Svar: Laver i bukserne - 3 år
Kære Noahs forældre
Netop det at give slip på sin afføring er svært for nogle børn. De ser afføringen som en del af dem selv og har derfor en barriere mod at aflevere afføring på toilettet, hvor de føler at en del af dem selv bliver skyllet væk ...
Nogle gange er en potte derfor en idé, - så forsvinder afføringen ikke bare.
I skal være opmærksomme på, hvordan toiletforholdende er i børnehaven. I mange børnehaver sidder børnene jo side om side på toilettet - der er flere toiletter og derfor ikke noget privatliv. Børn render ud og ind af døren. Nogle børn vægrer sig derfor mod at gå på toilettet, de bryder sig ikke om at sidde sammen med andre og derfor vælger de at holde sig. Hvis jeres børnehave har 'fællestoilet' så har de måske også et enkelt toilet, som er lidt mere privat, som Noah kunne bruge når han skal lave stort ...
Men ellers er det naturligvis en god idé at I arbejder på at lære ham det hjemme først og jeg synes I skal prøve at tale med ham om at have afføring på toilet. Prøv om I kan få am til at sætte lidt ord på, så I ved hvad det handler om. Måske har han også hjemme brug for at være alene på toilettet, her kunne det måske hjælpe at hænge et lille skilt på døren, som viser at han ikke skal forstyrres, når han sidder på toilettet. Måske handler det om at han ikke kan lide at slippe det og derfor har brug for en potte.
Der er naturligvis også børn der har det modsat, som gerne vil have at man er der imens og som har brug for at man bruger lidt tid sammen med dem, betrygger og giver den ro der skal til. ...
... Her kan man indføre et ritual med at læse en historie, imens han sidder på toilettet.
Det kan være en god idé at låne nogle bøger på biblioteket om renlighed og afføring, for ved at læse om det bliver det hele lidt mere naturligt. Der findes flere børnebøger om renlighed, men der findes f.eks. også bogen "hunden der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved". Den handler ikke om renlighed, men om afføring og om at det ser forskelligt ud alt efter hvilket dyr der har lavet det. Der findes også "Gæt en lort" af Sebastian Klein og I kan også købe bøger der handler om maden og hvad der sker med maden, når vi spiser den og hvordan kroppen fungerer. I kan prøve om I ved at kikke og læse i forskellige billedebøger, kan få ham pejlet ind på hvad det her handler om og samtidig gøre det så naturligt og uproblematisk som muligt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan overveje om det vil være en god idé at give ham lidt svesker, sveskemos, sveskesaft for at blødgøre afføringen lidt, så han ikke skal presse for meget for at få det ud. Hvis han har let ved at komme af med det, så er det måske også lettere at give slip på det, når han sidder på toilettet eller potten.
Det er en god idé, hvis han kan sidde ned, når han tisser og når han sidder på toilettet så kan I også opfordre ham til at se om han kan presse lidt - "kan du slå en lille prut" eller lignende. Hvis det så lykkes at der kommer noget en dag, så er det jo rigtig godt. Det vil så netop lære ham at det ikke er farligt, at det ikke er slemt.
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.