgnet, med den alder hun har nu. Hun behøver ikke bruge sut eller flaske, hun kan sagtens trives med amning. Det er fint at du giver hende en sutteklud, den vil lige nu have den effekt, at den gør overgangen fra din favn til egen seng mindre og det er super, men de fleste børn vil først rigtigt tage en sutteklud, puttebamse eller lignende til sig, i 12-18 måneders alderen, så det er helt naturligt at hun lige nu ikke rigtigt bruger den og finder trøst ved den. Det kan du ikke forvente.
Det er vigtigt at din datter ikke lægges vågen i seng, du skal amme hende og først lægge hende fra dig når hun næsten sover helt. Hun skal puttes lige der, hvor øjnene kører rundt i hovedet, hvor hun tydeligt er lige ved at falde i søvn - hvis hun er for vågen, så bliver hun naturligt ked af det og vil protestere over at du lægger hende fra dig.
Nogle gange kan det være en god idé at du lægger dig ned og ammer hende i din seng og lader hende ligge der - altså ikke flytter hende, men lader hende falde i søvn i din seng. Du skal naturligvis sikre dig at hun ikke kan falde ud af sengen og slå sig. Når du så senere selv går i seng, så ammer du hende igen og her kan du så flytte hende over i tremmesengen, som så er koblet til din seng, altså flytte hende lidt, men så hun stadig sover tæt på dig og kan mærke dig. Det kan være en måde at give hende roen og lære hende at falde i søvn på.
Mit forslag til en dagsplan ser nu således ud:
Tidlig morgen 05/06: ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop
Puttes til formiddagslur ...
... uden amning først.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13.30-14 som nu
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er mere og mere familiemad. Altså ikke kartoffelmos, men f.eks. boller i karry eller rødspætte med ris, indmaden af en frikadelle, lidt laks fra ovnen osv. Der skal være mos og også mad som hun kan sidde med i hånden, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Du fortæller at din datter skriger, når du går ud af værelset og det er tydeligt at hun har brug for dig, brug for at du bliver der. Det er rigtig vigtigt at du lige nu prioriterer netop at være der for hende og give hende nærhed. Det er vigtigt at hun forbinder det at skulle sove med noget trygt, dejligt og rart - hvis hun ikke oplever dette, så gør det kun hendes sovevaner værre. Jo mere trygt du kan gøre det, jo mere godt vil I have at bygge på, når I så i takt med at hun bliver ældre, skal ændre vaner.
Så mit forslag er at du forsøger at koble hendes seng til din, så vil I begge sove bedre :) Hun fordi hun føler sig tryg og ikke alene, du fordi du slipper for at stå op igen og igen, og som du selv skriver, så kan du næsten i søvne trøste hende, hvis I sover sammen og hjælper hende på den måde videre. Men det kan godt gøres, hvor I samtidig ligger lidt på afstand af hinanden, hvor hun ligger i egen seng og du i din :)
Når hun vågner hver time natten igennem, så er det netop vigtigt at du med lidt kærtegn og "håndspålæggelse" og nærhed får hende videre i søvnen, uden at hun når at vågne for meget op og uden at hun bliver for ked af det. Hun sover naturligt uroligt om natten, drømmer mere og får sig også lagt i stillinger som hun ikke mestrer at komme væk fra, og hun har brug for din nærhed for at finde både fysisk og mental ro om natten :)
Håber du kan bruge dette videre - og læs også min bog "Helens bog om børn og mad" for at finde forslag til forskellige retter I alle kan spise nu :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.