Svar: Aftenputning - min datter vil ikke sove om aftenen
Kære trætte mor
Tak for dit brev :)
Det er som udgangspunkt fint, at I gerne vil lære jeres datter at sove selv og at sove i sin egen seng. Men det er vigtigt at det sker, så trygt og dejligt for hende som muligt. Hvis hun ikke falder trygt i søvn, så vil hun naturligt ikke sove særlig godt.
Det er rigtig godt, at hun tidligere har kunne få sin flaske, falde i søvn og har sovet hele natten. Det er en god ballast, en god erfaring at have med sig, hun har gode søvnvaner bag sig og det er godt. MEN, hun ændrer sig hele tiden, hendes behov ændrer sig i takt med at hun bliver ældre og det er helt natuligt at børn har brug for deres forældre, når de skal sove. Alle børn, også store børn der går i børnehave og i skole har brug for at vi bruger tid på dem, når de skal overgive sig til natten.
Du skriver at hun falder i søvn med flasken og herefter vågner efter 15 minutter og skriger. I vil gerne lære hende at falde i søvn selv, hvorfor I lægger hende og går ud, hvilket resulterer i at hun bliver endnu mere ulykkelig, græder og ender med at være så ked af det, at hun kaster op... Du fortæller også at hvis I tager hende op og går ud af værelset, så bliver hun tydeligt glad - men I vil ikke gøre dette, fordi hun så lærer, at bliver hun ved længe nok, så kommer hun med i stuen for at lege ...
Det er vigtigt for mig at sige, at jeres datter på ingen måde er udspekuleret og hun kan på ingen måde tænke "hvis jeg skriger længe nok, så tager de mig nok med ind i stuen". Hun er ikke ude på at snyde jer, hun er ikke beregnende. Når hun bliver tydeligt glad, så er det fordi hun føler sig lyttet til. Så er det fordi hun føler sig forstået. Når hun græder ulykkeligt og ender med at kaste op, ja så er det fordi hun ikke bliver lyttet til og så braser hendes verden sammen.
At kunne putte sit barn i seng og regne med at barnet trygt vil kunne sove og sove igennem om natten er afhængigt af rigtig mange faktorer. Og noget af det som har betydning er rytmen om dagen. Det er vigtigt at hun sover, spiser, leger, er aktiv osv. på faste tidspunkter, for at hun også er parat til at sove, når I putter hende om aftenen. Hendes rytme om dagen har derfor betydning for hvorvidt hun er parat til at blive puttet, når I putter hende.
Det er også sådan, at der kører et søvntog - det er det ...
... billede jeg ofte bruger, når jeg taler om puttetidspunkt og hvornår er det rette tidspunkt at putte barnet på. I skal forestille jer at der kører et søvntog, det vil sige et tog der styrer, hvornår vi er parate til at falde i søvn og det drejer sig om at springe på toget, når det holder ved perron. Kommer man for sent til et tog, så er man nødt til at vente til næste søvntog kommer forbi og kommer man for tidligt, ja så er man også nødt til at vente på at næste tog kommer. Når I putter jeres datter og hun tydeligvis ikke er parat til at sove, så er det fordi I ikke rammer det tidspunkt, hvor søvntoget kommer forbi og så er I nødt til at vente på at toget kommer.
Søvntog kører ofte med 20 minutters interval, andre gange er der 40 minutters drift og I skal forsøge at nå toget, når det er der :)
Der kommer ikke noget godt ud af at kæmpe med hende, om at hun skal sove, hvis hun ikke er parat til det, så kan I ligeså godt tage hende ud af værelset og så putte hende 20 eller 40 minutter efter, når hun atter viser sig parat. Det er meget bedre her at bruge 15 minutter på at hun så sover trygt og godt, end at hele puttesituationen bliver til en kamp med skrig og skål - det er ingen af jer tjent med og det er ikke godt for gode søvnvaner senere hen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flasken har hun brug for, når hun skal sove og mælkebehovet skal dækkes, men det er en rigtig god idé, hvis hun kan sove uden at have flasken i munden. Det er altså godt, hvis I kan lære hende at falde i søvn uden denne afhængighed. Hun skal have sin mælk, men skal lige registrere at flasken fjernes. Den skal ud af munden lige der, hvor hun er parat til at sove, lige kikker på jer, smiler til jer, triller om på siden og falder i søvn, så hun ikke sover med den. Flaske trappes stille og roligt ud efter 1 års fødselsdagen.
Hun er motorisk rigtig aktiv og det påvirker naturligt også søvnen. Det er svært at finde fysisk ro og hun kan godt have brug for en hånd at holde i, netop for at give hende ro og kunne slippe dagen. Det ses også at børn der motorisk udvikler sig rigtig meget, kan tale lidt senere end andre børn. Det der er vigtigt er at hun viser interesse for at kommunikere og gøre sig forståeligt og det lyder som om at hun er god til at signalere sine behov :)
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.