Brev:

Skrøbeligt sind

Kære Helen,

Så måtte jeg tilmelde mig for 3. gang for at få svar fra en erfaren kvinde :o)

Det bliver svært at gøre kort, men jeg vil prøve.....

Vi er en velfungerende familie på 4 - far, mor, datter snart 4 og søn på 16 mdr.

Min pige har altid været rigtig glad og velfungerende - lidt genert og masser af temperament, men ikke noget der gav problemer.

Hun vil altid gøre alting perfekt, hvilket vel er 'typisk' for en 1. født. Men siden lillebror kom til verden sidste sommer, har hun også været den gode storesøster, der ikke viste tegn på noget som helst negativt overfor ham eller os.

Vi var de første 4-5 mdr meget opmærksommme på at yde hende ekstra opmærksomhed, så hun ikke følte de store ændringer fra vores side, bare fordi lillebror var kommet til.

Da han var 8 mdr begyndte hun dog at tisse i bukserne flere gange om dagen og gør det stádig. Hun havde da været tørlagt i 1 år præcis (hvilket også er tidligt ved jeg).

Vi har været meget tålmodige med hendes tisseri og blot hjulpet hende med at skifte osv. Prøvet med klistermærkebøger/gaver, at gå med hende hver 30. minut, at hun måtte skifte tøj så ofte hun ville - jeg mistænkte hende en overgang for at gøre det med vilje, så hun kunne få nyt tøj på :o)

Hun har aldrig været ked af hun tissede i bukserne, heldigvis og alle i omgangskredsen, familie og dagsinstitution tager det rigtig fint og prøver at hjælpe.

Hun har også i samme periode stort set, vågnet hver nat og ville ind til os.
Lillebror og hende deler værelse - eller deres legetøj er på samme værelse for de sover begge hos os - hvilket jeg kommer tilbage til....

For 1 måneds tid siden brød min lille pige fuldstændig sammen og sagde at vi altid bar rundt på lillebror og det altid var ham der sad hos os. (han har i mellemtiden lært at gå).

Der gik lyset først op for mig, for hun har bare været 'den store og gode storesøster' siden han kom og sikkert tumlet med en masse indestænkte følelser.
Fra den dag af, aftalte jeg med hende at hun skulle komme og sige når hun ville have mor (det er mest mig hun har de følelser omkring) - og det gør hun. Jeg har været maks på hende siden (og døjer nu med dårlig samvittighed overfor lillebror) - og min datter er god til at komme til mig nu. Hun vil dog helst være hos mig hele tiden - når lillebror er der også. Når han er hos bedsteforældre eller sover o. lign. så leger min pige fint rundt for det meste.

Hun er generelt ekstremt meget på mig.
I starten hjalp det mht tisseriet og nu går det meget op og ned.

I børnehaven mener de at hun har et ret skrøbeligt sind og det er nok rigtigt. Hun er enorm elskelig, pligtopfyldende og sød/artig - næsten for meget. Men efter de sagde det, har jeg tænkt meget over det og det passer godt på hende.

Jeg selv har et enormt temperament også, så når hende og/eller jeg har en 'dum' dag - er trætte, syge, stressede osv, så taler jeg højt til hende. Et par gange har jeg råbt, men ellers taler jeg højt når hun er på tværs - hvilket er sjældent, men det berører mig alligevel så dybt, for nu er hun begyndt at sige 'mor, ...

... jeg vil ikke have du taler højt og bliver sur på mig'.

Jeg forkklarer at det er jeg også ked af, men at forældre nogen gange er nødt til det og at jeg bliver glad igen bagefter og stadig elsker hende højt selv om jeg nogen gange bliver sur.

Det bruger vi lidt tid på at tale om når der er episoder - jeg analyserer ikke med og om hende - bare korte snakke hvor jeg understreger at jeg elsker hende selv om jeg skælder ud.

Hun er enormt langsom til alle ting - altid den sidste i børnehaven til at få tøj af og på, til at spise sin frokost osv. Måske det også har noget med tisseriet at gøre - at hun er lidt doven???

Hun er normal af bygning og børneafdelingen har tilset hendes muskulatur og fysik i forbindelse med tisseriet - hun har en helt fin gennemsnitlig krop.

Nogle gange siger hun at hun ikke kan mærke når tisset kommer, andre gange at hun var ved at lege, så hun kunne ikke nå det osv. Men hun er ligeglad og ingen kommenterer på hendes problem, så derfor har hun nok bare selv accepteret at sådan er det.

Mht at sove, så vil hun kun sove hos os nu og det samme med lillebror. I starten da han kom ind på værelset kunne de godt sove der begge to, men vågnede begge to om natten og ville ind til os. Det er selvfølgelig ikke sjovt, men min mand og jeg tager det ens og roligt og hygger os også med dem ind imellem. Selvfølgelig vil vi helst at de begge sov igennem i deres egen seng.

Jeg passer også meget på med mine regler og grænser efter hun meldte sådan ud for 1 måned siden - men det nytter jo heller ikke at være for eftergivende.

I bund og grund ville jeg gerne trykke på en reset knap og skrue tiden tilbage - lige nu er der mange huller i hverdagen og vi er drænet for energi - som årstiden heller ikke just hjælper på :o)

Her til morgen brød hun sammen uden grund. Hun hvæser af mig og slog mig lige i bægeret (hvilket er første gang, det er sket) - så derfor måtte jeg nu skrive.
Jeg kan blive ved og ved med både positivt og negativt og jeg ved langt hen ad vejen hvad du vil sige til de enkelte ting - men alligevel håber jeg at få et nyt godt råd.

Vi har en stor familie som gerne hjælper og begge unger kan komme på ferier hos bedsterne mm - A. vil dog kun hvis jeg er med og hun har altid elsket at komme på ferie.

Forleden dag brød hun sammen fordi hendes veninde skal flytte ned til de varme lande - hun græd i 30 min i bilen, fuldstændig ude af den.

Dette her fylder meget når det sker, men er glemt lige så hurtigt igen - det eneste der fylder er hendes tisseri fordi det nu har stået på i 9 mdr og så natteroderiet.

Men os voksne mangler også en vej - vi falder i søvn på sofaen, har ikke de rytmer som vi godt ved børn trives bedst under - børster tænder her og der og alle vegne, tager ungerne med i vores seng for at få dem til at falde i søvn der - mens tv'et kører osv. Vi vil gerne have et skema for de vigtige regler og rytmer i småbørnsfamilielivet.

Kan du evt lige komme forbi til et familietjek? :O)

Jeg glæder mig til at høre fra dig Helen.

Kærlig hilsen
fra en positiv, forhåbningsfuld og lidt træt mor.

Læs Helens svar »

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.

Nedsmeltninger og temperament

Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...

Læs hele brevet og Helens svar

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar

18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar

23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.

Hver eneste lørdag er helvede

Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: