Svar: Fødselsdepression og manglende rytme

---

Hej med dig

Det er vigtigt at du er opmærksom på hvordan du egentlig har det og det lyder som om at du skal tale med jeres læge .. :) Bed om en samtale, hvor der bliver sat tid af til at I kan få talt tingene lidt igennem. Det er vigtigt at du fortæller din læge, hvordan du har det, så du kan få den hjælp du har behov for. Du kan naturligvis også ringe til din sundhedsplejerske og tale med hende, men det er lægen som skal hjælpe dig videre ... Tag evt. det brev med, som du har skrevet til mig, og lad din læge læse det, det kan være lettere, end at skulle fortælle det hele forfra igen :)

Det er faktisk meget normalt at få en efterfødselsreaktion, faktisk vil 5-10 procent af alle kvinder oplever, at de er triste efter en fødsel og hos nogle vil man tale om en decideret depression. Risikoen for at få en depression er størst 2-3 måneder efter fødslen. Lette depressioner behandles med samtaler og dette hjælper de fleste. Ved moderate til svære depressioner vil man ud over at behandle med samtaler også behandle med medicin.

Hvis man får den rette behandling med det samme, så vil de fleste kvinder få det bedre og nogle erklæret raske efter 3-6 måneder, hvis man ikke bliver behandlet i tide eller hvis man tidligere har haft episoder i sit liv med depression, kan forløbet godt tage længere tid. Jeg ved fra dine tidligere breve, at det at være mor ikke har været let for dig - I har tidligere mistet et barn og du skal naturligt være ekstra opmærksom på at du kan have brug for støtte :)

I min bog "Du bliver en skøn mor!" kan du læse om de symptomer du skal reagere på:

- Nedtrykthed. Du oplever, at du ikke er glad, som du plejer at være. Du griner ikke ad de ting, andre griner af, du føler dig bare ked af det, og alting føles ligegyldigt.

- Rastløshed. Du har en indre uro, du vil gerne holde dig i gang hele tiden, kan ikke rigtig slappe af.

- Ingen søvn. Du føler dig træt, men du kan alligevel ikke sove. Hver gang du prøver, kører tankerne rundt i hovedet, du kan ikke falde i søvn på grund af tankemylder.

- Sove hele tiden. Du har slet ikke lyst til at stige ud af din seng, men vil helst bare sove hele tiden. Ønsker, at du bare kunne gemme dig under dynen og sove fra det hele.

- Sygdom hos dit barn. Du er bange for, om der er noget galt med dit barn, om dit barn fejler et eller andet.

- Sygdom hos dig selv. Du er bange for, om du selv er syg. Du har måske problemer med hjertebanken, hovedpine, mavekramper, vejrtrækningen. Måske taber du dig meget eller tager meget på.

- Angst for at dø. Du er bange for, at du skal komme ud for en ulykke, at du vil dø fra dit barn.

- Selvbebrejdelse. Du bebrejder dig selv, du føler dig ikke god nok som mor, føler ikke, at du slår til, og tænker måske, at dit barn ville være bedre stillet uden dig eller med en
anden som mor.

- Magtesløshed. Du føler ikke, at du kan overskue ting i hverdagen, som du plejer at kunne styre, og det er uden for din kontrol.

- Miste kontrol. Du er bange for, om du kommer til at gøre skade på dig selv eller på dit barn. Du føler dig nogle gange desperat.

- Osteklokke. Du føler, at du går rundt i en klokke, og at verden passerer forbi dig uden, at du egentlig ved, hvad der foregår.

Måske vil du kunne fornemme om nogle af disse symptomer passer på dig. Du behøver ikke have alle symtomer for at have en efterfødselsreaktion. Nogle har det der kaldes tankemæssige forstyrrelser, andre har følelsesmæssige forstyrrelser og man kan også have fysiske forstyrrelser. Rent faktisk kan man godt have lidt af det hele og de fleste kvinder med en efterfødselsreaktion vil opleve at have tanker, der hører til under alle 3 grupper ...

Det er som sagt vigtigt at du får talt med lægen omkring det og det er vigtigt at du tror på, at du ikke er en dårlig mor - du er den bedste mor for dine børn. Det er ikke fordi du gør noget forkert eller ikke gør det godt nok, situationen gør bare at ...

---

---

... det hele lige nu er lidt svært at tackle - og det er okay.

Som sagt kan du læse mere i min bog "Du bliver en skøn mor". Den er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

Med hensyn til rytme, så vil det naturligvis hjælpe på hverdagen, på overblikket og på dit overskud, hvis I kan forsøge at få børnene ind i en nogenlunde fast rytme og rutine i løbet af dagen. Det vil sige mere og mere faste tidspunkter for hvornår de spiser, leger, er aktive og sover.

I min bog "Helens bog om børn go mad", finder du dagsplaner far den første skemad og månederne frem og kan læse om, hvordan du stille og roligt kommer igang med skemaden og også kommer igang med familiemaden. Og netop det at dine børn får mere rigtig mad, på sigt begynder at skulle have morgenmad, frokost og aftensmad, vil naturligt give mere rytme og mere stabilitet. Der går dog lidt tid inden I når så langt, men i løbet af de næste uger, vil du sandsynligvis godt kunne starte stille og roligt op med lidt skemad i løbet af dagen og på den måde også få arbejdet mere rytme ind.

Det vil være en god idé at arbejde på en rytme, hvor børnene sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og en plan kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes eller flaske og sover videre, har evt. behov for lidt ekstra mælk, når de vågner og dagen begynder

Formiddag 9-9.30: Ammes eller flaske og puttes til første lur

Frokost 11.30-12: Tilbydes smagsprøver af lidt grød, det kan være lidt risgrød eller majsgrød. 4-5 skefulde er nok og så lidt vand af en kop.

Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl 13 og du må her meget gerne gå en lang tur med dem i barnevognen, for at holde dem sovende. Det vil også være rigtig godt for dig selv, at du kommer ud og går en lang tur en gang dagligt :) Og nej det er ikke et problem at du triller dem i vognen! :)

---

---

---

Eftermiddag 16-17: Ammes eller flaske

Sover dagens 3. lur, som ofte er en kort lur

Aften 19-19.30: Ammes eller flaske og puttes til natten. Tidspunktet kan variere lidt efter hvor lang og hvor sen en 3. lur de tager. Det er også normalt at de kan virke ekstra søgende efter mælk om aftenen og spise meget hyppigt og det er okay :)

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover videre

Midt nat 03: Ammes eller flaske, de fleste børn har brug for mælk midt nat til de er ca 6 måneder gamle.

Jeg har i planen skrevet både amning og flaske - sidst du skrev, ammede du fuldt og det her rigtig godt, at gøre dette, men det er måske en god løsning for dig, hvis pigerne kunne få en flaske en gang imellem, fordi den også kan gives af en anden end dig. Det kunne således være en måde for dig at få lidt frihed til andre ting så du finder overskud til dig selv og dermed til børnene :) Det kunne du overveje ...

Du spørger, hvornår pigerne kan falde i søvn selv - og her er jeg nødt til at sige, at det kan de ikke. Det er helt naturligt at de har brug for mælk, brug for enten bryst eller flaske, brug for at du eller far sidder der, holder hænderne på dem, beroliger, betrygger, synger lidt eller lignende når de skal sove. Det har børn brug for :)

Men netop her kan flasken måske også hjælpe jer, fordi du kan lægge dem i seng og give dem flasken i sengen. Du kan elevere deres hovedgærde lidt, så de ikke ligger helt fladt og stadig sidde hos dem, lade dem mærke dig, give dem nærhed. Men det at falde til ro og falde i søvn i sengen, kan hjælpe dem til at sove bedre videre, hvor det at falde i søvn i favn og derefter blive flyttet til sengen, kan afbryde deres søvn og gøre at de så netop har svært ved at sove videre ... Her vil jeg også anbefale dig min bog "Sådan får du dit barn til at sove" :) Og du behøver ikke læse hele bogen, du kan nøjes med at læse det der handler om dine børns alder ...

Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre på vej, pas rigtig godt på dig selv, - pas rigtig godt på hinanden. Knus herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---